mandag den 4. juni 2012

I love the smell of flirt in the morning.

Uden at jeg skal trætte jer unødigt med detaljerne, har jeg en lille smule lyst til at pakke en kuffert med pas, penge og præservativer og tage på ferie fra mit liv en uges tid. Der er simpelthen så meget praktisk, der skal løbes ind, nu hvor Anton har været syg, og samtidig har han åbenbart fået indopereret en hysterisk teenage-personlighed på sygehuset, da jeg kiggede væk; jeg er træt, jeg har ondt i halsen, og jeg er ved at gå AMOK over, at han skriger usanSYNlig højt af mig h-e-l-e t-i-d-e-n.

Når han altså ikke har travlt med at smide sig dramatisk hen af gulvet og sparke til alt, hvad han kan ramme.

Deterbareenfasedeterbareenfasedeterbareenfase.
Nå, men derfor har jeg lyst til at sende en stor buket rødvin til den mand, jeg mødte i morges. Som skamflirtede med mig, og som burde insistere på at få disciplinen sat på OL-programmet, så han kan få den guldmedalje, han fortjener. Selvom omgivelserne var håbløse, og vi 80 % af tiden snakkede om børn, formåede han alligevel at give mig fornemmelsen af, at han synes, at jeg var fuldstændig fantastisk, og jeg var 5 cm højere, og smækfuld af overskud, da min kaffekop og jeg valsede ud af lokalet.

Åh, GID der var flere mænd, der mestrede kunsten flirt! Grænsen er så hårfin; det er marginaler, der afgør, om man føler sig flirtet med, eller om man lige bliver i tvivl om, om man er den først ankomne til Scor.dk’s årlige sexparty.
Verden ville være et bedre sted, hvis man kunne få flirt udskrevet på recept.

8 kommentarer:

  1. Det er lidt svært at vurdere, om man skal gratulere dig med heldet til at møde en, der mestrer kunsten, eller om det er bedre bare at være helt misundelig...

    :)

    SvarSlet
  2. Åh, en fantastisk tanke: Flirt på recept.
    Så kunne man få fx 10x spontan flirt, og der skulle gå smukke mænd rundt i landet og slå til, når de så én med råflirten og lækre blikke - og gerne når man virkelig ligner én, der har brug for det..

    SvarSlet
  3. Men så ville regeringen sætte skatter på og ingen ville have råd til flirt.

    Ja det gælder både blå og rød stue.

    Skønt for dig med lidt adspredelse i disse tider.

    SvarSlet
  4. 1: Det er bare en fase (håber jeg også for min egen skyld)!
    2: 5 cm højere. Du gode gud...

    SvarSlet
  5. Huraaaa dejligt:-)
    Ps ku jeg godt nok også godt bruge...

    SvarSlet
  6. Hmm, Anton skulle vel ikke være ca. 18 måneder? Så ER det nemlig bare en fase - trust me: jeg var vuggestuepædagog i 12 år! De bliver sure og gale og hysteriske på det tidspunkt, og ikke til at holde ud i et par uger. Bagefter begynder de til gengæld tit at snakke så'n rigtigt, og SÅ blir det sjovt!

    SvarSlet
  7. Jeg lover dig at det bare er en fase! De er skrupumulige sure og sparkesparke-agtige i ca to mdr omkrig de halvandet år.
    Så er de voldsomt søde i laaaaang tid og sproget tager form

    SvarSlet