fredag den 29. juni 2012

Enjoy the silence.

Om 2 timer og 33 minutter har jeg ferie, og det er længe siden, det har været så tiltrængt. De sidste 14 dage har jeg været ramt af den ugidelighed, der for mit vedkommende altid sætter ind, når jeg pludselig kan ane målstregen i horisonten, og dagene med alle deres gøremål har føltes som uoverstigelige forhindringer, som jeg har slæææææbt mig igennem.

Men NU er vi der! Hurra! har tænkt mig at bruge de næste to uger på at spise is, drikke fadøl og tage Anton og hans bedste ven Skovlen med på stranden. (For god ordens skyld må jeg hellere tilføje, at der ER tale om et legeredskab af plastik, og ikke et barn fra vores socialt belastede kvarter, som jeg i et anfald af ondskab har nicknamed.)
Der vil også et sted undervejs være et par dages husbytte med et vennepar, der bor så langt ude på landet, at de kalder Esbjerg for ”Storbyen”. Helt uden at grine.

Jeg har besluttet at tage 14 dage, hvor jeg trækker stikket fuldstændigt, hvilket direkte oversat betyder: Ingen træning og ingen blogindlæg. (Ja, Linda. Jeg taler til dig. Fingrene VÆK fra det tastatur, og nej; du dør ikke af fedme, fordi du holder fri fra centret i to fucking uger. Slap så AF!)
Til gengæld har jeg en formodning om, at jeg, når jeg vender opladet tilbage, kan skrive mindst to på hinanden følgende indlæg, der hverken indeholder ordene ”træt” eller ”tude”.

Det tror jeg, at vi alle trænger til.

12 kommentarer:

  1. Jeg trækker også stikket i dag, og det er på min helt egen måde mere end tiltrængt. Så rigtig god ferie til dig og Anton.

    SvarSlet
  2. Go ferie! Århus er fin om sommeren (ha, -som om), så kig forbi...

    SvarSlet
  3. God tiltrængt ferie Linda!! Ad godt jeg troede på der der med fitness-fri ;-) (altså at det ikke er skadeligt ;-))
    Vil glæde mig til du er tilbage på bloggen :-)
    Knus

    SvarSlet
  4. Der sku stå GAD. Og ikke ad!;-)

    SvarSlet
  5. Love you - og du får altså ikke helt ferie fra mig :o) NYD det og den allerbedste ferie til jer!

    SvarSlet
  6. God ferie - slap så for satan af... Så skal ordene "træt" og "tude" nok gå væk af sig selv.

    SvarSlet
  7. enjoy!
    det er jo i det her forpustede NU, vi sker.
    glædelig giv-jer-hen.

    SvarSlet
  8. God ferie, Linda!!

    SvarSlet
  9. Det bliver godt til dig da!

    God ferie til jer to rødder.

    SvarSlet
  10. Hamrende god ferie! Det har du fortjent.
    Og glæder mig til update på rødvin/vuggestue/sankt hans-dilemmaet :-)
    Må du møde en lækker, fantastisk og skruk mand på din ferie.

    SvarSlet
  11. Det lyder dejligt. Håber du hygger dig.

    SvarSlet
  12. Rigtig rigtig god ferie!

    Jeg ser frem til at det bliver min tur om halvanden uge.

    SvarSlet