mandag den 14. maj 2012

Sideskilning, page eller mohawk?

Om 6 uger er det et år siden, jeg hev de århusianske teltpæle op og rykkede mod syd, og der har været ret mange firsts i løbet af det år: Jeg har f.eks. fået min første bil og har skullet finde ud af at få arbejde/barn kabalen til at gå op.

Jeg har også for første gang i mit liv fået en have.
Og jeg gider ikke rigtig at skamride klicheen om, at jeg ikke kan finde ud af at være voksen *ti-hi-snuble-over-mine- egne-fødder* – ikke fordi jeg har lært, hvordan man gør, men fordi det bliver trættende både at sige og at høre på, når udsagnet har været i rotation i over 10 år, og man fylder 40, næste gang, man bliver rund.

Men ind imellem undrer jeg mig over, hvad der er gået galt mellem mine forældres generation og min. Hånden op, alle dem på min alder, der kan stryge en skjorte, lave frikadeller fra bunden eller pudse vinduer med eddike alene uden at efterlade striber.
Anyone?

Kan nok også tælles på én hånd, hvor mange der stadig er kørende på Melittaen, og ikke har overgivet sig til Nes. Og det er ikke fordi, jeg skal hylde 50’erne eller mormor-dyderne (ret meget), men når man som 35-årig skal i gang med projektet ’have’ for første gang, går det op for en, hvor meget ens forældre ved – og jeg kan ikke huske, at der har været nogen form for indlæringsfase involveret. Som jeg husker det, har de bare altid vidst alt om round up, rabarberbede og stauder.
Jeg kan f.eks. ikke huske, at de har stået og kløet sig i håret, mens de spekulerede på, hvor langt væk man skulle stå, for at mosset i plænen kunne gå for at være græs.

Jeg synes aldrig, at deres flisearealer pludselig har lignet flade, afpillede ådsler, fordi al fyldet imellem forsvinder, når man fjerner ukrudt, men på den anden side mener jeg heller ikke at have set dem gå og efterfylde rillerne med sand (jord?).
I min erindring findes intet billede af min mor, der har været nødt til at bringe plæneklipperen til standsning, fordi græsset var SÅ langt, at knivene ikke kunne få ved, så man i stedet for at slå det, nærmest bare friserede plænen flad.

Og jeg er helt sikker på, at jeg ville kunne huske det, hvis jeg nogensinde havde set hende løse problemet ved at kravle rundt på alle 4 og præ-klippe græsset med en køkkensaks.
Hej. Jeg hedder Linda. Jeg er græsplænernes svar på Dennis Knudsen.

13 kommentarer:

  1. Ha Ha, kanon indlæg... som frisør tænkte jeg jo straks hvad handler det om!!! Så tænkte jeg WHAT.. 1 år, så har jeg hængt på pænt længe... Og sidst men ikke mindst hvor ved de forældre bare meget om ligesom bare alting!!! Vi bliver sku´ nok også "voksne" en dag Linda ;-) Tak for god læsning

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke engang rundet 30, langt faktisk. Og jeg kan stryge skjorter, lave frikadeller og pudse vinduer uden striber. Til gengæld er jeg en hat til alt, hvad der gælder haver. Jeg synes bare det er sejt, du overhovedet har én:-).

    Kh Trine

    SvarSlet
  3. Jeg løser problemet ved at vippe plæneklipperen lidt op ad, det virker meget fint, men tager intet ansvar!! ;)

    SvarSlet
  4. Liker Anonyms plæneklipperløsning

    SvarSlet
  5. Den med at præ-klippe plænen med køkkensaksen har jeg også været på - i en rækkehushave, hvor naboerne havde frit udsyn til "Ballerup-Bagsværd og omegn", der li'som var det højeste punkt på mig. Men altså græsset var så langt, at det eneste alternativ ville have været en le, og hvem f..... har sådan en i en forstad til København (og jeg nægtede at købe en, når nu plænen højst var 5 m2).

    SvarSlet
  6. Det er derfor vi skal lade vores børn have pligter og indrage dem i husholdningen. Men hold nu OP hvor er det anstrengende at have børn med til alting - meget hurtigere at fikse det selv - bing!! Hvis jeg ikke tager mig sammen, bliver mine børn "hjælpeløse voksne" med seriøse moderbindinger - piv piv. Hvordan lærer man børn at luge når man selv går efter metoden - den er pæn - den skal sikkert blive her - for så at blive irettesat af svigermor - "Det der!! Det er da ukrudt" - nå synes ellers den var så fin med små blomster und alles - men nix. Er håbløs - der er kun en løsning - få vores forældres generation til at lære det til vores børn - he he win-win :o)

    SvarSlet
  7. Nu plejer du at være ret god til det der mor-noget. I så fald skal du nok undlade round up. Det kan spores i drikkevandet.

    SvarSlet
  8. Et hakkejern kan godt være standin for en le.

    Iøvrigt.

    At blive voksen er ikke at få styr på alt men at indse at ingen har styr på alt.

    SvarSlet
  9. Øvelse gør mester. Jeg er lige fyldt 30 og har på fjerde år 500 m2 have, hvor ALT vokser i rekordfart. Jeg er først nu ved at have fanget tips og tricks og rutiner i havearbejdet... Og jeg er ellers et barn af nogen der slæbte mig med i haven hele min barndom. Det er bare noget andet, når det er ens eget. Og mht plæneklipperen: de fleste kan indstilles i højden. Start på højeste niveau, vent et par dage, sæt højden ned og slå igen. En plæne skal helst slås engang om ugen.

    Tak for en herlig blog.

    SvarSlet
  10. Ja ja, er nødt til at være forudsigelig og reagere på den der med round up'en. Som Anonym siger: Det kan spores i grundvandet. Og i mundvandet, hvis du lader Anton lege i haven.

    Derudover er mælkebøtter jo pæne, og skvalderkål smager godt.

    Kh Anne F.

    SvarSlet
  11. Den bedste græspleje er en dunk benzin og en æske med brændende tænkstikker ^^

    SvarSlet
  12. Hæææ, runder fyrre her til sommer, kan alt det med frikadeller, sylte og henkoge, stryge og hvad har vi og ja, jeg kan også det med haver. Det kommer alt sammen. Bare giv det tid :o) Der er nogen af os derude.

    SvarSlet
  13. Hahaha, du har så meget ret. Der er en masse af de der husholdningsskole-grundkurser, som lissom bare er tabt, og så står vi der. Men bare rolig. Det kommer.

    Jeg kan godt lave frikadeller og stryge skjorter korrekt, men jeg drikker helst Nescafe og pudser absolut vinduer med syntetisk spray (og VILD angst for at skvatte ned af stigen, selvom jeg bor i stueetagen, hvilket betyder, at det kun sker to gange om året max) og min mor ser helt vild ud i ansigtet, hvis hun ser mig skifte pose i skraldebøtten eller hænge vasketøj op. På "hvad-ER-det-dog-du-GØR???" måden, som om jeg i virkeligheden lige havde taget en beskidt sok og tørret bordet over med eller andet horribelt. Den kvinde har perfekte systemer for ALT. Hvor detaljer er udtænkt, som ville gøre ingeniører i NASA misundelige.
    Og det har hun, selvom hun jo ikke var husmor i 50'erne, men derimod frigjort hippiekvinde, som samtidig med job og hjem var aktiv i VS og alt muligt andet halløj. Go figure.

    Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive havemenneske. Men det skete sidste sommer, fordi jeg havde fået en kanin, som skulle ud i haven og hoppe rundt. Så kunne man jo lige så godt pille lidt i noget derude, når man nu skulle være der. Og så kom det, lidt efter lidt, og med spørgsmål til Alvidende Mor (som naturligvis også har grønne fingre og engang forvandlede et vildnis til en Monethave med Søren Ryge-køkkenhave on the side) og lån af et par bøger og stauder og et par ture til en planteskole, så blev jeg pludselig ok ferm til det. Så som sagt, bare rolig, man er på bar bund først, men så kommer det et par strå ad gangen. Og det med saksen - det har jeg også gjort, for der var ingen, der passede græsplænen i vores gård, før jeg begyndte på det sidste år. Ingen skam i det. Nu smelter sneen nok snart, og så kan du med sidste sommers erfaringer i havehandsken i år totalt nyde at være derude og få det endnu skønnere i år, fordi du kan og ved mere. :)

    SvarSlet