mandag den 2. april 2012

Top 5 over ting, jeg (heller) ikke forstår:

1) Hvorfor den anrettede tallerken i Knorr reklamen ligner noget, man ville få serveret, hvis man ved et forfærdeligt uheld var røget på blind date med den inkarnerede ungkarl Jørgen på 47, der bor i kælderen hos mor.

2) Titanic i biografen. Igen?
3) Hvorfor får alle så ubeGRIBelig dårlig ånde af banan?? (Jo, også dig. Beklager.)

4) Hvordan jeg pludselig blev sådan en, der ikke bare bruger mine skattepenge på at få lagt gulvtæppe i stuen; jeg er oven i købet begejstret over det. *suk*
5) Hvorfor man altid hopper på den, når kabaler på computeren forsøger at indsmigre sig ved at gå op, når det er længe siden, man har lagt dem sidst. Efterhånden burde man have lært, at man ikke over de sidste 4 måneder er blevet bedre eller pludselig har udviklet russisk skakintelligens; det ender altid med at stå  1000:1 til computeren alligevel.

4 kommentarer:

  1. Uhm Jeg kan hjælpe med nummer to.

    Der kan tjenes penge på lortet.

    Den mest fejlfyldte film i verden med 497 continuity og faktuelle fejl. Nu i 3D.

    SvarSlet
  2. ...eller fordi det lige om snart er præcis 100 år siden Titanic sank?

    (og ja, også for at tjene penge og få lidt mere presset ud af den i forvejen svinedyre citron, ved nu at vise den i 3D.)

    SvarSlet
  3. Ja hvad filan sker der for " bearnaise gratinerede kartofler" ?? Adr altså.....

    SvarSlet
  4. Hahahahaha, oh dear. Ikke at jeg gad se den i biografen, da den kom op igen, men nu sidder jeg og stirrer på kommentaren fra UR og tænker. "Hva? Jeg er sgu da pedant. Jeg opdager én enkelt stavefejl i en doktordisputats på 400 sider. OG jeg er filmnørd! Sgu da! Som kan omkring 500 film udenad, og jeg har gået op i det rådne skib siden jeg var barn, og min far købte et eller andet blad med billeder i, fordi de nu endelig havde fået mulighed for at fotografere alt muligt nede ved vragetblablabla, og jeg ... kan da ikke huske nogen fejl i fakta eller continuity i Titanic? Gud nej. Jeg er jo obviously blind. Jeg opdager åbenbart intet. Kommer ikke til at sove, før jeg har trawlet Imdb for oplysninger om alt det her, augh!"
    Og nu husker jeg ikke, hvordan det der Knorr-mad så ud, men jeg kan ikke høre ordet "bearnaise" uden at blive sulten. Efter gul sovs. Kald mig bare Jørgen. Jeg spiser det også på pizza. Men kun, når ingen ser mig. Uhm.

    SvarSlet