mandag den 23. april 2012

Top 5 over grunde til at bestille ”Gastroskopi – nej tak” klistermærket.

1. Det har aldrig – som i: aldrig nogensinde – været nogen skabende krafts intention, at lade et kamera få adgang til din 12-fingertarm gennem næsen. Aldrig. Hvilket betyder, at næsens funktionelle design i den sammenhæng lader temmelig meget tilbage at ønske. (AV FOR SATAN!)

2. Jeg vil normalt altid gerne tale om Anton, og du bliver min ven for livet, hvis du spørger interesseret til ham. Undtagen hvis du samtidig forsøger at piske mit maveindhold til flødeskum. Stadig gennem næsen. Så synes jeg faktisk, at du er et federe menneske, hvis vi bare kan være stille sammen.
3. Jeg vil aldrig mere grine af katte, der forgæves forsøger at brække hårbolde op. Lyder muligvis sjovt. Det er det ikke.

4. Gad heller ikke rigtigt at opdage, at sygeplejersken har gået 3 klasser under mig i folkeskolen. Og at jeg har haft hendes mor til dansk. Bedst, hvis de mennesker, der skal se mig i den slags situationer, er helt, helt fremmede.
5. ”Du skal være glad for, at det ikke er en endoskopi, du skal have lavet. Det er meget værre!” Det er muligt, Hr. Kirurg, men a) lige nu trøster det ca. lige så meget, som hvis jordemoderen under den 4. presseve havde sagt: ”Du skal være glad for, at du kun skal føde én!” og b) skulle det nogensinde blive aktuelt, kan du lige regne med, at jeg så nu er angst for det, at du skal bruge hammer, mejsel og 5 gram ren morfin for at få dét til at ske!

9 kommentarer:

  1. Jeg afbestiller fluks min aftale i næste uge :-)

    SvarSlet
  2. Okay, nu spørger jeg måske ind til detaljer, du helst vil glemme, men... hvorfor hulen vælger man at gå gennem næsen i stedet for munden??

    Har selv haft "fornøjelse" af røvskopien. Heller ikke udpræget rart, men man havde sat et fjernsyn op, så jeg kunne følge med i mine tarmes forfatning, hvilket havde en god afledende effekt. Heh.

    SvarSlet
  3. Røvsjovt skildret trods det grusomme forløb du har været igennem:)

    SvarSlet
  4. Er bare glad for du lever endnu og har humoren i behold!
    - for nej, sgu intet intet som helst godt at sige om den undersøgelse!!!

    SvarSlet
  5. ej læger har ikke altid de fedeste trøsteord, men slå lige den her jeg fik af ganske mange mennesker lige da vi havde fået at vide at vores søn var døv "ej men det er da godt at han ikke er blind" hhmmmm ja lige til arkivet under fuldstændig ubrugelige trøstesætninger...

    SvarSlet
  6. Holdkæft hvor du altså skriver sjovt.

    SvarSlet
  7. Puh... Lyder ikke sjovt...
    Sådan et klistermærke må jeg eje!

    SvarSlet
  8. Av, for dælen! Jeg undrer mig over, at en gastroskopi foretages igennem næsen. Det plejer at foregå via munden, men der må være særlige omstændigheder omkring det. Jeg håber, at du får et positivt resultat...

    SvarSlet
  9. Hvor får man det klistermærke fra? Jeg fik lavet gastroskopi i 2008 og fik besked på, at jeg ville blive indkaldt igen om 3 måneder. Men tænk, de glemte mig helt hen til februar 2012. Nu har jeg så til gengæld vundet en hel serie af dem, fordi der åbenbart - bwadr - foregår mange interessante ting dernede. Jeg har nu aldrig fået scopet ført ind gennem næsen, men det er slemt nok at skulle have det ind gennem munden, der til lejligheden bliver udstyret med en fiks lille "bideskinne", så man ikke uforvarende kommer til at bide i haveslangen eller lægens fingre ...

    SvarSlet