søndag den 18. marts 2012

Tag sgu da lige hensyn til de gamle.

Jeg er så latemover med nogle ting, at jeg, hvis jeg slæbte bare en kende mere på fødderne, kunne ende med at blive hip alligevel, fordi jeg faldt ned i old school-kategorien.

Jeg ved ikke, hvad det er, der sker. Eller, jo, det gør jeg egentlig godt: En ny dille vælter ind over landet, og jeg tænker ”Nåmen, det skal man vel også lige have sat sig ind i? Jeg gør det i morgen.”
Så går der en uge. Jeg sidder stadig på hænderne, fordi jeg hader alt, hvad der lugter af brugsanvisninger - også den slags, man får forklaret - og derfor overspringshandler i vildskab. Efter en måned er jeg blevet kontrær, og gider af princip ikke længere være med, fordi jeg ikke er sådan et flokdyr, der er til fals for poppet hype. (Ja, jeg fortsætter bare med at lyve for mig selv, hvis det er ok med jer.)
Efter et halvt år er det pinligt at komme og sige, at jeg faktisk ikke aner, hvordan Twitter fungerer. Eller de der frimærker, der sidder på alle produkter med respekt for sig selv, og lader som om de er stregkoder, men som kan et eller andet på nettet, hvis man scanner dem med sin telefon.

Hvilket jeg heller ikke har fået lært.
Kunne vi ikke bare være stoppet efter Facebook og iTunes?

7 kommentarer:

  1. Jeg er HELT bag dig. Eg forstår det heller ikke?!

    SvarSlet
  2. Hørt, hørt. Analoge medier er en herlig ting. (Hvilket minder mig om et par breve, der skal skrives)

    Heldigvis er blogs ret meget til at finde ud af.

    SvarSlet
  3. Itunes ??? Har aldrig kigget på det :-D
    Og ja - jeg synes sgu også jeg halter kraftigt efter, hvad angår nye ting på nettet.....Spotify, huh...Itunes, huuuuh.....Osv osv.....
    Gammel nar her, som for blot 15 år siden i hvert fald ALDRIG skulle ha en computer. "Skal man skrive et brev, så kan man da bruge en kuglepen"....

    SvarSlet
  4. Så enig. Haha:o) Jeg har aldrig lært at bruge noget der starter med i- (i-pod, i-tunes, i-phone...) og jeg kan derfor tilfældigvis ikke se hvad verden skal med noget af alt det nymodens skab...

    SvarSlet
  5. Oh yea, jeg er med i dette kor!
    Forstår ikke hvad det der twitter-noget er for noget, og hvorfor nogen gider følge med i hvad andre (fremmede) mennesker foretager sig hele tiden... kan ikke engang forestille mig hvordan man får oplysningerne, der kun må være så og så lange... nix, for underligt til mig!
    Til gengæld er jeg glad for at jeg ikke er blevet rodet ind i det der i-noget. Har hørt gruelige skrækfortællinger om hvordan i-tunes har smadret folks musikbiblioteker (spørg mig ikke hvordan!)når de har forsøgt at bruge det, så der kommer aldrig i-ting på denne computer... men ville gerne have en ikke-i-smart-telefon dog, til at spille spil på jo hehe

    Hygge

    SvarSlet
  6. Så er du heller ikke kommet med på Pinterest - som faktisk kan være ret nyttig for os "surfere" :-)

    SvarSlet
  7. oh twitter... jeg er der, men dælme ikke særlig tit. det er, som om jeg ikke rigtig har brug for ENDNU et sted at ytre mig. eller også er det Verden, der ikke har brug for det :-)

    SvarSlet