fredag den 2. marts 2012

Because you never get a second chance to make a first impression.

Gæt, hvad jeg skal lave i weekenden?

Giver I op? Ok, så siger jeg det.

Først skal jeg løbe en sejrsrunde over at skulle have 3200 tilbage i Skat (og jeg er ligeglad med, at det er mine egne penge, som de sure altid siger – still rocks!). Når jeg så er færdig med det engang i morgen, skal jeg til personaledag i fitnesscentret; fællestræning først og fest bagefter.
På papiret lyder det hyggeligt, men … det føles lidt som at skulle til julefrokost med 60 fremmede. Altså, kender jo nogen af dem efterhånden, men mest på ”Hey Maria, du har glemt din cd i salen” og ”Anders, er det dig, der lugter af sprut??”- måden. Det kan man jo ikke få en hel aften til at gå med, kan man? Tænk, hvis jeg ender som den pinlige ene-og-alene-stork ovre i hjørnet. (Argh!)

Og det værste – der allerallerværste – er, at vi skal starte med (og her citerer jeg fra opslaget i p-rummet) ”en forrygende gang zumba/stripfitness”.
Zumba OG stripfitness? På samme tid?! Til min første fest med kollegerne, som jeg for tre fjerdedeles vedkommende møder for første gang? Aj, men for helvede altså! Ved næsten ikke, hvordan jeg stiller mig selv i det mindst dårlige lys. Giver den fuld gas (=Hej. Jeg hedder Linda. I’m a slut) eller holder igen (Hej. Jeg hedder Linda. Jeg er snerpet og anal)?

Nå. Jeg vender tilbage med resultatet søndag. God weekend til jer alle sammen.

8 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig allerede utroligt meget til søndagens indlæg om hvordan det der ztripfitness gik

    SvarSlet
  2. Det kan kun blive godt ;-) og nu har du pengene til at købe nyt outfit, der passer til aktiviteterne !!;-) Glæder mig også voldsomt til den kommende update

    SvarSlet
  3. Jeg har sådan set altid ønsket at se en, der dansede pole dance til Vikingarna's "Lørdagsdans i kväll".

    Det kan du jo prøve at foreslå. Se om det giver pote blandt alle de nye kolleger.

    No?

    God fest uanset :-)

    SvarSlet
  4. Tænk hvis de tager billeder og smider dem på facebook :-D

    SvarSlet
  5. Lyder nogenlunde lige så angstprovokerende som da jeg skulle møde hele min nye svigerfamilie (25 pers.)i et badeland...- det endte faktisk med at blive hyggeligt - men ikke så fedt at hilse på svigermor under bruseren. God fornøjelse - håber det bliver sjovt.

    SvarSlet
  6. Come on, det er jo ikke kun DIG der skal stripfitnesse - det gælder vel alle tres ansatte - d' herrer inklusive. Du er med garanti ikke den eneste der har lidt bange anelser - gi' den max gas med et stort smil!

    SvarSlet
  7. Hmm,jeg har aldrig hørt om stripfitness og kan ikke lige forestille mig det i program med zumba.. Men hey, håber du gik til den, og at de fik et godt indtryk;)

    SvarSlet
  8. Hey...
    Tillykke med pengene....Jeg tager den modsatte tur og betaler 2800 :-(

    Go underholdning..Du skriver godt ;-)

    Mvh
    Slyngel

    SvarSlet