mandag den 20. februar 2012

Hold nu op med at mene noget om ALTING, din kost!

Da jeg kom ind til Anton i morges, lignede han noget, der i nattens løb var blevet brugt som voodoo-dukke af meget ihærdig heksedoktor med forkærlighed for strikkepinde, så vi er hjemme med skoldkopper i dag.

Da barnet var lagt ud til sin morgenlur, sad jeg ved køkkenbordet og drak kaffe og wordfeudede, mens radioen kørte i baggrunden. Skala FM havde gang i en debat om, om man kan være bekendt at afbryde en date, hvis man allerede efter 10 minutter kan mærke, at kemien ikke rigtigt er der. Masser af mennesker skrev ind, og værterne debatterede ivrigt, men ingen lagde Det Rigtige Svar på bordet: Man skal aldrig sætte sig selv i den situation, hvor man skal tygge sig gennem en 3 retters gourmet middag med avecs og stivede servietter, hvis man træder ind af døren og med det samme ønsker, at man kunne stikke af igen.  Man skal ALTID lade første date være enten frokost eller en kop kaffe. (Tager I noter, børn?) Ingen dør af at bruge en halv time i selskab med nogen som helst, og hvis man hygger sig, er det problemfrit at udvide daten, eller at lave et rematch.
Efter 25 minutter kunne jeg ikke længere koncentrere mig om wordfeud, fordi jeg havde så travlt med at tale til radioen. ”SIG NU, at man skal nøjes med kaffe, for fanden!” Til sidst måtte jeg sende en sms for at få fred, og forvandlede mig således til en af dem, der skriver til radioen. For fanden, altså.

Og jeg ville sådan ønske, at ovenstående afsnit var afslutningen på historien.

Men så ringede telefonen. Som jeg tog. *klask-klask-klask*
Jeg sværger ved alt hvad der er mig helligt, at jeg troede, at det var en uddybende samtale, hvor de bare lige ville spøge ind til detaljerne, men 10 minutter senere, da jeg stod og skyllede af, væltede en ucharmerende, meget dyb og jysk stemme pludselig ud af min radio.

Hvorfor lyder jeg sådan?
Hvorfor har jeg venner, der accepterer at jeg taler?

Hvis nogen mangler mig, ligger jeg ude i haven og kigger på græsplænen nedefra.

21 kommentarer:

  1. Hvis det er nogen trøst, er Skala ikke landsdækkende...

    SvarSlet
  2. Sådan er jeg også, og jeg prøver v-i-r-k-e-l-i-g at lade være (fordi jeg hader alle de andre idioter, der konstant blander sig i radioen, og fordi jeg dybest set har selverkendelse nok til at vide, at jeg selv er lige så tåbelig). Det er bare som om, at mit liv ikke er fuldendt, før jeg har delt min mening med verden. Jeg diskuterer derfor ofte med mig selv - forsøger at overtale mig til at holde kæft og stille mig tilfreds uden at være en del af en debat, men mine fingre har tilsyneladende deres eget liv, og det sker igen og igen at jeg MÅ sige noget. Alene i fredags skete det TO gange! I det mindste har jeg nu lært ALTID at sende en mail i stedet for en sms og aldrig at give radiofolkene mit nummer, selv om de spørger. Så får jeg sagt, hvad jeg vil, uden at blive sluppet direkte ud i æteren, hvor alle (eller i hvert fald jeg) jo lyder dumme.

    SvarSlet
  3. He da jeg lavede nærradio fik jeg også et chok.

    De gør altså noget ved en de instrumenter.

    Ud over det har du ret, kaffe eller gåtur.

    SvarSlet
  4. Haha åh Linda hvor fedt! Morgenens grin ;-)
    Håber Anton slipper nådigt over skoldkopperne - som jo reelt er skyld i hele miseren(skoldkoppernes skyld, ikke Antons, det uskyldige barn!)

    SvarSlet
  5. Man kan også spise is i Motörhead t-shirts! Altså, som første date, -agtigt.

    SvarSlet
  6. Hahahaha- Tak for grinet! Sidder her på psyk(med navneskilt på, vel og mærke) og flytter uroligt rundt på stolen for ikke at gro fast mens jeg venter på en ægte læge. Og blogindlægget gav lige et tiltrængt træk på smilebåndet!

    SvarSlet
  7. Kasper, du må være min læser med den bedste hukommelse. Når jeg gør det - og den dag VIL komme - lover jeg at tage et billede og sende det:)

    SvarSlet
  8. Ej for fanden - så blev du lige berømt og jeg var ikke engang i nærheden af en radio tikl at høre det!?
    - og de der skoldkopper? Kan du sende en lillebitte en til Lystrup mon? De har ikke bidt på Miks endnu og jeg er blevet spurgt 3 gange inden for den sidste måned om han ikke snart skal ha det??
    Øhhh - jo, det skal jeg da lige sørge for han får?!

    SvarSlet
  9. Åh, tak for dagens grin!

    Ved du hvad? Skid da være med, at du måske har lydt mærkelig. Jeg er bare vild med, at du hører noget, du reagerer og har noget på hjerte. Jeg håber, at du har rejst dig nu for ikke at fryse fast til natten....;-)

    SvarSlet
  10. Herligt :) Ens stemme lyder i øvrigt altid forkert i egne ører.... Og du har ret i det med kaffen.

    SvarSlet
  11. Er lige faldet over din blog - og har nu våde øjne og ondt i lattermusklerne. Det er for sygt :o)) I'm in.

    SvarSlet
  12. HAHAHAHAHAHAHA in your face Linda!! Kan du ikke få lydbidden tilsendt?

    SvarSlet
  13. Åhhh fantastisk!
    Fantastisk at der er andre der (indrømmer at de) taler til deres radio, jeg må sommetider slukke for den inden naboerne ringer efter den der blå vogn.
    Og fantastisk du sms'ede radioen for at lære den hvordan tingene rigtigt hænger sammen. De er så dumme inde i den kasse nogle gange (tit?) at det er på tide nogen (blogsbjerg ftw) fortæller dem sandhederne.
    Hahahahah... fantastisk!

    SvarSlet
  14. Linda. Du er simpelthen den bedste.

    SvarSlet
  15. Jeg har ALDRIG forstået, hvorfor mennesker er programmeret sådan at vores stemmer lyder helt anderledes inde i hovedet end uden på - for os selv versus andre, that is.

    Det er et kæmpe barndomstraume for mig, at høre mig selv på videooptagelser...

    SvarSlet
  16. øv.
    Dines sagde det allerede.

    SvarSlet
  17. Hahaha... Er du gal hvor er det sjovt!
    - og det er ikke bare fordi at din historie er vanvittig sjov! Det er mindst lige så sjovt, fordi jeg lige præcis i dag i bilen på vej hjem fra job, lyttede til RadioSLR.
    - De havde gang i en debat om hvorvidt man sku blive sammen for børnenes skyld.
    Jeg synes jo svaret på det er ret indlysende og lyttede kun sådan med et halvt øre, imens jeg ventede på det næste hit som jeg ku' skråle med på.
    - Men pludselig læste værten den her kommentar op, som indeholdt en mening så skarp om at man da LTID sku blive sammen for børnenes skyld UANSET HVAD!
    For når man valgte at sætte børn i verden, måtte man også finde sig i at det var på bekostning af ens egen lykke. Det var et ansvar man havde og børn havde bedst af at vokse op i en familie med begge forældre. Nu havde man sagt A - så måtte man sluge B!
    Og hendes børn sku ihvertfald aldrig kunne kalde sig skilsmissebørn!

    Okay, jeg husker det jo ikke ordret, men det var meget tæt på det her! Meningen var ihvertfald ikke til at ta' fejl af!

    Jeg greb knoglen og gik fluks igang med at komponere en fyrrig sms som værten ku læse op, om hvorfor jeg mener at det åbenlyse svar er:
    Nej, man skal ikke blive sammen for børnenes skyld! Det er INGEN parter da tjent med!
    - svaret er lykke og kærlighed - that's all U need!
    Uanset hvordan :)

    MEN - efter at ha' skrevet en noget længere og udførlig smøre, stoppede jeg og tænkte: Hvad nu hvis de ringer mig op?? Det gider jeg ikke... For jeg er ikke den type der sender sådan noget...
    Så jeg slettede og skiftede kanal - og skrålede med på hits resten af vejen :)

    SvarSlet
  18. PS:
    Øhmm, NEJ!
    Jeg skriver da ikke sms IMENS jeg kører!
    Jeg holdte ind til siden...
    - altså, sådan næsten, ikk' :)

    SvarSlet
  19. Hej Linda. Ingen kommentar til indlægget, men har du set dette? Du bliver citeret: http://m.b.dk/touch/content.pml?guid=www.b.dk%2Fkronikker%2Ffindes-speltmoedre-i-virkeligheden

    SvarSlet
  20. LeneB: Tak for info. En venlig sjæl sendte mig et link, da artiklen blev skrevet - det er rart nok at vide at debatten florerer, synes jeg.

    SvarSlet
  21. Har lige "fundet" din blog, og ruller allerede rundt på gulvet af grin.
    Jeg har været i lignende situation og måtte stoppe ved nærmeste rasteplads, for at løbe rundt om bilen i skræk over min egen stemme.. ARGHH!

    SvarSlet