torsdag den 10. november 2011

Indeni mig, bor en meget lille hjemmeværnsmand, der hedder Preben.

Da jeg var ung og forpint, automathadede jeg politiet, som der står skrevet i Den Store Guide Om Teenageadfærd, at man skal. Oprør mod autoriteterne og alt det der. Ironisk nok har jeg flere gange oplevet, at folk gætter på, at det er det, jeg laver.

Jamen, jeg ved det ikke. Noget med højde, udstråling og accent, tænker jeg.
I dag er jeg dog gået hen og er blevet helt glad for politiet. De giver mig mange gode grin på mine motorvejsbefængte ture til og fra arbejde, og når den eneste anden adspredelse er P3 (som dog skal have point for ordet ’Ufolog’. Skønt ord! Det opvejer faktisk (næsten) sætningen ”Han er en af hjørnestenene bag forslaget.”), er den slags indslag mere end velkomne.

(Og nej. Jeg har stadig ikke fundet ud af skifte kanal på min bilradio.)
I morges kørte jeg f.eks. i konvoj med Tango 14-04, 14-05 og 14-06 mellem Kolding og Vejle. Og det er. så. sjovt! at se det overlegne ”Flyt dig – jeg har TRAVLT!!”-ansigtsudtryk på min yndlingsaversion Audibeklædt Mand I Panikalderen løbe af fjæset på ham som smeltet voks, mens han prøver at regne ud, hvad der udløser den mindste bøde; at blokere bremsen og lynhurtigt iføre sig sin underdanighedshabit, eller at sætte farten ned og udstråle uskyld.

Free fun.
Jeg håber dog, at vi alle er med på, at det kun er sjovt, til den dag jeg selv ryger i fælden?

7 kommentarer:

  1. helt helt med!
    Men fortæl mig lige, hvorfor jobber du ikke i Esbjerg?

    SvarSlet
  2. Åhh, radioprogrammer og bilkørsel. Yndlingsaversion. Top tre over studieværtens dårlige sprog i dag:

    1. Operations Dagsværk
    2. Efterspørgsels-tingen (??! I et indslag om boligmarkedet)
    3. Hvaffor nogen boliger, der er eftertragtede, og hvaffor nogen, der ikke er (stadig om boliger)

    Pffft. Giv dog den mand et kursus, altså.

    SvarSlet
  3. Jeg hører altid Voice når jeg kører til og fra arbejde, og jeg voldhader deres reklamer. I toppen ligger Louis Nielsen reklamerne. Kæft, de er irriterende!

    SvarSlet
  4. Hvis du vil have et crashcourse i bilradioindstilling, så mind mig lige om det næste gang vi ses:-)

    Vh Claus

    SvarSlet
  5. Du skal også gro overskæg! Det skal man, hvis man er hjemmeværnsmand og hedder Preben.

    SvarSlet
  6. Super fed blog du har! Jeg er fast læser, skal vi følge hinanden? :)

    http://rj-dspc.blogspot.com/

    SvarSlet
  7. OA: Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig, Anne:) Jeg jobber ikke i Esbjerg; dels fordi der ikke findes en afdeling af noget som helst, der beskæftiger tegnsprogstolke i Esbjerg, og dels fordi jeg er rigtig, rigtig glad for mine kolleger, hvor jeg er.

    Hulebo: Det er generelt sløjt over det meste af radiolinien, synes jeg. Men jeg er selvfølgelig også den konservative type, der siger både 'tempi' og 'vira'.

    Gitte: Don't get me startet på reklamer...!

    Claus: Ja tak:)

    Imab: Tæller det, hvis det er på benene?

    Rikke: Hvis du kan lide, hvad du læser, og du har lyst, er du velkommen til at melde dig som fast læser, men jeg er ikke så meget for bytte-bytte-købmand-princippet. Det skulle i min optik helst være sådan, at dine læsere kan finde en flig af dig i det, du anbefaler.

    SvarSlet