mandag den 14. november 2011

I mørket er alle katte f*cking usynlige.

Antons vuggestue ligger på landet. Ret meget på landet, faktisk. Vi snakker marker, nybyggeri og en enkelt gård i ny og næ. Når jeg afleverer ham om morgenen, er der derfor mørkt, opløftet i 4.
Af en eller anden grund lider de lokale af den fejlopfattelse, at 1) de er selvlysende, 2) de er usårlige eller 3) vi andre har supersyn. Så de trasker frygtløst af sted i vejkanten, på gåben eller cykel, iført intet andet end sort overtøj, fesne Bamselinereflekser og ”ja, jeg må OGSÅ være her!” attitude.

Og det må I, det må I helt sikkert. Og jeg vil virkelig, virkelig, VIRKELIG nødig vil komme til at køre jer ned.
Men I er USYNLIGE!! I går op og ned af majsmarker, forklædt som fejlernærede ninjaer, på en vej for hvem gadelamper, cykelstier og fortove er fremmedord, på en landevej der leder ud til motorvejen.

Lygter, for fanden, venner! Nogle store svin af slagsen. Hjælp til selvhjælp.
I det hele taget er mørket blevet lidt af et issue, efter at vi er flyttet. F.eks. har jeg monteret mørklægningsgardiner på 1. salen, hvor vi sover, og det er fandme den dårligeste ide, jeg længe har fået. Vi har boet her i 4 måneder, og indtil videre ser nattestatistikken således ud:

Antal gange jeg er gået ind i dørene: 3
Antal gange Anton er kravlet målrettet og frontalt ind i væggen: 4

Antal gange Anton har knaldet hovedet ind i vindueskarmen: 2
Antal gange jeg er faldet ud af sengen, fordi jeg ikke kan se, hvor den stopper: 1½. (Det tæller kun for en halv, når man når at tage fra med den ene hånd.)

Lys på hele verden. Nu.

4 kommentarer:

  1. Undskyld griner totalt af de sidste bemærkninger!! Men kender det så godt - når man bor i storbyen (Århus :-)) og ikke behøver tænde lys om natten noget sted i lejligheden pga. gadelys, så oplever jeg det samme, når jeg f.eks. er i sommerhus i Skagen. Der er DÆLME mørkt! Og som cyklist i mørket selv i Århus, sværger jeg til lygter og de grimme grimme refleksveste - fordi det er mig, det kommer til at gøre mest ondt på, at jeg ikke ses ordentligt!!

    SvarSlet
  2. Undskyld griner totalt af de sidste bemærkninger!! Men kender det så godt - når man bor i storbyen (Århus :-)) og ikke behøver tænde lys om natten noget sted i lejligheden pga. gadelys, så oplever jeg det samme, når jeg f.eks. er i sommerhus i Skagen. Der er DÆLME mørkt! Og som cyklist i mørket selv i Århus, sværger jeg til lygter og de grimme grimme refleksveste - fordi det er mig, det kommer til at gøre mest ondt på, at jeg ikke ses ordentligt!!

    SvarSlet
  3. Jeg er enig,lad os få lidt lys på!

    SvarSlet
  4. ...med gardinerne er du i det mindste velforberedt, hvis tysken kommer.

    SvarSlet