mandag den 7. november 2011

Den var heldigvis beskidt.

Siden jeg startede på arbejde igen efter min barsel, har jeg primært tolket på en uddannelse, der deler baghave med en grusgrav. Det betyder, at jeg de sidste 6 km af den 70 km lange tur, kører en slags off piste stenslagsrally. En hurtig udregning (og hvis jeg regner forkert, er jeg lovlig undskyldt; jeg er sproglig) viser, at det er ca. 900 km kørt på dette noget tvivlsomme underlag.

Da det hjemme hos os er mig, der står for at aflevere Anton om morgenen (www.jegersåsjov.com), køres ruten ydermere under moderat tidspres de fleste morgener, hvilket betyder, at der arbejdes på den friske side af 4. gear.
Det er en død forrude in the making, og jeg er nærmest forbløffet hver eneste dag, når det lykkes mig at komme retur til Esbjerg med alle større glasflader i behold.

I dag har jeg så tolket på en uddannelse, der er omgivet af brede, glatasfalterede (lolita)veje. Flad, jævn asfalt så langt øjet rækker, ikke en bil i tusind kilometers omkreds og så
*BANG!!!!*

taber en fugl et bær fra 100.000 km’s højde.
Kn-a-a-a-a-a-a-a-s.

I det mindste ved jeg nu, hvad jeg skal ønske mig til jul.

15 kommentarer:

  1. F* hvor er du uheldig!! Altså er det et bette stenslag eller? For på Chr. Xs vej i Århus er der et firma, der er specialiseret i at reparere stenslag (nogle gange ved at lime) og vist ikke er voldsomt dyre.. Ku måske være en ide, når du svinger forbi Århus??

    SvarSlet
  2. Jeg er lige blevet skide sur på Smukke Allan fordi han ikke gad have, jeg læste adskillige indlæg højt fra din blog for ham. Det var bare vigtig for mig at han forstod HVOR sjov du var og HVOR godt du skrev og HVOR højt jeg elskede dine afslutninger. Men han gad ikke høre noget. Han vil bare se dum astronautserie. På kanal 6. Need I say more ... Når man kan høre om dit hår og din forrude! Kan. Ikke. Forstå. Det!

    SvarSlet
  3. Du godeste. Hvordan ved du, at det var er bær? Eller var det en joke? Er det mig, der er dum?

    SvarSlet
  4. Ornlig syg fugl, der ka nå 100.000 kilometers højde! Tror faktisk ik jeg tør se den...

    SvarSlet
  5. Det skete for mig dagen efter jeg havde fået ny forrude i pga...stenslag.

    FML...

    SvarSlet
  6. Og når man nu tænker på dit forhold til fugle :-D

    SvarSlet
  7. Karma den bitch!

    Jeg har skiftet forrude 3 gange på et år af samme grund. Så uheldig kan du umulig være!!

    SvarSlet
  8. Hvad var det nu den blå måge hed?

    SvarSlet
  9. Mette: Det er ikke så jeg sidder med forruden i skødet, men jeg har forhørt mig hos en af mine venner, og han siger, at de der reperationer ikke holder. Har du anden erfaring?

    Maren: Man taber bare altid til de fucking astronauter, ikke!?

    Tine: Det var småt og rundt, så jeg har tilladt mig at antage, at det var et bær:)

    Tina: Den er i folkemunde kendt som F-16 Fuglen, og man skal ikke ønske at møde den en mørk aften, hverken i 10 eller 100.000 meters højde...

    UR: Nej. Vel..?

    Gitte: Præcis! Hævn-so-fugl!

    CC: Det håber jeg godt nok ikke 7-9-13!

    Anne: Den legendariske måge Knud?

    SvarSlet
  10. Hey you ...Ahmen som om man ikke godt gad bruge sine penge på andet en glas...har du overvejet bare at købe noget kraftigt plastik? ......Jeg har sådan en rulle afdækningsplast hvis det var noget ?? -og nåeh ja,jeg kender da også en billig mekaniker hvis du bare insisterer på at skifte til nyt glas ;)

    SvarSlet
  11. Hold nu da kæft, det er typisk!

    SvarSlet
  12. "De der stenslagsreperationer" holder fint, hvis de ikke er for store (7-8 cm i diameter måske). I løbet af 6 år har jeg fået lavet 4 stenslag i samme rude, og det fungerer fint.
    Det vigtige er, at du får dækket det med tape eller lignende så hurtigt som muligt. Så undgår du at der løber snavs ind.
    Som oftest vil en kaskoforsikring dække stenslagsreperationer. (Og hvis du ikke har kasko, er det nogle få hundrede kroner.) Dansk Bilglas i Esbjerg har 7547 1555.

    SvarSlet
  13. Linda næhh ikke andet end at min billige mekaniker altid sværger ti det firma, når det er noget med ruder (jeg har en lille revne i min forrude, som vi ikke var sikker på klarede et syn - men det gjorde den ; - ))

    SvarSlet
  14. jo desværre, så kan man godt leve med et stenslag :)

    SvarSlet
  15. Det skider jeg på - det var en pingvin var det! Pisoose med den rude!

    SvarSlet