mandag den 17. oktober 2011

Sker det også for jer?

Forleden kunne jeg ovre ved Maren til min store gru læse, at der findes mennesker, der ikke bryder sig om at blive krammet. Lad mig hermed benytte lejligheden til en kollektiv, dybtfølt undskyldning til alle de sagesløse Maren’er, jeg i tidens løb har krammet på.

For mig er stort set alle mennesker krammeobjekter, og jeg kan heller ikke rigtigt henvende mig til folk uden medfølgende håndspålæggelse. Meningen med mine ord kommer tilsyneladende kun RIGTIGT frem, hvis budskabet både fremføres verbalt og understøttes af fysisk berøring. 
Det er en slags handikap, jeg har

Men i dag har min trampen rundt på andre menneskers grænser alligevel nået nye højder.
Jeg kom til at ae en af Antons pædagoger på kinden.



%&”#&”!!!!
Vi er ikke jævnaldrende, men hun er fandme i hvert fald for gammel til at blive aet på!

Jeg blev bare lige så rørt over, at hun virker så glad for Anton.

Og hvad siger man? ”Undskyld, jeg kom til at ae på dig?” Men jeg mener det helt ind i den dybeste, mørke afkrog af mit sind, når jeg siger, at det ikke var med vilje. Det … skete bare. Lidt ligesom da jeg forleden kom til at kalde manden ved kassen i Silvan – på lige omkring de 40 – for ”Lille skat”.

Så jeg valgte bare at stryge ud af døren med Anton under armen og ”Aening? Det kender jeg ikke noget til”-mimik, i håb om at hun måske troede, at hun havde mærket syner.

Findes der en slags post-barselskørekort, man kan tage, før man lukkes ud i civilisationen igen?

14 kommentarer:

  1. Hmmm... Vi er mange der har det svært med at fremmede røre ved os... og som måske har en lidt større "privathedszone"... Men vi skal lære det, for jeg ved godt, at når jeg før et kram af en fremmed, så betyder det, at hun vil mig noget godt, mens alting skriger "FLYGT" indeni mig... Jeg arbejder med det... og det bliver bedre hver gang...
    Jeg siger... gi' et kram...

    SvarSlet
  2. hi hvor ville jeg gerne ha set det. Men hvis du endelig ska ae på "fremmede" så er pædagoger nok et heldigt valg, for mange af dem er grundlæggende rummelige overfor de mest mærkelige former for adfærd;)
    Sus

    SvarSlet
  3. Er kram ikke bare blevet en vaneghandling hos rigtigt mange? i stedet for at give hånd, feks? Jeg kan heller ikke lide at folk kropskontakter mig. Så stivner jeg. Men det er sjovt nok mest folk meget tæt på mig der ikke må, folk jeg ikke kender så godt stivner jeg ikke ved men pligt-gen-krammer. mærkeligt.

    SvarSlet
  4. Ih jeg elsker sin fortælling. Jeg hører til din slags. Jeg kalder alle for søde og skat - og det er virkelig ikke med vilje - jeg kalder også store voksne mænd for skat. Og jeg elsker at kramme og jeg er kommet til at ae folk. Jeg ved ikke hvad det handler om - men nogen gange er folk så nuttede jeg ikke kan stå for dem og så vælter ømheden ud af mig i form at kærtegn....

    SvarSlet
  5. Jaaaa... Ja, ja, ja, ja for fanden! Jeg har altid været slem, men det er blevet endnu værre efter jeg er blevet mor. En af mine veninder gjorde mig opmærksom på, at hun synes, at "lille skat"-delen havde taget særlig overhånd! Det kan jo virke nedladende nærmest. Jeg bliver altså ind i mellem møgflov over det. Også over kramme/ae/stryge folks hår (wtf!?!)-delen. I just can't help myself!

    SvarSlet
  6. Hahaha... Tak for ae-historie, you made my day!

    P.S. Jeg kan godt lide kram, men jeg er ikke så god til at give dem til folk jeg ikke ved om vil have dem eller ej, så folk som dig synes jeg er fantastiske.

    SvarSlet
  7. kram gives til mine venner jeg kan ringe til kl 3 om natten bare fordi jeg er trist og har brug for dem. Min familie får af pligt grundet et anstrengt forhold, og min kæreste og hans familie får fordi de er min nye familie og dejlige mennesker. Alle andre skal pænt holde sig ude af min intimssfære... Og det irriterer mig faktisk for jeg har som Maren oplevet fuldstændig fremmede jeg kun har mødt en gang stille op til kram. Når jeg så bare rækker hånden frem oplever jeg flere gange folk kigger på den med et blik der siger "en. hånd? Hvad bruger man dog den til når man møder folk? mærkelig adfærd" værste tilfælde var dog til en jobsamtale hvor intervieweren ville give kram da jeg kom ind af døren... (Dog har jeg det som Maren.. Det er noget nemmere når folk er så lækre man kan forestille sig dem i sengen :p )

    SvarSlet
  8. Hahaha... Åhmen det gad jeg godt ha set - især dit ansigtsudtryk lige da det gik op for dig at du havde aet på hende :)

    Generelt skal folk ikke "lille skat"-e mig! Synes det lyder SÅ nedladende - med mindre jeg virkeligt er ked af det og det er nogen jeg kender virkeligt godt. Så må de gerne (de skal faktisk) - og så må de osse gerne ae :)

    SvarSlet
  9. Haha, jeg kan se det for mig med pædagogen.

    Jeg kan for det meste godt lide at modtage kram, men jeg er selv sådan en, der aldrig tager initiativ til det, med mindre vi altså taler om min aller-allernærmeste familie og venner.

    Til gengæld kan jeg slet ikke tage, hvis folk kalder mig søde, lille skat, ven eller andet. Jeg synes, at det virker enormt medladende.

    SvarSlet
  10. Hehehehe...
    "Hej jeg hedder Stine og er en krammer."

    SvarSlet
  11. Jeg kan ikke lide at blive rørt ved af fremmede. Jeg er vist heller ikke for vild med at blive krammet af venner.
    Synes al det krammeri har taget lidt overhånd.
    SKAL alle kramme i stedet for at give hånd???
    Nå men kram til alle ;)

    SvarSlet
  12. HAHAH modergenerne flyver ud til alle sider :P i det mindste aede du ikke manden i silvan på kinden :p haha. men jah man skal vel passe på man ikke bliver meldt for sexikane :p

    Rigtig godt skrevet btw. jeg vil hvert fald kigge ind igen ;)


    *kram* :P

    SvarSlet
  13. Funny story - jeg grinede højt. Og Linda, jeg kan bare se det for mig. Utrolig sødt :-)

    SvarSlet