søndag den 4. september 2011

Status på den første uge som udearbejdende mor.

Hvis man har læst bare ét indlæg på bloggen siden april, kommer det ikke som noget chok, at jeg har glædet mig til at komme i gang igen. Men jeg har samtidig også været temmelig nervøs for det, for jeg kender godt nok et par stykker, der er kommet til at ligne nogen, der har fået lavet en helkropspeeling med en rusten rive, når de har reentreret arbejdsmarkedet med et barn on the side.

Det er mig derfor en usigelig lettelse at kunne meddele, at jeg finder det forbløffende problemfrit.
Et kort rids over dagen:

0500 zulutid: Anton vågner, og der er dømt bad, mad og tøj til alle involverede parter.
0645: Bussen kører.

0715: Exit vuggestue (hvor jeg forsøger ikke at sende alt for lange blikke mod vinduerne, hvor alle de andre uudholdeligt velopdragne børn står på rad og række og vinker pænt) (den lille taktiker har naturligvis regnet ud, at det er her, der er mulighed for at planke det bedste legetøj).
0716: ”Your love is like BAAAD medicin. Bad medicin is what I need!” Motorvej.

0815: Enter arbejde.
1415: Farvel arbejde.

1515: Hej Anton.
1530: Madpakker, vasketøj, indkøb, madlavning, forberedelse af næste dags opgaver plus alt mulig andet sexet.

2200: Flatline.
Og altså. Det er ikke fordi, der er tid til at sidde og filosofere over livet, men jeg havde frygtet, at der simpelthen ikke var timer nok i døgnet til både arbejde og Anton, og at jeg derfor ville ende med at lave en Glistrup og skubbe et stadig større læs uløste opgaver fra dag til dag til dag til hele livet var væk. Og nu ER der selvfølgelig kun gået en uge, men indtil videre kan det godt lade sig gøre. Der er ikke plads til spontane indfald, og det er heldigt, at min ubetinget skarpeste spidskompetence er Optimeret Effektivitet & Planlægning, men det fungerer.

Nu mangler jeg bare at få noget træning skubbet ind i planen, uden at det går ud over Anton.
Jeg planlægger ved samme lejlighed at kurere kræft, udrydde hungersnød og en gang for alle at skabe ro i mellemøsten.

8 kommentarer:

  1. Der synes at være god tid til at klare de sidste tre detaljer. Det med træningen er straks mere tricky, men det går vel også med en koncentreret indsats.

    SvarSlet
  2. Hahaha! Jeg elsker din "dagsplan". (Og er i øvrigt hemmelig misundelig på, at du laver madpakker dagen før!)

    SvarSlet
  3. Anton har dælme en tjekket mor.

    Men hvor har du dog langt på arbejde. Jeg troede, at du havde fået arbejde i Esbjerg, men det har du så ikke. Nå, men bare du er glad for det, så går det jo også. :-)

    SvarSlet
  4. Styr på det. Fedt.
    Her er der også struktur og madpakker der smøres dagen før og nej der er ikke meget plads til overraskelser.

    SvarSlet
  5. Eric: Jeg håber, at du har ret.

    IMAB: En madpakke, der er 16 timer gammel, er en træt madpakke. Men den er stadig at foretrække frem for den mere end almindeligt stressede morgen, det udløste, da jeg aftenen forinde havde tænkt: "Ah, pjat. Det når vi sagtens i morgen tidlig."

    Anne: Antons mor takker:) Det er et nyt liv med en masse transport, men heldigvis har mit kontor opgaver mange forskellige steder i jylland, og det letter det hele en del, at man kan nøjes med at køre til f.eks. Kolding, og ikke hver eneste dag skal helt til Århus.

    Frederikke: Det er der nødt til at være, ikke? De der børn nødvendiggør virkelig en gameplan, som man holder sig til.

    SvarSlet
  6. Jep der er fordele ved at være et struktureret og organiseret menneske - min travle hverdag er såmænd også planlagt sådan fortsat , her hvor barnet er flytter hjemmefra!! Gør bare tingene nemmere - men ok knap så spontan. Og det med træning - det skal du nok få proppet ind ;-)
    Og dejligt at høre at den første uge gik så fint :-)

    SvarSlet
  7. fantastisk, elsker især din tilføjelse af to-do nederst
    - og glæder mig til at høre opdateringen på, hvordan du også får løst livets mysterier via super skarp strukturerings kompetence - jeg lytter og lærer oh mester Linda :-)

    SvarSlet
  8. Fedt. Jeg glæder mig. Og når du nu kører alt det der shit på rutinen, opdager du pludselig, der faktisk ER plads til sponatane an... indfald undervejs her og der. Du styrer! Det kører. Hurrah!

    - Signe

    SvarSlet