onsdag den 7. september 2011

Flot, Linda. SÅ flot.

For 10 millioner år siden, da jeg boede i Esbjerg første gang, så jeg en fyr, der var musiker. Han er formentlig det mest afslappede, tilbagelænede menneske, jeg nogensinde har mødt, og gik meget lidt op i de praktiske sider af hverdagen. F.eks. skrævede vi konsekvent over 200 numre af Politiken, når vi kom hjem til ham, fordi han ikke lige havde fået dem samlet op, vi sov i et lyserødt soveværelse, fordi han ikke lige havde fået malet, da han flyttede ind 2 år tidligere (”man flytter jo alligevel igen, Linda”), og i stuen prydede en julemandslysestage – som var det eneste julepynt, han ejede – klaveret året rundt.

”Så slipper man for at skulle pakke den ned og finde den frem igen hvert år, Linda.”
Ja. Det er som sagt meget længe siden, og når jeg kigger på ovenstående og sammenholder det med min personlighed, er det nok ikke så mærkeligt, som jeg syntes, det var dengang, at det ikke gik.

Nå, men det jeg ville frem til var, at han på et tidspunkt blev slæbt i retten, fordi han havde fået dagpenge i 2 måneder samtidig med, at han fik løn på sit nye job. Alle der kendte ham vidste, at han med 100 procents garanti ikke havde forsøgt at snyde; han havde ganske enkelt ikke opdaget, at der var happy hour på lønkontoen. Alt for optaget af skalaer og jamsessions til at beskæftige sig med noget så verdsligt og firkantet som saldi og lønsedler.

Og selvom jeg var trés trés in låwe, syntes jeg fandme ikke, at det var ret tjekket. Overhovedet. Jeg mener: Hvordan opdager man IKKE, at man har dobbelt indkomst??
…..

Nok lidt på samme måde som man ikke opdager, at man ikke får barselsdagpenge i flere måneder, tænker jeg.
Til mit forsvar vil jeg skynde mig at sige, at jeg havde forberedt mig på, at det ville være meget, meget hårdt at få enderne til at mødes økonomisk i den sidste tredjedel af min barsel, men alligevel. Man skulle synes, at man ville mangle 23.000, ikke?

For helvede.

Ind imellem forekommer det ubegribeligt, at jeg ikke er blevet tvangsudstyret med en værge.

9 kommentarer:

  1. Men sgu da godt at det er DEN vej :) Stakkels fru Z har lige doneret sine feriepenge til intetheden!

    SvarSlet
  2. Øh, hvordan opdagede du det? Må da lige tjekke om det samme er sket for mig..

    SvarSlet
  3. Åh ka man ikke få med tilbagevirkende kraft??
    Please sig ja! Ellers er det FANDME for ærgeligt! :(

    SvarSlet
  4. Men så er der bonus nu ikke? For du SKAL vel have dem?

    SvarSlet
  5. Jojo det får hun - men for dælen da Linda, godt gået eller??? God bank?? Eller??

    SvarSlet
  6. Må ikke komme med reference til kvinder og økonomi.. må ikk.. arrrargghghhg..

    ;)

    SvarSlet
  7. ja her opdaget min nye komunne at min gamle komunne ikke havde givet mig særlige børnebidrag i 7 år som jeg var berettet til....kunne dog kun få det med 5 års tilbage kraft...kirkekontoret havde sat et kryds i den forkerte box....

    SvarSlet