tirsdag den 30. august 2011

Og hvordan gik det så?

I har vel siddet ude på kanten af stolen og bidt negle siden søndag? Lad mig straks udløse spændingen, så alle kan trække vejret igen: Det går godt! Det går nærmest ufattelig godt. Ligesom min brede røv endelig came in handy, da jeg skulle føde, er Antons sindelag AAA+-perfekt egnet til de tidlige morgenafleveringer.

Det bedste er næsten, at jeg glæder mig så meget til at se ham igen, når jeg skal hente ham, at jeg faktisk kommer til at løbe en lille bitte smule op af havestien. Jeg har så meget mere at stille med, når jeg får lov at komme ud og bruge mit hoved til andet end at spekulere på, om jeg har husket at købe bleer.
Men er det ikke længe siden vi har haft en Top 5? Så tager vi sgu lige en over Tanker På Den Første Arbejdsdag:

1) Hvorfor er arbejdsmobiler ALTID det modsatte mærke af det, man selv har?
2) Præcis hvor farlige er heste?

3) - og har de altid været så store?
4) Hvorfor har AOF ikke et kursus, hvor man kan lære at styre sit temperament over særtransporter, bilkøer og andre trafikrelaterede irritationsmomenter? Ender jo for fanden med at kortslutte af raseri, inden vi når til efterårsferien med alle de vindmøller, der tilsyneladende skal l-i-s-t-e-s tværs over Jylland.

5) FUCK, hvor har jeg savnet det her!

7 kommentarer:

  1. Du giver mig håb! Tak Linda, - håber I har en forfærdelig masse opgaver i det sydvestlige Jylland for tiden, så du kan hente Anton, uden at køre dødskørsel tværs gennem landet! (og hvis du dækker opgaverne i den del af landet, skal jeg med glæde tage min del tættere på mine unger institutioner, så jeg til gengæld slipper for dødskørsel den anden vej...!)

    Anne F.

    SvarSlet
  2. UngerS ikke unger...

    SvarSlet
  3. Jeg vil også være færdig på barsel...
    (misundelse er en grim ting)

    SvarSlet
  4. Velkommen tilbage til omverdenen. Kan allerede fornemme den nye energi.

    SvarSlet
  5. Nøjes bare med at smile og nikke genkendende;-)

    SvarSlet
  6. Super at I begge er glade for det;-)
    Det der AOF kursus ville jeg ellers også godt tá - eller måske bare anger management kursus ??

    SvarSlet