mandag den 18. juli 2011

Eins, zwei, Polizei.

Det viser sig, at harddisken på meget små computere sletter filer, der ikke har været i brug i 2 måneder+, så den vandhund, jeg havde med i Gellerupbadet i slutningen af april, har forladt bygningen, og tilbage på min arm sidder Anton og kigger skrækslagent på vandet. Mens han skriger i vilden sky, for en sikkerheds skyld.

På plussiden tager hud og hår formentlig kun marginalt skade af kloren i vandet, når man er oppe igen, inden der er gået 8 minutter.

Men der er noget andet, jeg godt lige vil vide: Er det kun mig, der finder mænd på omkring de 40 psyko-klamme, når de loungeflyder ved kanten af bassinet og GLOR? Svøm, for helvede, eller tag dit behårede bryst med hjem og lej en film!

Og hvorfor skal de altid ligne noget, der blev vraget til castingen af Beastie Boys’ Sabotage, komplet med lille, ond kost under snuden und alles?

Hvis det var noget ordentligt mand, der kiggede, kunne vi snakke om det, men jeg gider bare ikke stirres på af tysk politimand fra 70’erne, slut!

10 kommentarer:

  1. Vi kunne fx sige, at de der mænd ikke må komme i svømmeren, og så lade de seksårige klæde om med deres mødre i fred

    SvarSlet
  2. Selvom jeg er langt over fyrre og uden dusk lige under næsen, ville jeg nok også kigge en ekstra gang, hvis barnet skreg i vilden sky. Gør kvinden noget unævneligt for at fremkalde lyden?

    Man hører jo så meget.

    SvarSlet
  3. Husmoder: Står de inde i omklædningen, der hvor du svømmer?? *gyser-smiley*

    Eric, my man! Jeg VED, at du ikke er typen, der ligger som en anden lummer haj i vandoverfladen og lurer.

    SvarSlet
  4. Hihihiiiii! ELSKER betegnelsen 'lille ond kost'... Genialt!

    Men i øvrigt, altså, adrk, fy for fanden! Sådan en klammo. Skrid dog, din vamle, lådne hund.

    SvarSlet
  5. Aj tak af helvede til for rigtig grimme billeder på nethinden...

    GLÆDER mig til at se jer :-)

    SvarSlet
  6. Ai Linda det er da fordi du ikke laver helikopteren imdem I skal i vandet!
    Og helt ærligt ville jeg da også kigge en anelse, hvis jeg så dig uden badetøj i svømmehallen!

    SvarSlet
  7. Det der sure fjæs - det tværer du af inden i morgen kl 13. Er du med??

    SvarSlet
  8. Hahahaha.... det er RIGTIGT!!! Det gør de! De ligger dér og GLOR!!! Men HVORFOR??? Jeg har også tit undret mig over det, og jeg har sådan haft lyst til at sige: "JA! jeg har lige født. JA! jeg har haft lår uden streger på før. JA! jeg er klar over at det yderste lag hud ikke kan suges ind...." Men altså - de gloede nu også sådan før jeg fødte, tænker jeg så. Så måske bare fordi vi har puls....?

    SvarSlet
  9. Næste gang du skal i svømmehallen kan du eventuelt prøve at iføre (påføre?) dig en strap-on pik og flirte aggressivt med flydepolitiet. Det kan sætte en stopper for ubehagelighederne (det kan også gøre ondt værre).

    SvarSlet
  10. Nu kom jeg til at tænke på det her billede: http://blog-imgs-18.fc2.com/m/a/w/mawariwawana/Lou_Reed-Transformer-Trasera.jpg

    SvarSlet