tirsdag den 7. juni 2011

Velkommen til endnu et indlæg på Danmarks for tiden kedeligste blog.

Jeg burde ikke blogge i dag.

Ikke nok med, at her sker så lidt af relevans for andre mennesker, at det nærmest er pinligt at optage skærmpladsen med det; jeg er også så presset og så træt, at det føles som om, jeg bevæger mig under vand. Lyd når mig med ca. 20 sekunders forsinkelse, mine ord, mine ord, hvorfor har I forladt mig, og tankerne skal sparke sig frem gennem klæge lag af sirup. Det er kun de mest insisterende af slagsen, der er udholdende nok til at nå frem og hamre på ”aktiver nerveimpuls” knappen.

Som f.eks. ”Kop tom. Må. Have. Mere. Kaffe.”

Det ville formentlig blive et bedre indlæg, hvis jeg bare lod hænderne falde tungt ned på tastaturet 8 gange i streg, og bad jer lave noget saml-selv af bogstaverne.

Hvorfor?

Jo, ser I.

Anton kan overhovedet ikke finde ud af varmen, og sover max. 2 x 25 minutter på en hel dag, og resten af tiden er jeg påpåpåpåpå, for han vil IKKE spise/ligge/sidde/lege/gå-tur/you-get-the-picture, og jeg har det også varmt, og min cyklus forsøger at tage livet af mig, og jeg havde glemt hvor sindssygt besværligt, det er at flytte, og jeg når INGENTING, fordi Uglen Umulius skal mandsopdækkes og er gal på hele verden.

I dag har jeg for første gang tænkt, at jeg ville ønske, vi var to.

I dag har jeg også tænkt, at jeg virkelig, virkelig glæder mig til at komme på den anden side af den her flytning, så det igen er ubetinget rart at være sammen med mine venner, fordi vi kan bruge tiden på at være glade for at se hinanden, i stedet for beklemte at sidde og stirre på Flytningen, som står lige midt på bordet og skæmmer udsigten.

Og jeg glæder mig til at få min hjerne tilbage og til at blogge om ting, der starter og nye begyndelser.

15 kommentarer:

  1. Puha - køb en bordventilator!!!! Mine unger kan heller ikke sove i varmen, men når den kører er der ro! Ud over den dejlige brise, så er den sagte brummen i sig selv et hit. Jeg står selv og er midt i flyttekaos som enlig mor til tvillinger - jeg valgte dog at blive i Århus fremfor at flytte hjem til fødebyen... men kan sagtens forstå dig!! Pøj pøj med flytningen - nu vil jeg pakke videre. Kram

    SvarSlet
  2. Skal da ellers lige love for at du kan skrive selvom du er presset. Det kan jeg ikke engang. Men altså, flytning stinker. Jeg læste engang i en krisemanual-tingest, at flytning er det mest stressende næstefter et dødsfald. Så man burde fandme selv få krisehjælp mens andre fikser det for en.
    Men pøj-pøj og vid at det der med Anton bliver SÅ meget nemmere om ikke så lang tid.

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu altid det er fantastisk dejligt at besøge jer, uanset hvor træt du er :o)

    SvarSlet
  4. Jeg synes slet, slet ikke at du er kedelig at høre på. - Og jeg glæder mig til at følge med i alle de nye ting der snart sker hos dig....:o)

    SvarSlet
  5. Mangel på søvn pga varmen og fugten er fuldt ud forståeligt... Selv vi "voksne" kæmper med det :-( En ventilator kan klart anbefales
    Din blog er alt andet end kedelig! Er ny i blogland, og din fortælle måde er lige mig! Ville ønske at jeg kunne skrive på samme måde som jeg taler..

    SvarSlet
  6. Puha Janie, det er næsten streng at toppe den med tvillinger ;)
    Linda du skal altid blogge, sådan er det! Også når det bare er træthed og galde! Det skal jo helst være winwin - du kommer af med lidt brok og vi får et sjovt blogindlæg :) -ikke sådan sjovt at vi griner af dig, vi griner med dig, selvom du kun griner HELT HELT inderst inde hvor ingen kan se det...

    SvarSlet
  7. Flytning er helvede på jord kkun overgået af at tapetsere. Du skal nok komme ud på den anden side, og vi skal nok heppe dig i mål!

    SvarSlet
  8. Hvad er det med de babyer og den varme? Jeg hænger også i tom-kop hjerneflimmer og synes, at det mest positive må være, at det i varmen i det mindste ikke gør så meget, at kaffen er blevet kold, fordi nogen under-meter-målere skulle hidse sig op over sult/ikke-sult/jo-sult-alligevel/nej-fandme-ikke-kartoffelsult.
    Til gengæld er du ikke kedelig!

    SvarSlet
  9. Der er intet kedeligt i dit indlæg, for hold da op, hvor kan du skrive, selvom tankerne skal kravle igennem flere lag af sirup...:-) Jeg håber, at flytningen går glat og at I meget snart på den anden side af dårlige sovemønster, en lille gal mand, der sikkert også kan mærke forandringen og varmen.

    Hep, hep, hep.

    SvarSlet
  10. Tak for god underholdning :)

    SvarSlet
  11. Hader flytning. Hvis nu jeg havde penge tilovers havde jeg sgu lejet Ullas flytteservice til dig!

    SvarSlet
  12. Aw Linda håber han snart falder til ro, du ved jo at det nok skal gå :).

    Alt det bedste herfra.

    SvarSlet
  13. Åh, hvor jeg også kender dage, hvor man ville ønske der var flere en en voksen i hustanden. Jeg er med dig i ånden, og vi klarer det!!!

    SvarSlet
  14. Hvor mange uger er den unge Umulius helt præcis? Måske er han (oveni varmen) i gang med et tigerspring? Der er det helt normalt, gerne at ville sælge afkommet på det sorte marked. De spring der er sgu ikke altid for børn! (Og trætte mødre!)

    SvarSlet
  15. pretty good post. I lawful stumbled upon your blog and wanted to command that I get really enjoyed reading your blog posts. Any condition I’ ll be subscribing to your maintain and I hope you despatch again soon wedding dresses.

    SvarSlet