tirsdag den 28. juni 2011

Goddag fra bunden af en flyttekasse.

Er det ikke fuldstændig ubegribeligt, hvad man får samlet sig af lort på 4 år? Og hvordan man først opdager det, når man skal finde plads til det i sit nye hjem? Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men det, der i Århus fyldte 65 m2, har tilsyneladende udvidet sig i varmen, og fylder nu meget tæt på 100 m2.

Så jeg smider ud i vildskab. Har ramt den mentale tilstand, hvor man helt oprigtigt mener, at man resten af livet kun har brug for yoga og vand (bare ærgerligt, Anton!), så Frelsens Hær har kronede dage hernede.

Hvordan jeg får det derud? Hvor ER jeg glad for, at I spørger! I min nye bil, som jeg æææææælsker!!

Mit hus er ikke helt så grimt, som da det var besat af Island. Eller også har jeg forstuvet min gode smag. Eller er blevet immun. I hvert fald er jeg ved rimelig godt mod, og jeg skulle da også lige hilse og sige, at man meget hurtigt vænner sig til at have bedre plads. Slynger om mig med sætninger som: ”Den skal op på Antons værelse” og ”Bare lige stil den på kontoret”.

And. I. Like!

Og så er vi nu nået til fasen, jeg godt kan lide; nemlig der, hvor man kan gå og lege boligprogram.

Det bliver ikke nyt, det kommer aldrig til at ligne en patriciervilla på Strandvejen, men jeg tror faktisk, at det kan ende med at blive helt hyggeligt.

Nå, flyttecrewet kalder. Der er noget grunder og en sækkevogn, der kræver min bevågenhed.

Husk solcreme derude, ikke?

9 kommentarer:

  1. Fra bunden af min flyttekasse; Velkommen hjem Linda!

    SvarSlet
  2. Pragtfuldt Linda, pragtfuldt.

    SvarSlet
  3. SØDE Linda :-)
    Hvor er jeg bare SÅ glad for at høre det. Tænker meget på dig disse dage. Og er helt sikker på at det bliver rigtig godt dernede.
    Glæder mig til at se dig -og jer!
    Knus B <3
    (Og kæmpe savlende smækkys til ham den lækre!!)

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Her smider vi jo lige ret så spontant solcremen i kufferten og smutter sydpå :)
    - men når vi lander igen er jeg klar på Esbjerg. Damn det b.ir godt at se dig og dit og Anton og bilen!

    SvarSlet
  6. Wiouuwiiiuuu! En dame med eget kontor nu.
    Skal man ha egne fisk mæ, når man kommer til Esbjerg?

    SvarSlet
  7. Det virker så fjollet men det letter virkelig at høre at du har det godt og er glad!
    Hurra for Esbjerg, Anton (og hans værelse), kontor og ikke mindst dyt!

    SvarSlet
  8. A såj 'et jo - bil er skønt! ultimativ frihed!

    Hurra for den, og maaange kvadratmeter (som sært hurtigt bliver fyldt op)

    ses!

    SvarSlet
  9. Dejligt at du er landet i god behold hjemme på havnen ;-). Ja det ER utroligt så hurtigt man vænner sig til mere plads og oprydningen (UDrydningen) er nok et godt mentalt flytteskridt :-). Held og lykke med det hele!
    Knuser

    SvarSlet