onsdag den 27. april 2011

You understand I, yes?

Engang var jeg god til engelsk. Sådan rigtig RIGTIG god, og jeg kunne også begå mig på hæderlig vis på både tysk og fransk.

Så blev jeg tegnsprogstolk, og fandt ud af, at når man som voksen tillærer sig et nyt sprog og cykler rundt i det 20-30 timer om ugen, lusker de andre sprog i al ubemærkethed over i skyggen og smider sig i hængekøjen.

Første gang jeg opdagede, hvor slemt det stod til, var for 5 år siden, hvor jeg besøgte min kammerat i Leeds. En aften, mens jeg var derovre, skulle han på job, og efterlod mig derfor med sin skikkelige sambo fra Manchester. I begyndelsen gik det udmærket. Så begyndte jeg at blive træt. Exit engelsk. Den stakkels mand gjorde virkelig en indsats for at forstå mit mere og mere forkludrede sprog; også da jeg i desperation begyndte at bruge tegnsprog i håb om, at det måske alligevel ville vise sig at være internationalt. Og forståeligt for hørende. Det er svært at sige, hvem af os, der var mest desperat til sidst, så efter 5 timer drak vi bare whiskey, helt uden at tale sammen.

Jeg tror aldrig, at jeg har været så fuld og så stille på samme tid.

Så forleden, da min amerikanske kollega, der har termin om 2 uger, sendte mig en besked og spurgte, om jeg gav en kop kaffe og en fødselsberetning, blev jeg et øjeblik helt skizofren. På den ene side blev jeg instant nervøs over, om jeg kunne hakke mig igennem historien på engelsk, så hun fik et bare nogenlunde forståeligt referat. Man ved jo godt selv, at den er gal. På den anden side er man jo en sucker for at få lov at fortælle historien igen. Specielt til en, der gerne vil høre det HELE; dvs. også de detaljer man udelader, når man fortæller den til dem, der endnu ikke har været der, fordi det ellers ville resultere i, at racen uddøde. (Det er de detaljer, som kvinder der HAR født, nikker medvidende til, når man fortæller, og som man bliver sådan lidt: ”Og det VIDSTE I!? Hvorfor fanden sagde I ikke noget!!?” over.)

Det gik. Ret ok, faktisk. Også selvom grammatikken var ud over det hele, og der måtte suppleres med både danske ord og tegn.

Men jeg er nødt til at give Fru Z ret, når hun konstaterer, at vi er nogen, der har lært, det vi kan af fjernsynet. For når jeg kan hive ord som preeclamsia, contractions og uterus op af hatten, er det kun fordi min pensumliste indenfor det sidste år er blevet udvidet med Greys anatomi og Privat Practice.

Og jeg tog det som et klap på skulderen, at hun både tog noter undervejs, *Se mig. Jeg er ekspert i at føde, fordi jeg har gjort det én gang-smiley* og fortalte mig, at hun havde haft besøg af sundhedsplejersken, som hun til sidst havde været nødt til at bede om at tale dansk, fordi det var nemmere at forstå end hendes engelsk.

Jeg fik da i det mindste lov til at køre hele vejen i mål på (delvis) udenlandsk.

7 kommentarer:

  1. hvor er det godt, at du har en smule erfaring i at formulere dig og samtidig afkode andres ihærdige forsøg for at gøre sig forståelig, for jeg lover dig, at det får du brug for, når Anton begynder så småt at tale! Fuck det er morsomnt!

    SvarSlet
  2. Jeg havde engang en dansk-engelsk/engelsk-dansk undersættelses-ordbog - kors hvor var den hylende morsom at læse i! Min engleske veninde var dog af en helt anden opfattelse.

    Men humor er jo heller ikke altid lige sådan til at oversætte...

    SvarSlet
  3. Åh, nu begynder jeg altså igen at tvivle på om jeg vil have børn, det gør nemlig ret ondt når jeg tænker på at jeg bliver sprættet op og sådan. Men jeg tror nu helt seriøst ikke at der er noget nogen kan sige til mig, der kan få mig til at ikke få et barn, det skulle lige være en clairvoyant som sagde jeg ville dø af at føde. Så ville jeg ikke.

    Og hey, fantastisk at du fik hende på besøg og fortalte selv om det var angstprovokerende.

    SvarSlet
  4. Hvad er det I ikke fortæller??
    De andre vil osse vide det! (ik, i andre??).
    SIGDETSÅ *angst-smiley*

    SvarSlet
  5. Jeg har ADD,og jeg snakker ret sort når jeg er træt.
    Min kæreste har også ADD.
    Kan du forestille dig vores samtaler?!
    Ren Morten & Peter :)

    SvarSlet
  6. Det bedste er når nogen gider at lytte til ens fødselsberetning. Min er blevet noget rosenrød. Jeg har glemt at det klamme.

    Jeg er også totalt med på den med, at vi lærer fra fjernsynet. Jeg overhørte nogle sige for et par dage siden, at de var kede over at få det nye 7tal, for det blev oversat til et C på den internationale karakterskala. Og C var altså dårligt i Beverly Hills!

    Jeg var flad af grin. Men selvfølgelig helt enig.

    SvarSlet