tirsdag den 12. april 2011

Er det så en arbejdsulykke, hvis man dør af skræk?

Min fantasi er ualmindelig levende. Så levende, faktisk, at den burde udstyres med eget navn og cpr-nummer. Jeg har ikke problemer med at forestille mig noget som helst, hvor usandsynligt, det end måtte forekomme, og kan derfor gøre mig selv decideret angst, når jeg tænker tanker som:

”Tænk, hvis man kom gående hjem, og man på afstand kunne se, at der stod nogen i stuevinduet…”

(Virker kun skræmmende, fordi jeg bor alene, dog.)

Eller:

”Tænk, hvis der stod en inde bag mit bruseforhæng.”

(Som bare har stået der og .. stået. Hele natten.)

Eller:

(I nattens mulm og mørke)

”Gad vide, hvad det er for en skygge? Mærker lige efter. Tænk, hvis det var en skelethånd, der stak op af en grav.”

(…. Aj, men så send mig dog til psykolog!)

(Kunne sgu da godt være!)

Jeg kunne skrive de VILDESTE gysere!

Tør bare ikke rigtigt.

23 kommentarer:

  1. Kender det godt. Tænker selv sommetider: tænk hvis jeg i virkeligheden ligger i koma og det her er en alternativ virkelighed - eller tænk hvis jeg lige kørte galt derhenne bagved, men min sjæl opdagede det ikke og kører gladeligt videre, mens jeg i bagspejlet ser min smadrede bil...!
    Vi ses ved psykologen!

    SvarSlet
  2. Jeg er nok ikke helt derude, men så alligevel: Fordi jeg p.t. følger med i The Pacific og lever mig ALT for meget ind i serien, så er jeg bange for, at der ligger en japansk soldat på lur i stuen om natten... WTF?

    SvarSlet
  3. Det kunne det godt være :-)

    § 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

    Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven.

    Og ja jeg er jurist..

    SvarSlet
  4. Det er fandme dejligt at opdage, der findes andre som mig!

    SvarSlet
  5. Kender det også godt. Efter jeg har fået Øglen, drejer skrækscenarierne sig dog primært om hende:

    "Tænk nu, hvis der kom nogen, og snatchede klapvognen ud af hænderne på mig og kørte den ud foran en bus / stak af med Øglen / indsæt selv flere"

    "Tænk nu, hvis der var indbrud, mens jeg sad inde i stuen, og jeg ikke hørte det (come on - bor jo ikke ligefrem i et palads), og tyvene så var onde ved Øglen"

    Osv. Gad egentlig godt holde op med de der freakscenarier. Men jeg bilder mig selv ind, at det nok er meget almindeligt. Skal vi ikke bare sige, at det er det? :-)

    SvarSlet
  6. uuhh jeg melder mig i klubben :0) Kan køre mig selv helt op, selvom jeg ved at det ikke passer.... Feks. mens jeg pendlede/kørte mellem Næstved og København har jeg en gang midt vejs på motorvejen, fået mig selv op over en blind passager på bagsædet, så jeg var nød til at køre ind i nødsporet og løbe ud af bilen... for så at glo ind af siderunden velvidende at der ikke var nogen.... ha ha ha

    SvarSlet
  7. Jeg har vist aldrig set en hel Stephen King film, og alligevel ser jeg overalt Ondskabens Hotel scenarier omkring mig! Det er måske bare mit lod som mor til to små børn. Men legetøj, der lige er blevet leget med, og som stadig er lidt i bevægelse giver mig et koldt gys ned ad ryggen...

    Hilsen Freak-Line

    SvarSlet
  8. @Lene: Har du set 'The others'? Fuck, altså....

    Det kan vel kun klassificeres som en arbejdsulykke at dø af skræk, hvis man faktisk gør dét. Dér. På jobbet. Rikke?? Hvad siger du? Ellers er det vel bare... hændeligt uheld? Til gengæld ved jeg, at hvis man dør inden for 30 dage efter en trafikulykke (altså i relation hertil), så er man død som følge af ulykken. Efter de 30 dage, er det ikke ulykken, der stilles som årsag.

    Der er overvejende mulighed for at dø af skræk på mit arbejde, hvor der helt bogstaveligt ligger døde i kælderen (of all places!). Kan fannerme love dig, man kan sætte nogle ting i gang, når man er på det der arbejde!

    Dog; herhjemme er det næsten mere uhyggeligt nogle gange. Fordi ungernes legetøj går i gang af sig selv midt om natten. Eller i hvert fald når det er mørkt. Selvom det ikke ligger på den side, hvor knapperne sidder, fx. Men bare står. Der. Midt på gulvet. Når altså ikke det pludselig triller henover samme gulv. Fannerme spooky. Især på knægtens værelse er den gal, det er højst besynderligt. Af flere årsager sover vores børn hos os, og det er ikke noget, jeg ligefrem har været ked af, mens det var værst med det der elendige legetøj. Er heldigvis stilnet af igen, efter jeg bad det om at opføre sig ordentligt.

    - Signe

    SvarSlet
  9. Jeg tror absolut ikke det er en arbejdsskade, men noget rigtig mange, især kvinder, faktisk går og tænker. Min mand og jeg har lige købt nyt hus. I dette hus er der en trappe. Hver gang jeg går ned af den tænker jeg, "tænk hvis der står en og lige tager fat i mine ankler". Det er faktisk ret skræmmende....

    SvarSlet
  10. Jeg kigger næsten altid under min seng, inden jeg lægger mig. Bare fordi... hvis jeg da ikke skynder mig bare at hoppe op i sengen for at tage strømperne af - Så der ikke kan komme et par hænder ud at fange mig!

    Skal vi lave en dobbelt-date ved psyk?

    SvarSlet
  11. Det er fanme da det mest uhyggelige indlæg INKLUSIV kommentarer jeg længe har læst - og jeg skal til at i seng. Skide tak for dét, mand! *skrækslagen-smiley*

    SvarSlet
  12. Jeg kender det. Jeg PISSEmørkeræd når jeg indenfor. Jeg går gladeligt rundt i bælgravende mørke udenfor, skove kirkegårde you name it!
    Men bag forhænget på badeværelset der står der en mand med en økse! JO DER GØR!

    Det værste jeg nogensinde har budt mig selv er at læse Stephen Kings "Dyrekirkegården" Da katten døde i bogen forsvandt min tøjdyrs-kat og da jeg endelig havde læst bogen færdig ringede jeg grædende til min veninde og KRÆVEDE at hun flyttede hjem til mig i nogle dage. Jeg turde ikke engang gå på toilet alene.
    Jeg har ikke læst gysere siden da...

    SvarSlet
  13. Sender så lige min 7 årige med jer til den der psykolog - her til aften var det efter godnat MEGET vigtigt at få at vide, hvad man egentlig skulle gøre hvis man var inde på en toilet, hvor døren var gået i baglås og der så blev brand derinde....

    SvarSlet
  14. Jeg er derude hvor jeg, ligesom min datter, kigger bag bruseforhænget før jeg tør tisse(hun ved bare ikke at mor også gør det)...

    SvarSlet
  15. Aaaaaaa - er det ikke sådan den uhyggelige lyd staves?;-)

    SvarSlet
  16. uha - gys. Vil ikke underholde med mine syge historier. Men det der med badeforhænget - hvad sker der lige - de er jo mega-uhyggelige!

    SvarSlet
  17. Jeg går mest rundt og er paranoid for at blive levende begravet. Mest fordi at sandsynligheden jo er så enorm... Tror at det er kommet af en Hitchcock-film jeg så engang for mange år siden, og så har det der uhyggelige billede bare printet sig fast. Mit eget mareridt går ud på at folk omkring mig tror at jeg er død, men i virkeligheden kan jeg høre alt hvad de siger og gør - jeg er bare ude af stand til at bevæge mig og tale. Og så beslutter de sig for at begrave mig. Dér. Mens jeg hører på det. Det er skrækkeligt.... Book bare en tid til mig også.

    SvarSlet
  18. Folk skal også bare lade være med at forskrække én. Også selv om de ikke gør det med vilje, så kunne det være, at man ikke skulle gå rundt og være grundangst hele tiden. Er personligt selv overbevist om, at døden finder mig ved forskrækkelse. Min mand og jeg forskrækker konstant hinanden derhjemme (de fleste ylykker SKER i hjemmet)Vi hører ikke hinanden komme ind i et rum og skriger så hinanden til de første grå hår. Jøsses. Ligesom når man ser et andet menneske i spejlet først inden man ser det virkeligt. Sværger at jeg var et knurhår fra en blodprop, da det sidst skete for mig.

    Gys og Gru
    Barbara
    www.ibeingme.com

    SvarSlet
  19. Vi vil have mere GYYYYS :)

    Gyserhilsen

    Morten
    italiensk mad

    SvarSlet
  20. Åh. Vi er flere. Det er ret trygt at vide, at vi kan være bange sammen. Jeg er fx holdt op med at se engelske krimiserier (ja, det er det mest uhyggelige, jeg tør. Turde) fordi jeg simpelthen lever mig for meget ind i det.
    I gamle dage (læs: vore fjerne forfædre) brugte man at sætte sig i noget rundkreds, holde om hinanden og rokke frem og tilbage og nynne. Mon man skulle lave en rokke-nynne-frygt-gruppe?

    SvarSlet
  21. Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste...
    Føler mig en lille smule latterlig når min lille baby trygt har lagt sig til at sove (alene) inde på sit værelse, og jeg ligger med hjertet oppe i halsen og kun tør lukke øjnene 10 sek af gangen indtil farmand (eller en anden voksen) kommer hjem.
    Forsvinder det når man bliver voksen?

    SvarSlet
  22. Hold da op en syret fantasi..
    Helt færdig over Lenes kommentar:

    tænk hvis jeg i virkeligheden ligger i koma og det her er en alternativ virkelighed - eller tænk hvis jeg lige kørte galt derhenne bagved, men min sjæl opdagede det ikke og kører gladeligt videre, mens jeg i bagspejlet ser min smadrede bil...!

    Hold da op! :-)

    Linda, en skelethånd er vel bedre end en rigtig hånd?? Så er den jo død....

    SvarSlet
  23. Nå, men der fik jeg lige en sytten-atten nye ting at være bange for.

    Den der med trapperne... Tager fandme reb med og klatrer op af ydermurene fremover!

    SvarSlet