torsdag den 3. marts 2011

Pjerrot goes goth.

Jeg er så fuckertræt i dag, at man ikke fatter det. Nogen her i huset synes nemlig, at ’dag’ er noget, der starter lige omkring kl. 3.30, og han er ikke umiddelbart til at overbevise om det modsatte.

(Hvor gamle skal de egentlig være, før man kan koste dem ud på en avisrute? I Kina kravler de vel nærmest lige fra skrævet til symaskinen for at sy sportssko til fede, hvide folk?)

Så jeg ville bare lige stikke hovedet herud for at fortælle to ting:

1)
Har I også spekuleret på, hvem der egentlig bruger testerne på make-up hylderne i Magasin? Jeg har. Har altid syntes, at det var drønklamt, at nogen kunne få sig selv til at dele bakterier på den måde.

Well….

Det viser sig, at målgruppen for kollektiv øjenbetændelse er enlige mødre med aftaler down town, der efter spinning har måtte storme ud af omklædningsrum med vådt hår og albinofjæs, fordi føromtalte barn er træt (fucking surprise!! 3.30, mand….), og truer med at bide struben over på barnepigen.

Så så man lige mig snige mig duknakket omkring i blandt eyelinere og pudderkvaster, mens jeg med lige dele skam og angst for at blive afsløret som Hende, Der Ikke Skal Købe Noget, forsøgte at komme til at ligne noget, der igen var værdigt til at indgå i civilisationen.

Svært at få gode resultater, når man forsøger at ramme øjenvipperne, mens man lader som ingenting, dog. Blev så forskrækket, da ekspedient kom svingende om hjørnet i en sky af lydefri teint og Dior, at jeg fik smattet mascara ud over det hele.

Og man kan jo for fanden ikke bede om en Kleenex til at rette op på de undvegne produkter, man står og er i færd med at stjæle, vel? Så forsøgte at fjerne det med en fugtet finger (som vi bliver nødt til at kalde det, for jeg Kan. Ikke. Holde. Ud, at jeg er blevet sådan en, der spytvasker mig selv), hvilket bare resulterede i, at jeg fik det tværet ud over hele øjenlåget og det meste af kinden.

Lignede en, der havde fået tæsk, da jeg gik derfra.

But I don’t care for

2)
jeg afløser på spinning hver torsdag hele måneden, og fra i næste uge har jeg min egen mandagstime igen. HURRA!! Fordi jeg har den bedste ven i verden, som godt kunne se, at jeg var lige ved at visne over, at microfonen var blevet taget fra mig, og som derfor ridderligt stillede sig selv og sin tid til tjeneste.

Så fra næste uge er det officielt muligt både at blæse og have mel i munden.

Med min nye make-up stil, skal jeg så nok bare være lidt varsom med ikke at komme til at stå med ansigtet mod vindretningen.

8 kommentarer:

  1. Åh Linda - der døde jeg lige af grin! Tusind tak, det trængte jeg bare så meget til.
    -Lisbeth

    SvarSlet
  2. Du skriver fantastisk sjovt !!! For dælan en griner jeg lige har haft.
    Du skriver du er træt og så ryster du en "dagsrapport" ud af ærmet som i den grad sparker røv !
    Lis

    SvarSlet
  3. altså jeg indrømmer også. grinede rigtig meget : - ) (haha en smiley!) og faktisk (til en anden gang) så er der såvel vatpinde som kleenex i MAC standen i Magasin (NEJ jeg har ikke prøvet mascara - men prøvet øjenskygger og eyelinere - på hånden).
    Og HURRAAAAAAA for din gode ven! guttermand er han : - )
    (men altså combat Linda combat)

    SvarSlet
  4. kunstige øjenvipper, er det ikke kommet til dit spinningcenter endnu? Shame on you ;)!

    SvarSlet
  5. Længe leve gode venner. Og længe leve muligheden for at blæse OG have mel i munden. Og mascara i hele hovedet.

    SvarSlet
  6. Hehe, stakkels Linda. De skal være 13, før de må omdele nyheder, og i den alder kan de godt sove længe - meget længe. Tillykke med din nye fritime :)

    SvarSlet
  7. Altså Anton er meget fremmelig, så har når at opføre sig som en teen inden han er 1 år. Så mon ikke den avisrute kommer alligevel :)

    SvarSlet
  8. Åh, hvor jeg glædes over, at være ledt over på denne blog!!!
    Tror desværre det kan være medvirkende til forsømmelse af to styks arvinger, for her er da til mange timers fantastisk underholdning!!

    Tak!

    mvh. Camilla

    SvarSlet