tirsdag den 8. marts 2011

3 hurtige:

Man ved, at det bliver en lang dag, når:
* man kommer ud i køkkenet kl. 6 og bliver mødt af synet af en kæmpe edderkop, der sidder og spiller smart midt på køkkenbordet.

* Søren Pind bliver slået til integrationsminister. Undskyld. Assimilationsminister

Ville ønske:
* at HTH ville installere Mads Christensen i et køkken, der ikke var 50 cm for lavt. Får ondt i ryggen af at se på det, mand. (Er det mon for, at vi kan se hans (blære)røv? *tø-hø-smiley*)

* at jeg kunne finde ud af at følge mine egne forskrifter, når jeg træner. Det er længe siden jeg sidst for alvor har smidt rundt med vægte = smart at tage den med ro. Jeg er bare så træt af at gå rundt med tagget Anton Was Here på maven, og da det samtidig desværre aldrig har været begrænsningens kunst, vi har haft hængende på væggene her i huset, har jeg siden i lørdags gået med samme smidighed og ynde som et egetræ på vej ned af en pukkelpiste.

* at jeg aldrig havde fået mit sind forgiftet med følgende klamme, klamme sætning fra Vidunderlige Uger:

Når jeg giver hende flaske, stikker hun sin lille hånd ind under min bluse. Vi kalder det for ”kæle-for-bryst”

(Og just for the record, så hader jeg den stadig, men man klandrer jo heller ikke den druknende for at klamre sig til tømmerflåden, selvom den er grim, vel?)

Hej Skat.

* Jeg siger ikke, at de snyder. Jeg siger bare, at jeg finder det en liiiille smule påfaldende, at jeg med min indkomst, der er nogenlunde ligeså jævn som cykelstierne i Århus, har ramt fuldstændig 100 % rigtigt, og derfor hverken skal betale eller cashe ind.

* Er der i den forbindelse nogen der ved, hvad fanden der sker med udtrykket: ”Så går det jo lige O P, op.” Hvor kommer det fra? Hvorfor er der så mange, der siger det? Og vigtigst af alt: Holder de snart op igen?

12 kommentarer:

  1. Arj?! Er der virkelig stadig nogen der siger det? Altså O P, op? Det kan jeg da huske at folk sagde da jeg var barn. Troede da ikke det var noget der stadig blev brugt...

    SvarSlet
  2. Puhha, den sætning fra Vidunderlige Uger tricker også min brækrefleks, hver gang jeg falder over den.

    SvarSlet
  3. Vidunderlige uger. Det må være hende med kælebrystet, der har fundet på den titel....klamt med klam på!

    SvarSlet
  4. Det er da den klammeste sætning ever!! Den var jeg ikke faldet over selv. Har ellers læst den bog op til flere gange men har måske været for optaget af at irriteres over at de der unger i bogen kravler når de er fire måneder og siger hej mor når de er otte mdr. Fuck nogle fremmelige børn de må holde sig i Holland... men alligevel... kæle med bryst. Yark!!

    SvarSlet
  5. GUD JA, jeg kan godt huske den sætning. Fndrddndntnsrrr.

    SvarSlet
  6. Kan mærke, det er godt, at jeg absolut ingen ide har om, hvad Vidunderlige Uger er ...

    SvarSlet
  7. Det er da egentlig Invita og ikke HTH... Så lige reklamen nu, og tænker at de nok ikke rigtig får slået deres navn fast, når man husker det som HTH i stedet.
    Medmindre du sådan helt bevidst har lagt en lille fælde ind i din blogpost for at få en eller anden emsig og nævenyttig læser til at kommentere fejlen? ;)

    Anne F.

    SvarSlet
  8. Anne! Jeg VIDSTE, jeg kunne regne med dig!:)

    SvarSlet
  9. Jeps, - det er mig med de irriterende kommentarer.
    (Men hvad skal jeg ellers give mig til, mens jeg er på barsel...)

    Anne F.

    SvarSlet
  10. det er sikkert bare fordi jeg er en langpattet speltkusse, men jeg synes faktisk ikke det er specielt ulækkert, at en lillebitte baby aer på sin mors hud - heller ikke selv om det er brystet.Fair nok hvis man ikke selv vil gramses af babynaller på babser, men derfra og til at synes det er ulækkert?

    (ville rent faktisk foretrække at min baby "kælede bryst", i stedet for"vride halshud rundt/ridse arme/kradse øjne/flænse dobbelthager, som hun hygger sig med under spisning for tiden...)

    SvarSlet
  11. Superheltemor: Altså, det er jo ikke på nogen måde det, at han gør det, jeg har noget imod. Han er mit kød og blod, og jeg bliver altid glad, når han giver udtryk for sin kærlighed på anden vis end ved at rive mig med neglene (den model bruger vi også).

    Jeg synes simpelthen bare, at udtrykket 'kæle-for-bryst' er klamt. Lidt for ladet med nogle af de helt forkerte ting, you know?

    SvarSlet
  12. Forsinket kommentar, I know, men jeg er ny herinde og er af kærlighed (ja, faktisk KÆRLIGHED) til sproglige finurligheder uden lige gået i gang med projekt læs din blog fra ende til anden... Ja, det var et kompliment til DIG! Jeg tror, det der med op relaterer til det visuelle udtryk i en god gammeldags brøk, hvor man dividerer nævneren OP i tælleren, og når noget går OP, er det vel ofte divisionsmærket... Bare en overvejelse fra en talblind sprognørd...

    SvarSlet