onsdag den 16. februar 2011

Perspektivernes morgen.

Det kan godt ske, at jeg ikke har sovet siden d. 18. november.

Det kan også godt ske, at jeg bander over, at man bør have snekæder på barnevognen, og at Århus Kommune ikke ejer så meget som ét jævnt fortov uden huller (seriøst: Hvad gør folk i kørestol? Der er ca. en million steder, hvor det er UMULIGT at komme rundt med hjul på).

Men når jeg sidder på spisebordet i nattøj med en kop kaffe, stearinlys tændt og Anton på skødet og kigger ud i mørket på sneen, mens han begejstret snakker til bilerne, der kører forbi, ved jeg, at det ikke bliver større end det.

6 kommentarer:

  1. Og hvad skal man også med søvn..?

    Glædelig snemorgen til jer i Århus :)

    Kh Anne F.

    SvarSlet
  2. True. Både det med snekæderne, hullerne og storheden.

    Jeg har bandet så højt (både latrinært, religiøst og seksuelt), mens jeg skubbede den toårige i klapvogn gennem snedriverne her til morgen, at myndighederne ville have tvangsfjernet ham, hvis de havde hørt det. Og kunne komme frem. Vi skulle eventuelt være blevet hjemme med stearinlys.

    SvarSlet
  3. tænkte lige på dig og barnevogn og sne her til morgen! og du har så evigt ret - i det hele, specielt i storheden i at sidder der i stearinlysets skær med bette Anton : -)

    SvarSlet
  4. Ååhh hvor lyder det hyggeligt, hvem der bare havde barsel. Vi startede morgenen ud med stress, lægebesøg, øjenbetændelse og mellemørerbetændelse....og så selvfølgelig en HEL masse sne, suk :(
    Ha en rigtig dejlig dag :-)

    SvarSlet
  5. HVOR var det bare et skønt syn, at se dig manøvre Anton rundt i snedriverne - du så ud til at det var det nemmeste i hele verden!! Total cool og med overskudsagtig smil, fik du dirigeret en anden barnevogn, den nemmeste vej gennem driverne - alt imens du kunne vinke til mig og rette på huen!! Du er super sej, mor Linda :)

    Tanker M

    SvarSlet
  6. Smukt.

    Jeg oplever også dagligt stunder og glimt hvor jeg tænker 'det bliver ikke større'. Og hver dag oplever jeg stunder og glimt hvor jeg må erkende, at det kunne det faktisk godt.
    Den kærlighed jeg har til min søn kan ikke blive større, men jeg bliver ved med at bygge ovenpå.

    SvarSlet