fredag den 18. februar 2011

Hvor er forskerne, når vi skal bruge dem?

Anton blev skidt i går. Dislike gange 100. Han stoppede først med at trække vejret i hvad der føltes som 1000 år, hvorefter han sprøjtbrækkede sig på den måde, man ellers kun ser hos 15-årige alkoholnovicer til halbal, hvor det står ud af både næse og mund, og han blev simpelthen så forskrækket.

Det gjorde jeg sådan set også.

Det er i den slags situationer, at man virkelig kan mærke den sagnomspundne moderfølelse, for selvom man sidder der, gennemblødt og med kaskader af mælk, der lige har været en tur i centrifugen overALT, så er det bare skideligemeget, sammenlignet med at få trøstet den lille, bange fyr.

(Må dog indrømme, at jeg lige skelede til Iphonen, der lå ved siden af i sofaen, men den havde heldigvis valgt at placere sig ved bredden af søen sammen med sin bedste ven fjernbetjeningen.)

Da han endelig faldt i søvn i armene på mig, kom jeg til at hyle en lille smule på ham, fordi han fandme bare så så lille og sårbar ud, som han lå der med åben mund og tillid ud over det hele.
Jeg hader, at man ikke kan fortælle ham, at det bare var en grim forskrækkelse, og at det bliver godt igen. Eller .. altså, det kan man jo godt, men han forstår det ikke. Og derfor ligger jeg allerede nu søvnløs over mandag kl. 11.30, hvor han skal vaccineres.

Jeg troede, at jeg ville være markant mere cool med den slags, men det er jeg åbenbart ikke. Jeg kan næsten ikke holde ud, at de skal stikke ham med store, væmmelige nåle i hans små, bløde lår.

Ja, nåle. Plural. En i hvert lår.

Jeg VED godt, at det er pylret og dumt, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det bliver hans første møde med verden, som den også kan være. Den version, der gør ondt. Indtil nu er hans eneste erfaring med livet, at jeg er der og hele tiden forsøger at hjælpe ham, og dække hans behov. Nu skal han så lære, at der er situationer, hvor jeg ikke kan beskytte ham, men tværtimod skal være en del af det, der gør ondt (for lur mig, om ikke jeg skal holde ham, mens de stikker *hade-smiley*) og som han ikke forstår, og bare kan forsøge at trøste ham bagefter.

Åh! Hvorfor er der ikke nogen, der har opfundet en vaccine, som man kan give mig, og så kan han bare få the juices gennem mælken?

24 kommentarer:

  1. Kære Linda,

    Forstår virkelig dine tanker. Dem gjorde jeg mig skam også....nok sammen med de fleste andre forældre ;-)

    Heldigvis er ungerne jo hurtigt trøstet, når bar mor (Eller far, bevares) er der!

    Husk dog at udsætte vaccinationen hvis han stadig er sløj.

    K.H June

    SvarSlet
  2. Det ville være en genialt god opfindelse !

    Jeg husker det godt, det dér hvor man så gerne vil kunne fortælle at det bare var en lille grim ting, og at det går over igen. Og så at man endda skal stå og holde ham mens den store lede farligenål kommer, ikke sjovt - men lynhurtigt overstået.
    Lykke til med det. (opmundtrende smiley)

    Maria

    SvarSlet
  3. Velkommen endnu en gang til den vidunderlige og forunderlige verden som mor.
    Puha jeg forstår godt at du lavede en tåreogsnot sø ved siden af surmælks søen.
    Linda når mini skal stikkes så er der nogle kloge hoveder, der siger, at ungerne ikke mærker det så slemt, hvis de bliver ammet samtidig. Du kan på apoteket købe emla, som er sådan nogle plastre, der bedøver lidt. Det brugte min bror i hvert fald inden han skulle have kemo.

    SvarSlet
  4. Siger, det samme som Onkel Anne siger med amning, og at det ikke gør så ondt på dem...
    Og et godt råd til den stakkels mor der skal holde.
    Kig væk.
    Kig på ham, syng, fortæl en remse, et eller andet der plejer at berolige ham, som han kender.
    Distraktionen virker på både mor og barn ;-)

    SvarSlet
  5. Har du vurderet at give ham sukkervand?

    Jeg arbejder som sygeplejerske på en børneafdeling og vi bruger at give dette til de mindste børn, der skal stikkes -og i rigtig mange tilfælde hjælper det enda så meget at babyen slet ikke græder.

    (Har også selv givet det til mine tvillingepiger da de skulle vaccineres og med stor success:-))

    Du blander blot to spsk sukker i 1 dl kogt vand og giver det til ham i en plastikspøjte (som kan købes på apoteket, f.eks 2 ml), i det øjeblik han skal stikkes.

    Blot et tip, som måske gør det en smule nemmere for Jer begge to:-).

    Held og lykke!

    SvarSlet
  6. Der er jo også børn som er sååå lige glade med de stik :-)
    Og sådan en er din Anton selvfølgelig.
    Pøj pøj
    Fru B

    SvarSlet
  7. Åh, stakkels Anton. Og stakkels dig.
    Du må ikke få ham vaccineret hvis han ikke er hundrede procent rask. Udskyd mandagsaftalen hvis det er.

    Min søn skal også snart have første del af vaccinationen. Eller - det tror jeg egentlig ikke han skal. Jeg er begyndt at tænke meget over hvor hensigtsmæssigt det egentlig er, at lade de små vaccinere. Jeg overvejer at nøjes med menigitis vaccinen for nu, og tage de andre når han bliver ældre. Så længe jeg ammer fuldt, er han alligevel home-free. Desværre er det svært at snakke med andre om dette emne. Enten undrer folk sig over, at jeg ikke bare tager imod hvad lægerne anbefaler, ellers bliver de vrede og fyrer samme argumenter af som medierne og lægevidenskaben; at jeg og andre der stiller spørgsmålstegn ved di-te-pol-hib og PCV7 vaccinerne, bærer ansvaret for at disse sygdomme stadig eksisterer!

    Anyways, du skal ihvertfald ikke lade Anton vaccinere uden at han er hundrede procent rask.

    God bedring med ham.

    SvarSlet
  8. Det er en go' idé med sukkervandet, som Hilde skriver. I hvert fald så også for din egen skyld - hvis det giver dig ro i maven at ha' det med.

    Der er mange "dårlige" historier om vaccinationer, men jeg vil gerne fortælle at begge vores børn har taget dem i stiv arm. Grædt lidt, men vi har gået en lang tur med dem bagefter og de har sovet rigtig godt. Lidt feber om aften, og så friske dagen efter.
    Jeg har ikke brugt emla plaster. Kan ikke få mig selv til at bruge det. Det skal jo også af...

    Pøjpøj...og det er nål nr. 2 som siver og gør ondt. Men det går hurtigt!

    SvarSlet
  9. Jeg tænker lidt, at det med amningen måske kan give bagslag. Så han ikke vil ammes igen, fordi han bliver forskrækket i al sin tryghed?

    Begge mine har ikke reageret stærkt overhovedet. Og de har heller ikke afvist mig, men bare ladet sig trøste.

    Hilsen Line

    SvarSlet
  10. Min ældste er 9 år - og jeg husker [nu små-fnisende] hvor arrig jeg blev på lægen, der vaccinerede. Baby hylede, tårer væltede op i mine øjne, mens jeg trøstede, iklædte tøj og små-fornærmet [uden at sige farvel] forlod konsultationen. MotherHOOD ;o)

    SvarSlet
  11. Emla plaster - drop det. Det gør også ondt at tage plasteret af - og nu skal man da heller ikke gøre sådan en vaccination til verdens undergang.
    1-2-3 så er det overstået, og når de er så små, så husker de ikke en dyt.

    Men måske er jeg også blevet lidt hærdet af vores sygdomsforløb.

    Vil bare sige, at det sidste i verden der hjælper noget er nok, at signalere at vacciner er en katastrofe som er rigtig synd for sine børn. De har brug for at forældre udstråler ro og tillid (selvom det kan være svært at udtrykke, når hormonerne raser)

    Sukkervand - thumps up!
    Jeg kan kun sige som Hilde - jeg har set det virke MASSER af gange

    SvarSlet
  12. Åh nej - er det på mandag?! Seriøst, det skal bare overståes. Jeg har hylet om kap med mine hver gang, for det er der altså bare ikke noget godt at sige om!
    Sidst måtte Miksen jo igennem 2 gange fordi den nye (dumme dumme DUMME) læge glemte at blande vaccinen.
    Men godt han har sin søde kærlige mor at putte sig ind hos bagefter. Selvfølgelig kan han mærke at du hjælper ham alt det du kan!!
    Knus - og god bedring til Anton!

    SvarSlet
  13. Mine 2 piger blev vaccineret i onsdags. Det var faktisk ikke så slemt. Godtnok græd begge, men det var hurtigt ovre igen. Specielt hvis man kan distrahere og "spille" at det ikke er slemt. Men sukkervand lyder som en god ide. Det gjorde de også på sygehuset, både ved det der i hælen og når de skulle ha lagt slange i næsen til mad...

    SvarSlet
  14. @syvsneglehuse
    Hold fast i din overbevisning!
    Jeg har selv oplevet et voldsomt høretab som bivirkning af den MFR-vaccine jeg fik som barn. Vil dog stadig anbefale vaccinen, da sandsynligheden for f.eks. høretab er langt mindre som bivirkning end som følge af den faktiske børnesygdom. MEN det er ALTID godt at stille spørgsmåltegn, og tage sin intuition samt kloge hoved med på vejen i beslutningsprocessen.

    SvarSlet
  15. Jeg er forsker..og endda i medicinal branchen og vil straks gå videre med din ide :-)
    Men jeg er også mor og forstår helt i d til benet hvordan du har det. Kunne slet ikke ha' det med nummer et, er blevet lidt mere cool med toeren. Men man vil jo bare gerne beskytte sine kid mod alt ondt i hele verden og det er frygteligt at tænke på at der kommer til at være masser af situationer hvor vi ikke kan passe på dem. Men når bare de får kys og kram nok, så kan de klare hvad som helst. Tror jeg.

    SvarSlet
  16. Fat mod og vær en stærk mor, der ikke lader sig mærke med stikket. Snup lillemanden op på skulderen og koncentrer dig om at pludre med ham, mens lægen i løbet af ingen tid har klaret vaccinationen.

    Hvis du er heldig, siger han ikke en lyd. Det gjorde min ældste søn ikke en eneste gang det første år. De mærker ikke smerte på samme måde som om - men de mærker mors uro...

    Min fine datter Elvira er jo også 3 måneder i dag, og vi skulle have klaret vaccinationen i dag. Men da hun havde feber for en uge siden, blev vi sendt hjem igen af vores omsorgsfulde læge. 14 dage uden feber, men gerne almindelig snotnæse var hans grænse.

    Og ja, vi er nogen, der forsvarer vaccinationerne. Som syvsneglehuse ved i anden sammenhæng, er jeg én af dem, der kan blive småsur på mine børns vegne over, at nogen undgår MFR vaccinen. Som en anonym med høretab bemærker, så var det måske gået meget værre, hvis ikke anonym var blevet vaccineret - man kan faktisk dø af følgevirkninger til mæslinger og voksne mænd kan blive sterile af fåresyge. Kvinder, der får røde hunde, mens de er gravide er i stor risiko for at få svært handikappede børn - så få jeres unger vaccineret!!

    Min søn gik i øvrigt i vuggestue med en dreng, der døde af meningitis, da han var 2½ år. Jeg får det stadig dårligt ved tanken om det, selvom han ikke gik på min søns stue.

    Vaccinationer er jo blot sygdommen i svækket form, så kroppens imunforsvar kan danne antistoffer uden den samme fare. En ud af 2000 får hjernehindebetændelse af mæslinger...

    Personligt er jeg så taknemmelig på mine børns vegne over, at jeg lever i et så priviligeret samfund, at jeg kan få dem vaccineret helt gratis og derved er en række bekymringer mindre som mor.

    God tur til lægen! :-)

    SvarSlet
  17. ajj hvor synd for Anton og hans mor : - ( men ja syg/dårlige undgår man jo ikke børn bliver... desværre!
    Det skal nok gå med vaccinen - udstrål ro og snak på den stille beroligende måde. Det med sukkervand lyder genialt !
    OG jeg er 100 % for vaccine (selvom det ikke var dit spørgsmål) - men vil også lige stille minde om, at det ikke er alle typer menegitis vaccinen gælder (der er vist nok 3 slags)

    SvarSlet
  18. Dammit jeg er kommet på sidelinjen med alt det her barn noget.

    Tænker på jer og Xer fingre.

    SvarSlet
  19. der er virkelig intet at bekymre sig over det er SÅ hurtigt overstået og ja han hyler, men du skal absolut ikke tænke at han forbinder det med dig, det er lige præcis en trøst at du er der med ham. Min 8 årige ved nu at han får en is hver gang så selvom han virkelig græder og synes det gør frygtelig ondt (han er pga sygdom blevet stukket og fået taget blod masser af gange) så tager han det flot og sidder stille mens tårene triller og jeg trøster og SÅ får han en kæmpe is hvilket hjælper gevaldigt - sukker er bevist smertestillene så bare hæld sukkervand i ham :-)

    SvarSlet
  20. der er virkelig intet at bekymre sig over det er SÅ hurtigt overstået og ja han hyler, men du skal absolut ikke tænke at han forbinder det med dig, det er lige præcis en trøst at du er der med ham. Min 8 årige ved nu at han får en is hver gang så selvom han virkelig græder og synes det gør frygtelig ondt (han er pga sygdom blevet stukket og fået taget blod masser af gange) så tager han det flot og sidder stille mens tårene triller og jeg trøster og SÅ får han en kæmpe is hvilket hjælper gevaldigt - sukker er bevist smertestillene så bare hæld sukkervand i ham :-)

    SvarSlet
  21. Jeg husker pludselig en af de sidste gange, hvor min datter skulle vaccineres. Jeg holdt hende ganske rigtigt imens, og ja hun pev lidt. Da det hele var overstået, ville jeg bare skynde mig afsted fra den væmmelige oplevelse, men lægen, en ældre en af slagsen, opfordrede min datter til at slå ham...???
    Han forklarede mig at det var en måde, hun ligesom kunne give ham igen på, over den smerte han havde påført hende....?
    Øhh, så sad vi der!
    Lige nu tænker jeg, at jeg skulle ha stukket ham en lige højre inden vi gik, hahaha
    Kh Pernille

    SvarSlet
  22. Nu vil jeg nødig starte en diskussion her, men vil alligevel bare lige komme med et synspunkt som jeg synes er underrepræsenteret i kommentarerne... Min søn treårige søn er ikke vaccineret ud over den første tremåneders vaccine og bliver det heller ikke. Han reagerede meget kraftigt, og hans reaktion fik mig efterfølgende til at læse om vaccinationsprogrammet og mulige bivirkninger. Og ja, der er børn der kan tåle det, men der er også børn der er mere følsomme, og som slet ikke skal have sådan en kraftig vaccine når de er så små. Derfor synes jeg ikke at man bare "blindt" skal følge lægens anbefalinger, men sætte sig ind i hvad det handler om. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort inden min søn fik sin første (og foreløbigt eneste) vaccine.
    Ang. det der med sukkervandet--- jeg har hørt fra flere læger at det er en skrøne, og i øvrigt kunne jeg aldrig finde på at give mit spædbarn 2 spsk fulde sukker. Go ahead, kald mig fanatisk, men jeg synes faktisk det er helt forkert at give babyer (og børn generelt) sukker. I øvrigt er det et faktum at sukker svækker immunforsvaret, og derfor ville jeg aldrig give det lige op til en vaccination.

    SvarSlet
  23. Allerførst - et stort kram til dig. Det er ikke sjovt at sidde der med sådan en lille syg gut. Når det så er sagt, så er vaccinen ikke noget regne. Der er mange muligheder; sukkervand, emla plaster, amning eller måske er du så heldig, at han sover fra det hele!
    Dit indlæg var ikke ment som et oplæg til at diskutere vacciner, men har man, som jeg, set små børn dø af mæslinger i min tid som ulandsfrivillig, så er der ingen tvivl i mit sind. Vaccinér heller én gang for meget end for lidt, når det værste udgangspunkt er døden. God bedring til den lille mand

    SvarSlet
  24. Puha, får da også næsten en helt klump i halsen over bare at tænke på, hvor magtesløs sådan en lille filur kan være !!! Jeg venter mit første barn og frygter præcis sådanne situationer, hvor man ikke kan gøre andet end bare at trøste.
    Håber mandagen bliver nemmere end forventet. Pøj pøj.

    SvarSlet