søndag den 16. januar 2011

What’s my name again?

Ind i mellem synes jeg ikke helt, at det danske sprog er udbygget tilstrækkeligt. Jeg synes f.eks. at vi mangler et register, når vi skal tale om sex. Lige nu forekommer det mig, at der kun er teknisk skole lingo eller termer venligst udlånt af det danske sundhedsvæsen at vælge imellem, hvilket jeg allerede kan få svedetur over, fordi jeg i den fjerne horisont aner mor-hvor-kommer-børn-fra? –snakken. Man har hverken lyst til at udsætte barnets ører for pik eller penis, vel?

Men jeg mangler også et ord for, hvad det lige er, jeg er. Enlig mor lugter så grimt af 1950’erne, fabriksarbejde og klamme, etværelseslejligheder på kvisten. Singlemom giver mig associationer til hyæner, der lusker rundt på savannen og tålmodigt venter på, at nogle af the doublemoms (hvad? Nå, det hedder det ikke? Jamen, så giver singlemom da heller ingen mening?!) bliver færdige med med handyret, så man kan kaste sig over de sørgelige rester.

Indtil videre er jeg endt med sætninger som ”jeg er alene med ham” og ”vi er bare selv”, når jeg bliver afkrævet civilstatus, hvilket gør decideret ondt på en ord-samler som mig. Der må sgu da være et ord? Jeg er villig til at gå svensk eller tysk på det, hvis bare det giver mening.

Far frisk i blækhuset, venner; I er hermed inddraget i sprogpanelet.

48 kommentarer:

  1. Altså på svensk hedder det "snob" eller "kuk" og på finsk hedder det "kikkeli". Så synes jeg altså at pik, penis eller tissemand lyder mere tiltalende :)

    Jeg synes da bare du skal være stolt af din titel som alenemor og så skide på hvad andre tænker :)

    SvarSlet
  2. Jeg synes heller ikke, at 'enlig' dækker. Man er netop IKKE alene. Kun om ansvaret, men man er da sammen med et andet væsen. Jeg ville nok vælge at kalde det 'vi er bare os to', men kunne man kalde det... hm... ene-ansvarlig? Ej, det bliver sådan noget stat- og kommunesprog. Men man kan vel kalde det single-forælder? Dét er sku da et godt ord!? Man er single sådan rent parforholdsmæssigt, man er kun én forælder? Ja, kom, lad os kalde det dét. ;)

    - Signe

    SvarSlet
  3. Milf?

    Linda og Anton?

    Hvad med Selvvalgt alenemor, det lyder da mere deterministisk.

    SvarSlet
  4. Here you go: soloforælder, eneforælder, solistforælder, enmandsmor, enevældemor, eneansvarlig, étpartisfamilieoverhovede, singularparent, ukernefamiliemor.

    SvarSlet
  5. ukernefamiliemor. knaldgodt.

    kh maria

    SvarSlet
  6. Eller hvad med bare "mor"? :)

    SvarSlet
  7. Titlen "autonom" kan også anbefales... i visse tilfælde. F.eks. overfor dem man netop ikke gider skulle forklare sin såkaldte "ægteskabelige status" overfor!

    SvarSlet
  8. Jeg stemmer for selvvalgt alenemor.

    SvarSlet
  9. Soloforældre. Det var da et super forslag.

    SvarSlet
  10. Jeg stemmer totalt for solomor! Jeg synes, det ligger i ordet, at man har valgt at få barnet selv - på den fede måde, forstås. Synes, det udelukker uddybende spørgsmål.

    SvarSlet
  11. Moderne Mor !

    Min søsters mand er Iraner, og de fortalte deres søn at det han har mellem benene hedder "dudil". Det er iransk og lyder da noget sødere end de fleste danske betegnelser ;-)

    /Heidi

    SvarSlet
  12. personligt kan jeg ret godt lide de beskrivelser af ordet solo, som sproget.dk skriver...http://sproget.dk/lookup?SearchableText=solo

    SvarSlet
  13. nu har du før ytret dig om det italienske, så hvorfor ikke bruge 'deres' ord. Pisellino
    Problemet kan måske opstå, da italienerne ikke har tænkt sig om...Ordet har selvfølgelig flere betydninger; det betyder lille ært (!!!), navnet på Skipper Skræks nevø og endelig drengens kønsorgan.
    - Betyt

    SvarSlet
  14. Jeg HADER ordet, enlig mor -det lugter langt væk af en sølle stakkel som er blevet forladt, og nu sidder og er bitter på alt og alle -mens hun hutler sig gennem tilværelsen -både psykisk, socialt og økonomisk.

    Sådan er jeg ikke -selvom jeg har valgt at få 2 børn med mig selv ;o)
    Har altid betegnet mig selv som alene mor, selvvalgt alene mor -og ingen har faktisk (vovet) at kalde mig enlig mor ;p

    SvarSlet
  15. Det må hedde "vi er en familie på 2" -og ikke noget med at stoppe et "bare" ind- for det er ikke spor bare!!

    SvarSlet
  16. solo-mor synes jeg faktisk er ret cool : -)

    SvarSlet
  17. Når det handler og dig og Anton, så skal du ALDRIG bruge ordet bare
    Du er ikke og vil aldrig være bare!

    SvarSlet
  18. Jeg hopper med på solo mor. Det lyder ret power-agtigt og cool og meget præcist endda.

    SvarSlet
  19. Solomor klinger godt.
    Men diktator i eget hjem - endnu bedre!

    SvarSlet
  20. Selvvalgt Enlig Mor (er jeg) hvis jeg på skrift skal forklare min situation.
    I daglig tale har jeg "fået min søn alene".

    SvarSlet
  21. Hah, stemmer også for solomor =)Personligt pisser det mig af, at eksempelvis banker, vil vide, at jeg er fraskilt. Jeg kan ikke helt se, hvilken forskel det gør ift. hvis jeg ikke havde været gift. Wtf!?!

    Mht. at forklare Anton den civile status og andres far-mor-børn-relationer har afkom og jeg haft stor fornøjelse af "Forunderlige familier", en historie om mange forskellige familiekonstellationer: http://www.saxo.com/dk/item/forunderlige-familier.aspx

    SvarSlet
  22. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  23. Stemmer også for solomor.

    Og for fan... Ved godt at det ikke rager mig, men håber at du giver din søn mulighed for at kende (til) sit biologiske ophav. Jeg er selv vokset op med en fraværende, ussel, fordrukken ikke-far. Men hvor ville jeg dog hellere det end bare ikke at ane hvor jeg kom fra. Men det har du sikkert totalt styr på. :)

    De bedste hilsner til dig og baby fra
    Kat (og baby)

    SvarSlet
  24. Det, som superheltemor sagde!

    Og så ellers solomor. Solomor for the win!

    SvarSlet
  25. Hejsa :D du har vundet en nominering på vores blog :D

    /Maria

    http://weeweemagazine.blogspot.com/2011/01/and-winners-are.html

    SvarSlet
  26. Jeg selv og wn del andre, der har fået vores unger på omtrent samme måde, som du seæv, kalder os for Selvvalgt Enlig Mor", eller i daglig tale SEM. Der findes endda et lukket forum for nuværende og kommende eller overvejende SEM'er: www.sem.forumup.dk

    vh
    Britt

    SvarSlet
  27. PS: undskylder stavefejl men lillesøster vil hellere hængw på min arm end at bruge aftenen på at sove...

    SvarSlet
  28. Solo-mor...Det kan jeg godt lide!

    SvarSlet
  29. Jeg stemmer på solomor - det lyder stærkt og super cool :-)

    SvarSlet
  30. Man siger og skriver, at kernefamilien er bortdøende, i opløsning osv. Men vidner den her diskussion ikke om, at den lever i bedste velgående - i vort sprog, i vore hjerner som norm?

    SvarSlet
  31. Linton ...

    og hos os hedder den tissemand, i hvert fald indtil han selv bringer andre ord på banen (han er 2 så der går nok lidt tid)

    Lene

    SvarSlet
  32. Solomor Det lyder som en kejser af Kina.

    Oh well.

    SvarSlet
  33. Rækker hånden op for selvvalgt alenemor. Og når der hæves øjenbryn i den anden anden siger du: far er donor. Hejhej.

    SvarSlet
  34. Jeg er også alenemor til et (donor)barn. Jeg kalder mig selv mor! Noglegange 'enestående mor'. Det kalder jeg også dig, i øvrigt: Jeg linker til din blog på min, under beskrivlsen 'enestående mor'.

    SvarSlet
  35. Jah - hvorfor ikke bare "mor". Men ellers også "solomor" (der er noget sejt og selvstændigt over det).
    Enestående får mig til at tænke på den der serie som kørte med enestående forælde på et slot...hmmm...

    Og så kommer jeg til at tænke på at det stopper måske ikke med dig. Hva' med Anton?
    Jeg ved at i USA er "yoohoo" slang for børn af solomødre. Opkaldt efter cacaodrikken. Mændene skal nemlig lære barnet at kende efter at ha' lært mor at kende, og det gøres ved at købe en cacaodrik og få en "snak" med barnet.
    Skal vi ikke finde på noget andet end cocio eller filur...

    SvarSlet
  36. Solomor! Eller Superheltemor's enestående mor. Det har en god klang (:

    SvarSlet
  37. [url=http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#3438]accutane without prescription[/url] - generic accutane , http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#2432 accutane no prescription

    SvarSlet
  38. [url=http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#1969]buy cheap accutane[/url] - accutane cost , http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#991 accutane without prescription

    SvarSlet
  39. [url=http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#11697]accutane without prescription[/url] - cheap accutane , http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#1848 cheap generic accutane

    SvarSlet
  40. [url=http://buyonlinelasixone.com/#4023]order lasix[/url] - cheap generic lasix , http://buyonlinelasixone.com/#20333 lasix online

    SvarSlet
  41. [url=http://onlinecialisbest.com/#70220]buy cheap cialis[/url] | cheap cialis | http://onlinecialisbest.com/#42807;

    SvarSlet
  42. Hello. And Bye. Thank you very much.

    SvarSlet
  43. диеты похудения , http://www.best-dieta-2013.ru/#ShousDesDuh диеты для похудения

    SvarSlet
  44. диеты похудения , http://www.best-dieta-2013.ru/#ShousDesDuh диеты эффективные

    SvarSlet
  45. dieta , http://www.best-dieta-2013.ru/#ShousDesDuh диеты похудения

    SvarSlet