tirsdag den 4. januar 2011

Reality bites.

Da jeg forestillede mig, hvordan mit liv på barsel ville blive, så jeg mig selv på cafe, hvor jeg nippede til min kaffe, mens jeg sludrede med veninderne og læste berigende bøger om babyudvikling.

Så fik jeg Den Arrige Baby med defekt tålmodighedscenter, og så var dén plan saneringsmoden.

Havde under alle omstændigheder også været nødt til at revidere lidt på litteratursiden, for den første og eneste bog, jeg indtil videre har kigget i, giver mig anledning til at konkludere en af to ting: Enten er danske babyer markant dummere og dårligere udviklede end hollandske babyer, eller også er hollandske mødre fulde af løgn. Var nødt til at klappe bogen sammen af raseri, da jeg på side 10 skulle høre om endnu en 4 uger gammel baby, der smilede bevidst til sin mor og sine bamser, havde yndlingslegetøj og villigt accepterede at sove fra 19 til 7 (as fucking if!!).

Nå.

Men så udviklede jeg en ny fantasi. Jeg så for mig, hvordan jeg med kaffe i termokoppen og terrængående fodtøj, travede lange ture i Mindeparken i den sprøde vinterluft, mens snefnuggene dalede og tyst lagde sig på barnevognen. (Vil gerne tilføje, at jeg dog på nuværende tidspunkt havde hængt mere realistiske bøjler i moderskabet, og derfor havde tilføjet IPod med maxvolumen og Skullcandy som mulige applikationer til dette scenarie.)

Det viser sig, at min fantasi-jeg – modsat mig – bor i en kommune, der skraber sne, og som derfor har rimfrostede fortove og ikke sorte, isbelagte pukkelpister.

Mit fantasi-jeg ved åbenbart også, at man ikke skal fylde sin termokop til kanten.

Og så HAR hun gået sine nye vinterstøvler til.

!§@!§//!!#%+@§!%#!!

14 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på du bider tilbage. Du fik mig til at grine. Tak ;o)

    SvarSlet
  2. Hmmm.....det er vist noget med at:

    Før jeg fik barn havde jeg en upåvirkelig teori om børneopdragelse.
    - Nu har jeg et upåvirkeligt barn og ingen teori...

    ;-)

    I hvert fald var jeg lige så naiv. Jeg havde endda en forestilling om, at jeg ville se drøngodt ud, med makeuppen og håret på plads under de der cafébesøg.

    Cafébesøgene blev til en - hvis jeg var heldig! - lunken kop kaffe, slugt i al hast.....mens jeg var iført morgenhår og en pyjamas. Og med gylp på begge dele ;-)

    SvarSlet
  3. Den der bog skal tages med et gran salt, men det passer nu ellers meget godt med udviklingen og springene. Det var rart for mig at tjekke om der var et spring eller om han var blevet tosset.

    SvarSlet
  4. Nu tillader jeg lig lige at være lidt mor-klog...
    Anton er jo altså ikke så gammel endnu, han skal jo lige finde ud af at være til;)
    Havde selv en skrigeglad dreng de første 8 uger og så blev det langsomt bedre, endte med en helt fantastisk nem dreng som var god til cafeér, så der er håb forude...
    Du kunne jo evt. høre de der bøger på Ipod'en?

    SvarSlet
  5. 'Vidunderlige uger' kan du kun bruge mht til, hvornår der er tiger på spring, resten er lige præcis gentagelser og vrøvl. Prøv at tjekke bogen 'år 1 når I har fået barn' af Else Guldager. Hun skriver ligeud af posen, og ikke gennem et lyserødt filter.

    SvarSlet
  6. tænker du nok skal få travet de ture og nå caféturene - Anton blir større og vejret bedre (håber vi!): - )
    Hvad angår bøgerne... den lyder dybt åndsvag,, men det er lidt det samme, når to veninder har børn på samme alder (eller i mødregrupper kunne jeg forestille mig): man lurkigger på, hvad det (de) andre børn kan i samme alder - og blir frustreret/bekymret/står med sejrsminen på...

    Læg ikke mere i det end der skal - og find en klogere forfatter! Mit barn er så gammel at Anna Wahlgreens "de kære børn" var biblen og den var faktisk godt at slå op i.. måske den stadig holder??

    SvarSlet
  7. Man skal vælge sine kampe, men vil blot liiige pointere at Anna W decideret fraråder at man samsover med ungen. Fordi der er overhængende fare for at man ligger kræet til døde. Og det er der vist ikke meget statistisk belæg for. Så altså.. alle bøger skal tages for hvad de er. Anna W bygger sin erfaring på alle de tusind børn hun har fået og inddrager ikke specielt meget "videnskab" og det savner jeg i værket. Jeg har selv været begejstret for de der mange hollandske uger, fordi bogen har forklaret hvorfor mine børn er gået amok på de tidspunkter de er. Men så sent som i dag har jeg været ved at dolke bogen i blodrus over en hollænder, der om sit 5 uger gamle barn hævder at barnet "brøler af grin" når det bliver kildet. Arh men holdnukæft..

    SvarSlet
  8. Åh, den hollandske bog, don't get me started ...om postulater, tåbeligheder, tåkrummende dårlig oversættelse og en sprogtone som var den skrevet til evnesvage teenagemødre.
    Jeg endte med at klappe en kopi af siden med tigersprings-kalenderen op på køleskabet, og mase bogen dybt ind i reolen. Jeg er muligvis også ekstra-ekstra allergisk overfor belærende tonefald. Men hvis den der Guldager-bog er uden filter, så ville jeg få fat på den.

    SvarSlet
  9. Nåe jae....apropos de der bøger: Smid den for helvede over højre skulder! ;-)

    Personligt! synes jeg de gav flere bekymringer end noget andet. Børn er forskellige, og man skal vist være mere end almindelig heldig, for at ens øgle passer præcis ind.

    K.H June

    SvarSlet
  10. Hehe, det lyder i det hele taget som om dit fantasi-jeg har MEGET mere styr på det der med at være på barsel på den fede måde! :o)
    Meeeen... Mon ikke det kommer? Ting tar tid, og måske er Anton bare beregnet til at nydes på en anden måde en gennem café besøg lige nu...
    I øvrigt må dit IRL-jeg da være temmelig overskudsagtigt siden det magter at komponere den slags underholdende indlæg til bloggen! :o)

    SvarSlet
  11. Tja, i min fantasi lå lillebror i barnevognen i den sidste septembersol, mens storesøster legede i legehuset, far huggede brænde til den lange hyggelige vinter, og jeg arrangerede smukke buketter af havens overflod af georginer...

    Så blev vi indlagt på neonatal, - septembersolen vidste sine smukkeste sider imens, så der blev varmt som ind i helvede på afdelingen... Og da vi kom hjem, begyndte oktoberregnen, som afløstes af sne, og så kender du resten! Storesøster er arrig, far har overarbejde og jeg er i søvnunderskud...

    Åh, hvor burde jeg have synkroniseret virkelighed og fantasi inden fødselen!

    Men altså, som de andre siger; børn bliver større, og "this too shall pass" :)

    Kh Anne F.

    SvarSlet
  12. Mit fantasi-jeg så også væsentligt bedre ud nytårsaften end de billeder der er havnet på facebook. The camera adds 10 pounds, right? (og poser under øjnene, mascara til mundvigerne og et hemmelig-plan-smil). Christ altså!!

    SvarSlet
  13. Og skide upassende at en bog med titlen "Vidunderlige uger" ene og alene omhandler hvor afsindigt babyer kan te sig!

    SvarSlet