tirsdag den 14. december 2010

Og i morgen er der atter en dag.

De fleste siger, at 4. dagen efter man har født, er tudedagen; noget med hormoner, der forlader bygningen og sådan, men jeg synes godt nok, at tudedagene er gavmildt drysset ud over hele forløbet, og jeg har en grim mistanke om, at det ikke har tænkt sig at stoppe igen. Ever.

I dag er f.eks. en af slagsen. For selvom jeg godt på forhånd vidste, at den lille fyr ville ændre på verden, som jeg kender den, bliver jeg alligevel med jævne mellemrum overvældet af, hvor omfattende en livsændring, det egentlig er. Det hele er fandme bare så nyt, og selvom jeg under min graviditet var fuldstændig klar over, at jeg ikke kunne forestille mig, hvordan livet ville blive, når han først var kommet, kommer det alligevel bag på mig, hvor hårdt det er at skulle lære at være mor samtidig med, at man tager afsked med sit gamle liv, når søvn er pillet fuldstændigt ud af ligningen.

Så i morges knækkede filmen, og jeg har brugt en hel dag på at tude over… ja, alting, faktisk.

Det gør fysisk ondt på mig, at han har ondt i sin mave hele tiden, og at der ikke er en skid, jeg kan gøre for at hjælpe ham. Og alle andre nye forældre lader til at have overskud til at synge pædagogiske sange for deres børn og lege udviklende og motorisk simulerende lege med dem, mens jeg bare er så træt, at det eneste jeg kan, når jeg er færdig med alt det praktiske, er at optræde som autist. Og så får jeg simpelthen så dårlig samvittighed over, at han er blevet udstyret med verdens dårligste mor, og at jeg ikke har givet ham en far, der kan tage over, når overskuddet er helt forsvundet.

Der var selvfølgelig heller ingen, der lovede at det ville blive let, og jeg skal nok komme efter det.

Jeg håber bare, at han vil have tålmodighed med mig så længe, den lille.

32 kommentarer:

  1. Ja- AlLE andre har overskud til at synge pædagogiske sange- en gang om måneden! Derudover bliver AL "overskudstid" brugt til at prøve at sove/kradse indtørret gylp at blusen.......Du lyder som den mest normale mor i verden, og Anton får en god og kærlig opvækst.Punktum.

    SvarSlet
  2. Tro mig. De pædagogiske sange og øko-mos er noget bladene har opfundet!! Når man er i søvnunderskud på den hårde måde, så gør man som du gør. Og alle børn i verden er kommet igennem det. I skal nok klare det med bravour!

    SvarSlet
  3. Helt enig med Trine. Og slå endelig ikke dig selv i hovedet med den manglende far i jeres hverdag. Selvom man har en sådan, kan man også zombie rundt, tude og føle det hele lidt overvældende OG tvivle på, om man gør det godt nok. Det er nok bare en del af mor-pakken for en del af os (hvis ikke de fleste). Har du været forbi Anna Skyggebjergs blog? Hendes serie pt. om "da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor" ku' måske bruges.

    SvarSlet
  4. Du gør lige præcis det, som mødre har gjort gennem generationer før os.
    Du elsker. Og nogengange er det simpelthen til at tude over.
    Især når man ikke får sin søvn.

    Nogen gode veninder i nærheden, som kan sidde sammen med Jule-Godten, mens du sover et par timer?

    SvarSlet
  5. Du er verdens bedste mor for DIT barn. Og alt der der pædagogisk korrekte er kun noget, der eksisterer i bladene og hos enkelte, der er alt for bange for livet, som det er.

    PS: min yngste havde sindssygt ondt i maven, som spæd. 2 gange hos en zoneterapeut,og vupti - hun har faktisk ikke haft ondt siden. Giv det en chance. Det kan jo være at det hjælper.
    Kh pialouise

    SvarSlet
  6. Har han kolik, Linda? Overvejet zoneterapi? Har rigtig gode erfaringer med zoneterapi når babyer har ondt i deres små maver.

    Kender ikke terapeuterne eller stedet, men kan se de har speciale i børn og bor i Århus.
    http://www.z8ne.dk/

    SvarSlet
  7. DU. ER. EN. GOD. MOR. Punktum!
    (og når de ikke er ældre end en måned, så er de møgligeglade med pædagoiske sange. At sove på maven af dig, og høre din stemme (fx synge bruce...) det er det bedste i verden for Anton!)

    SvarSlet
  8. Jeg er sikker på, at du er en fantastisk mor! Og hvis vi boede i samme by, ville jeg tilbyde mig som barnepige, så du kunne sove lidt. :)

    Ammer du kun Anton, eller giver du ham også flaske?

    SvarSlet
  9. Så enig med de andre kommentarer, for - Nej de andre mødre gør ikke.. Måske nogle enkelte siger de gør det og måske én gør det, men tror det mest normale er at være ligesom dig.. og mig ;-) Og der kommer en dag hvor der pludselig er lidt overskud igen... Indtil da, så bare hæng i, jeg er sikker på du gør det super godt!!!!

    Smil Camilla

    SvarSlet
  10. Vil lige slutte mig til pialouise og Maries kommentar ang. zoneterapi. Jeg var meget skeptisk til det, men til sidst kunne jeg heller ikke holde ud at se min søn der græd og havde så mange smerter. Vi kom ud til en rigtig sød og dygtig zoneterapeut, med speciale i spædbørn, og efter 4 behandlinger var han en ny dreng. Det eneste jeg fortrød var, at jeg ventede så længe med at komme af sted. Selvfølgelig skal man ikke forvente et mirakel, men på den anden side har man intet at miste ved at prøve det.
    I skal nok komme godt igennem det, men det føles uoverskueligt når man står midt i det hele og mangler sin søvn.
    Brug dem du har omkring dig - send ham et par timer ud i barnevognen med en du stoler på, så du kan holde helt fri. En ordentlig middagslur er ikke at kimse af..

    Opmuntrende og gode tanker sendes din vej :)

    SvarSlet
  11. Faldt lige over din gode og ærlige blog, og er nu blevet fast læser. Og stort tillykke med den lille...
    Kig forbi min blog og deltag endelig i give-awayen, hvis du lyster.
    Ellers rigtig god jul til dig og familien!
    Kh Lone

    SvarSlet
  12. Min storebror skreg efter sigende 6 mdr. i fucking træk! Han var ved at blive bortadopteret adskillige gange i løbet af de nætter min mor spadserede op og ned af stuegulvet med ham i barnevogn - tænker ikke hun har haft overskud til andet end at messe "holdnukæft holdnukæft holdnukæft"... Men hun glemte det åbenbart, da hun ville ha barn nr 2 - og nr. 3... Og vi synes alle vi har trukket verdens bedste mor i lotteriet! Og det har Anton osse! :o)
    Han KUNNE jo osse godt lige prøve at hjælpe lidt til, ved at sove om natten :o)

    SvarSlet
  13. søde søde Linda! først KÆMPE krammer!
    og så ja velkommen til En Moders Verden! du er helt som du skal være! vi har alle haft de tudeture, haft fysisk ondt når den lille har det skidt (og jeg kan fortælle det fortsætter HELE livet! OGSÅ når de er voksne)og haft svært til at have overskud til noget som helst. Og det er - irriterende- men helt som det "skal" være... du kommer efter det, Anton kommer efter det OG han er altså ikke ret gammel endnu! OG han er super super heldig at få dig som mor - også uden en far! Mange børn vil misunde ham, tro mig!

    SvarSlet
  14. Man skal ikke gøre status på noget som helst når man træt for alvor. Jeg bliver ihvertfald altid frygtelig frygtelig pessimistisk over alting når min søn har været oppe det mest af natten... Men det går over!

    SvarSlet
  15. Jeg er ellers overbevist om, at Anton har fået lige den mor der passer allerbedst til ham, og at han faktisk er en ret heldig knægt.

    Og hvis de der pædagogiske sange absolut skal være en del af hans opvækst, så behøver det næppe være lige nu - vi er i hvert fald mange der har klaret os ganske fint uden en syngende mor - jeg er faktisk overbevist om, at jeg personligt ville have taget mere skade hvis min mor rent faktisk havde sunget alt for meget for mig :-P

    SvarSlet
  16. DER.ER.INTET.VÆRRE.END.IKKE.AT.SOVE. Been there x 2 og jeg forstår så godt, hvor svært det er at overskue hele dit nye liv mens du lider af søvnmangel. Jeg har mange gange haft tanken "Fuck - hvad har jeg gjort??!! Jeg får aldrig mit liv tilbage". Men det GØR du, det er bare et nyt dit liv... Fat mod, og så vil jeg istemme koret af at få hjælp, så du kan sove lidt ind i mellem og zoneterapi. Z8ne er et fint sted, som Marie skriver. Jeg var der som højgravid for at få fødslen i gang og hun var SÅ sød - ville sagtens overlade mine guldklumper til hende.
    Du er en fantastisk mor!
    KH

    SvarSlet
  17. Sødeste veninde! Jg trykker på de fødder og drejer på hans lille mave lige til han arter sig!!
    Vi skal nå en tur mere inden du tar på juleferie - om jeg så skal rykke ud om natten. Det er nemlig fantastisk til små maver.
    Det eneste der er mere fantastisk er at han den bedste mor i verden!!!

    Knus med knus på!!

    SvarSlet
  18. Hej :)

    Først og fremmest: tillykke med din lille lækre søn! :D

    Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det -har fået 2 børn med mig selv, og det er bare sk*de hårdt til tider, og så kommer den klamme, lede, dårlige samvittighed over at sætte sine børn i verden uden en far!
    Husk du er den bedste mor Anton nogensinde kan få -og du klarer det fantastisk! :)Tud, og få det ud af systemet -jeg lover dig at det bliver bedre en dag, ikke mindst når der kommer lidt rytme ind i jeres hverdag...

    SvarSlet
  19. Det går over... om ikke andet så når han kommer i puberteten ;-) Hold ud!

    SvarSlet
  20. Det du skriver på din blog, kunne jeg have skrevet for fem år siden, da min skrigeballon blev født.
    Jeg har tusinde gode råd, men det bedste råd jeg kan give dig, er at lade være med at lytte til andres råd.
    Stol på, at du ved, hvad der skal til, for at du komme rtil at føle dig som en god mor. Du er i hvert fald den eneste Anton har, så mon ikke I finder ud af få det til at virke?
    Giv endelig et par tips på din blog, hvis du opdager noget der virker, for jeg er sikker på, at jeg lander samme sted som dig i skrøbelighedsland, når jeg føder min næste dreng til april. Så i dag har du fået en ny læser - og i morgen bliver en bedre dag.

    SvarSlet
  21. Du er helt og aldeles normal. Og en fantastisk mor!! Og skyd lige det billede ned af den perfekte mor med sange og spelt (- er din mødregruppe sådan?!? Drop dem! Med det samme!). Syng nogle sange for dig selv...!!!
    Nåh...jeg tilslutter mig også zoneterapi, hvis det minder det mindste om kolik. Hvis det er mavekneb, så vil jeg sige lactolose (sukkerblanding på apotektet - og nej, ungerne bliver ikke afhængige, selvom den 22-årige farmaceut siger det...).

    Og husk, husk, husk at ha' det sjovt bare engang imellem!!

    SvarSlet
  22. Det bliver snart bedre, du er en skøn mor og vi andre har haft det HELT ligesom du har det nu, bortset fra det med faren, og jeg har virkelig respekt for at du klarer det alene! Hang in there!

    SvarSlet
  23. Personligt har jeg ikke mødt nogen af de der overskudsmødre andre steder end i bladene. Alle de mødre, jeg kender - mig selv inkl. - har oplevet perioder med frustrationer, manglende overskud og litervis af tårer. Det ER hårdt at have en grædende og ulykkelig baby, også selv om der er en far i familien. Men det er klart, at det trods alt hjælper på søvnunderskuddet at have én, man kan dele nattetjansen med. Kan du ikke få en veninde til at trille en tur med Anton, så du kan få indhentet lidt søvn om dagen?

    Og det der med at tage afsked med Det Gamle Liv - jamen, det tager tid. For nogle af os har det taget et år eller mere sådan for alvor at give slip. Så giv det tid, og tud endelig, hvis du har brug for det.

    Du kan klare det, også selv om du måske selv tvivler på til tider :-)

    SvarSlet
  24. Det er nu du skal ringe til netværket, så de kan gå en tur i barnevognen med den lille, mens du tager en lur :-)

    SvarSlet
  25. Hende den der overskudsmor som synger og leger - hun findes slet ikke i virkeligheden!

    SvarSlet
  26. Tak for det indlæg. Er selv blevet mor for 1 uge siden, hvor der ikke er nogen far involveret. Så er også on my own om det hele. Har det på samme måde og rart at vide at det ikke man ikke er den eneste som synes det kan være svært med overskuddet.
    Håber skuden snart vender for jer :o)

    SvarSlet
  27. Det ser ud som om alle de andre kloge mennesker har skrevet alt det jeg ville have skrevet.

    At blive mor er det mest sindssyge, jeg nogensinde har prøvet, og man kan ikke slippe ud igen. Man bliver nødt til at lære sig et mantra, der hedder "Det bliver bedre, det bliver bedre, det bliver bedre." for det gør det. Også selvom det har taget cirka halvandet år, for mit vedkommende...

    SvarSlet
  28. Skal vi så ikke lave en klub. Er så træt, at jeg ikke kan sove, har lige tudet på comp'en over et andet af dine indlæg, og nu er der nogen, der grynter i en lift, og jeg o-r-k-e-r ikke at lege, at vi synes, det er sjovt at ligge på maven ...

    SvarSlet
  29. Fuck nu motoriske øvelser, sange og alt det der. Du er der, du elsker ham, og det alt, hvad der betyder noget, lige dér, hvor I er nu, og når han ikke er ældre. Love is all you need!

    SvarSlet
  30. Linda, jeg gjorde det samme som dig. Fik min søn alene, og han sov heller ikke. Jeg har en dagbog fra han var spæd, hvor jeg har skrevet "I nat sov Tue 3 timer i træk, jeg tror vi er ved at komme ind i en god stime". Det var vi ikke, og jeg tudede mig også igennem de første par år. Hvis du vil have besøg af en ukendt dame og hendes vidunderlige velfungerende søn på 11 år, så bare sig til. Vi kommer gerne og giver flaske så du kan sove, og så du kan se at du kommer også ud på den anden side en dag.

    SvarSlet
  31. zoneterapi siges at virke mod kolik. Det gør kiropraktik også. Jeg forguder personligt dem her: http://www.kiropraktor.dk/ Men har ikke prøvet på babyer (har ikke lige nogen at prøve på).
    Har selv været 'tilkaldevagt' flere gange for venner med kolikbørn - man ifører sig baby på maven og ørepropper, og så venter man på at forældrene får sovet et par timer. Der er ikke andet at gøre, og det smerter knap så meget at høre andres børn græde. Så det kan du sagtens bede andre om.
    Sov godt :)

    SvarSlet