fredag den 31. december 2010

Nogen, der så hvor 2010 gik hen?

For hvad der føles som ti minutter siden skøjtede jeg rundt i hæle, diadem og champagne. Så blinkede jeg med øjnene, fødte en søn og nu er der gået et år. Uden at begive mig ud at spå om fremtiden, tror jeg ikke helt, at i aften bliver lige så kåd som sidste års nytårsaften, men sikkert er det, at det er 4. gang, vi holder skriftlig nytårskur her på Blogsbjerg. Grundet midlertidigt, børnerelateret nedbrud i overskudscentret bliver resultatet formentlig en anelse mere blodfattigt og rodet end de foregående 3 år, men begrænsnings kunst er en ukendt størrelse for mig, og hellere komme galt af sted end slet ikke at komme af sted.

Vi holder fast i skabelonen, hvor vi tematiserer årets tilbageblik på den horoskopagtige måde, og slutter med et citat fra en sang, jeg holder af.

Here we go:

Helbred:
Svangerskabsforgiftning er en tarvelig so, og jeg er ikke færdig med at være sur på den over at have berøvet mig den sidste del af min barsel, hvor jeg skulle have hængt ud på Baresso (love it), og været alene i biografen om eftermiddagen (love it endnu mere). Men bortset fra den 4 uger lange, toksiske tilstand, har jeg været frisk som en - lidt vel tung - havørn.

Og jeg er stadig imponeret over, at kroppen kan fremstille et nyt menneske, og 6 uger senere er de 3 små hudafskrabninger down under helet, jeg mangler at tabe 6 kilo, og alting fungerer som det skal.

Karriere og økonomi:
Når jeg snakker med nye medlemmer om træning, og de spørger, hvordan man bevarer motivationen, plejer jeg at sige, at det kan være en meget god ide, at man, inden sit træningspas, beslutter, om man vil forbedre eller vedligeholde sin form. Når overskuddet er der, er det ikke en skid besværligt at komme af sted, løbe hurtigere og løfte tungere. Det er på de tidspunkter, hvor det har været mandag hele ugen, hvor ungerne får tænder, og hvor du er blevet degraderet af chefen, fordi han har ansat Sophie-Amalie på 17 år med dådyrøjne og D-skål til at overtage dit job, at det er svært at orke. På de tidspunkter er det ok at fokusere på at vedligeholde det, man har bygget op, uden at gå til i dårlig samvittighed, for dårlig samvittighed er forløberen til Så Kan Det Også Være Lige Meget.

Og selvom mine udfordringer i år har været af den glade slags, har jeg stadig været nødt til at beslutte mig for at vedligeholde positionen på karrierestigen i stedet for at klatre op af den, hvilket falder meget fint i tråd med sidste års nytårsforsæt: At skrue ned og sige nej. Så mission impossible accomplished.

Kærlighed:
Den altoverskyggende kærlighed i år tilfalder min søn, som jeg stadig ikke kan fatte, at jeg var så heldig at få. Han er mit lille mirakel, og jeg kan blive helt ør af taknemmelighed over, at han valgte mig.

I forhold til mænd er det blevet til lidt hist og pist, men det har ikke været dem, der har været i fokus. På en eller anden måde virker det en smule forkert, når mænd lægger an på en, mens man er gravid; i hvert fald når de ikke ved, at man er sådan en alene-én. Og hvis man skulle have kastet sig ud i netdating, synes jeg, at det ville være blevet en udfordring af de større ikke at komme til at virke som om, man var på jagt efter en erstatningsfar til barnet. Jeg mener: Når ”Skal du noget på onsdag?” hos mange mænd (ikke dig, selvfølgelig) opfattes som ”Jeg tænkte på, om du ville møde mine forældre og giftes?”, så kunne jeg godt frygte, hvad det ville afstedkomme af reaktioner, når man stiller på første date og ligner en, der har slugt en fodbold.

Jeg er bange for, at der heller ikke til næste år bliver forfærdelig meget tid til at skrive datingprofiler og suse rundt i nattelivet, men så kan jeg jo passende blive hende, der lægger an på de nyskilte fædre i vuggestuen - hvilket meget elegant leder os videre til årets sidste afsnit her på bloggen:

2011:
I aften, når I skåler i champagne, og Anton og jeg skåler i mælk, går vi ind i et år, som på mange måder bliver det mest skelsættende i mit liv. Hvor alle andre beslutninger, jeg nogensinde har truffet, har medført forandringer på isolerede dele af mit liv, er den, jeg nu har truffet, gennemgribende og absolut. Der er ikke mulighed for at trække sig tilbage til et hjørne, hvor man kender betingelserne og lige få pusten, inden man hopper tilbage i ringen, og uanset om vi ender i Århus eller Esbjerg, har Anton forandret mit liv for altid.

Jeg er blevet vi, og jeg glæder mig sådan til at tage på den rejse med ham. For selvom det er hårdere, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, så elsker jeg ham så uendelig højt, og jeg ville til enhver tid træffe den samme beslutning igen. Det praktiske er trods alt bare ydre omstændigheder, som når det kommer til stykket er fuldstændig ligegyldige. Størst af alt er kærligheden, og som Rob Thomas udtrykket det:

We’ll get by; it’s the heart that really matters in the end.

Godt nytår.

8 kommentarer:

  1. Rigtig meget i lige måde skønne dig!
    Jeg glæder mig så sandelig også til at flyve igennem 2011 sammen med dig og Anton. Det bliver sjovt, hårdt, mærkeligt, festligt, fantastisk og bare helt helt anderledes end alle de andre, men selvfølgelig også bare meget meget bedre!
    Stort knus til dig - og hils dem alle dernede.

    SvarSlet
  2. Jeg sender ønsket et rigtig godt og lykkebringende nytår til dig og Anton! Glæder mig til at læse med her på bloggen også i 2011!

    Randi

    SvarSlet
  3. Kære Linda!
    rigtig godt nytår til dig og Anton : - ) Glæder mig til at følge jer her og in real life i 2011
    knus Mette

    SvarSlet
  4. Du er så klog Linda. Gode, fin ord om det med at det er hårdt - for det er det. Hårdere end man troede, eller man troede på at de andre mente.
    Rigtig godt nytår til både dig og Anton.

    SvarSlet
  5. Godt nytår Linda og Anton

    :-) ckr

    SvarSlet
  6. Rigtig godt nytår. Jeg ser frem til at følge dig og Anton gennem 2011. Tak for en god blog.

    SvarSlet
  7. My cousin recommended this blog and she was totally right keep up the fantastic work!

    SvarSlet