lørdag den 11. december 2010

Top 5

over ting, Anton ikke kan lide:

1) Søvn.
Når vi sover RIGTIG længe, sover vi 5-6 timer, afbrudt af 2-3 amme-skifte-bøvsepauser af ca. 1½ times varighed.

Det skal vi simpelthen have en snak om.

2) Min computer.
Han kan se sådan her ud


- og er vi enige om, at det ser RIMELIG fredfyldt ud? – og i samme sekund jeg unplugger maskinen og sætter mig i sofaen, slår han øjnene op. På den insisterende måde.

3) Beskidte bleer.
Og det er forståeligt nok, for hvem kan det, men det er måske lige rigeligt VIP, at man som 3 uger gammel venter med at … you know … (Dines, det er mig, der er inde i Stephenie Meyer) til jeg har skiftet ham, fordi han har niflet 2 ml. i den gamle ble.

4) Stilhed.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys (speaking of: er det ikke længe siden, at vi har hørt noget til den dynamiske duo Trads og Thorsen?) kunne man måske godt have set den her komme, når man valgte at tilbringe sin graviditet i et fitnesscenter med Lady Gaga for fuld udblæsning og maven mast helt op af højtaleren.

5) Dino.
Han kan pive, og jeg synes selv, at han er skidehyl, men ungen bliver fuldstændig hysterisk af rædsel, når jeg piver med den ind i hovedet på ham. Jeg tænkte, at det måske bare var et spørgsmål om, at de lige skulle lære hinanden at kende, så i nat forsøgte jeg at bruge den som distraktion på puslebordet.

Anton kvitterede ved at tisse på mig.

Han vinder.

(Ps: Jeg er til gengæld færdig med at købe alle mine julegaver. Som i: A-L-L-E. 5:0 til mig.)

13 kommentarer:

  1. haha!!! fedt han allerede har lister ligesom mor : - ) og sikke skøn han ser ud på billedet!
    Mht. søvn: ja der må han vist liiigge lære noget. Computeren skal han nok komme efter : - ) og ja mht. stilhed: nok ligesom ninjaprinsessen Nikita - hun sover også helst til combatmusik efter at have tilbragt hele graviditeten med samme type musik som Anton!

    SvarSlet
  2. Antons top 5 er nu temmelig sjov.

    Selvom det går udover dig :D

    * Leslie
    www.frk-leslies.blogspot.com

    SvarSlet
  3. ÆÆÆÆÆLSKER også Antons top 5 :o)

    SvarSlet
  4. Fuck, hvor er han sød! Jeg bliver nødt til at få et barn til. Skal bare lige finde en far til barnet først!
    I øvrigt: 5-6 timer?! Sikke en sovetryne... :) Tror ikke vi nåede op over tre timer i træk før 6 mdr-alderen...

    SvarSlet
  5. *smelte*
    Er lige ved at dø over så dejlig han ser ud :o)

    SvarSlet
  6. Pis! Så ER det jo for sent at ønske sig den der Krebs/Kirkefuckingby duet??!! Damn it!!

    SvarSlet
  7. Smuk smuk baby i pingvinsengetøj. Han er SÅ fin

    SvarSlet
  8. Da jeg i sin tid peb over mit første barns aversion mod at sove, fik jeg af min læge at vide, at kloge børn ikke sover tiden væk. Ka' det trøste den stakkels forslidte mor lidt, at det er et tegn på høj intelligens? Iøvrigt et utroligt kært barn, du har:)

    SvarSlet
  9. Hihihihi... Hvor er jeg dog bare glad for jeg ikke har så små børn mere....

    Selv om de nu er skønne... !

    Men... Lidt mere søvn, kunne han nu godt give dig...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  10. Men så ser han jo til gengæld pisse sød ud!

    SvarSlet
  11. Vi har også den DRAGE... Som hedder Walther!
    Legetøj er ikke skægt før 3-4 mdr. Og når han er 10 måneder vil han selv pive med den.
    Gem den væk og find nogle kigge-pingvin-ting frem istedet... I sort/hvid farve...

    SvarSlet
  12. Altså. Hej Linda (eller, det er mig igen, hende den underlige sent tilkomne, som nu læser din blog som hyggelæsning, der hvor jeg plejer at læse i en roman.)
    Okay, nu indrømmer jeg det bare. Jeg flæbede, da jeg så det der billede af Anton, som var der efter du lige havde født.
    Fårk, han er søte. Og jeg er ellers sådan en, der plejer at sige "jaja, hvad sker der, når folk hviner over babyer, de ikke kender. Slap dog af. Hundehvalpe og kattekillinger og babypingviner og sådan nogle er sgu da MEGET sødere. Babyer er som regel bare sådan lyserøde og det er da også meget fint, men come on, så er de da ikke sødere." Ahem.
    Det er åbenbart for lang tid siden, jeg så ordentligt efter. Eller ... så en rigtig sød en.
    Knus til jer - nu er han jo stor og stuff, vildt. Men det er nu en skøn historie at følge, det her. :)
    Kh Josephine


    SvarSlet