søndag den 19. september 2010

Ugen set i bakspejlet:

Tænk at man på 7 dage nåede:
- To sygedage.

- En lønforhandling.

- Et jordemoderbesøg.

- At lære 2 nye programmer til fitnesscentret.

- Et personalemøde.

- To øveaftener med kollegerne, jf. de nye programmer.

- En mus-samtale.

- Det der arbejde. En hel masse af det, faktisk.

- At undervise 6 timer, og træne 4 selv ud over det.

Spekulerer på:
- Om man kan miste forstanden af at hoste? Nej, seriøst. Jeg. Hoster. Hele. Tiden. Ud over det meget lidt praktiske i at lyde som en levende udstillingsmodel af Tuberkulose 2010, når man forsøger at tolke/undervise/tale i telefon/forhandle løn, har jeg som en slags bonus fået en fibersprængning i højre side af den møgpisselortespasserrøvhoste.

- Hvor længe endnu vi skal høre om den verpühlte, et-benede bombemand? Enough already!

- Om man bør være flov over at være 33 år og have slugt True Blood bøgerne 1-5 på 10 dage? *vampyr-sucker-smiley*

Tænk at man er blevet:
- Sådan en, der forhandler om barnets 2. sygedag.

- For fed til sin vinterjakke. Føler mig som et badedyr, nogen har pustet for hårdt op. Jeg kommer til at give mig, og ofre penge på en ny, for den gamle sidder nu så stramt, at mine arme står ud i let 45 graders vinkel.

- Så tyk, at man ender på alle mulige obskure hjemmesider, fordi maven rammer musen, hver gang man læner sig frem efter kaffekoppen.

Elsker til gengæld:
- At Anton nu er blevet så stor, at jeg kan mærke ham næsten hele tiden. Han mosler rundt i vilden sky, og forleden kunne jeg helt tydeligt mærke hans lille fod lige midt på maven. *smiley-der-smelter*

- At den her uge er slut.

- At jeg igen er lykkeligt uopmærksom på mine kæber. Det er først, når der går betændelse i dem, at man finder ud af, hvor dejligt det er ikke at mærke dem til dagligt.

Fatter I:
- At jeg går på barsel om 6 uger? For jeg gør ikke.

- At det kan betale sig at lave et program om Sidney Lee, der camperer?


Nå. Kom. Vi skrider i seng, så vi er klar til at angribe den nye uge med friskslebne hjørnetænder og hvæssede kløer.

6 kommentarer:

  1. ja det er godt nok træls med den hoste - godt du holder dig for mikrofonen, når du underviser !:-)
    Lidt syret med Anton ikke ? det går så stærkt - nok godt du snart skal på barsel, så du kan komme bare lidt ned i tempo for dit program er godt nok hektisk!
    (glæder mig også til ny uge, selvom den starter lige så hektisk som den endte)
    ps fatter heller ikke det med Sidney Lee

    SvarSlet
  2. Jeg føler snart at det også er mit barn ham Anton der :o)

    SvarSlet
  3. Tak! Havde det ikke været for din blog, havde jeg ikke siddet her en mandag aften og glædet mig over ikke at kunne mærke mine kæber.
    - Og jeg ville heller ikke havde været foruden de mange smil, der røg over dem da jeg læste dagens indlæg...

    SvarSlet
  4. Mette: Måske vi skal se et afsnit, så vi fatter, hvad det handler om?

    UR: Er det ikke skønt!?:)

    Aero: Selv tak - nu sluttede min mandag med et smil. I u-ømme kæber.

    SvarSlet
  5. Hold kæft hvor er du sjov. HAHAHAHAHA, jeg griner endnu.

    SvarSlet
  6. Wow ! Amazing blog to follow I would suggest to follow my all friends and family to follow his blog . Vivacious Blog - Full life and energy. Keep Posting, alissa milano QWERTY Cell Phones Louboutin Shoes christian louboutin platforms. Simple Wedding Dresses

    SvarSlet