søndag den 12. september 2010

Og den var go!

Hold nu kæft en travl weekend. Der er godt nok tryk på for tiden.

Fredag kan jeg ikke huske, hvad jeg lavede. Overhovedet. Er for træt til at forsøge at komme i tanke om det, så kom; vi lever med uvisheden.

Lørdag stod jeg tidligt op og øvede nye fitnessprogrammer hele formiddagen, (hvis det her bliver for nervepirrende læsning, så tag evt. lige en pause og vend tilbage, når pulsen er nede i den grønne zone igen) og over middag havde 6 af mine fitnesskolleger og jeg inviteret til 2½ times combatmarathon. Det var sjovt! Og hårdt. Og meget, meget varmt, da udsugningen med et afmægtigt suk valgte at lade 65 kampsvedende mennesker i stikken. Jeg skal være ærlig og sige, at de sidste 30 minutter var en arbejdssejr, men fuck nu det. Jeg gjorde det, og ikke nok med det: Jeg gjorde det i den her:

Man må ALDRIG gå ned på udstyr.

Lørdag nat kortsluttede mit system så, og nu sidder jeg her med bi- og kæbehulebetændelse og øjne så blanke af feber, at man kan spejle sig i dem. Er også bange for, at jeg har fået en fibersprængning eller to af mine nærmest olympiske nys. Men jeg HAR været ved vagtlægen *dydig-smiley*, hvilket for en gangs skyld var en positiv oplevelse med 5 minutters ventetid og venlig, veloplagt, dansktalende læge. Jeg plejer ellers altid at vinde de norske.

Kan man egentlig liste på sit cv under spidskompetencer, at man kun bliver syg udenfor almindelig åbningstid? I mine 13 år i Århus har jeg haft relativt akut behov for lægetilsyn 6-7 gange, og HVER gang har det været enten nat, søndag eller påske. Go figure.

Hov – jo! Jeg var i bio og se Hævnen i fredags. Phiew! Så kan vi alle sammen sove igen.

6 kommentarer:

  1. Du bliver en fantastisk mor, det er jeg helt sikker på. Når du kan underholde ukendte mennesker så meget, så må du kunne underholde Anton endnu bedre. Og hvilken vidunderlig trøje, du har dig! :D

    SvarSlet
  2. Hvor er du sej! Og ja - det er klart en spidskompetance, det med din evne til at blive syg på de rigtige tidspunkter. Jeg har allerede skrevet det på begge mine ungers CV'er, da de også evner 99% af tiden at gå HELT ned fredag eftermiddag. Eller i påsken, julen eller når vi skal på ferie.

    Fed t-shirt!

    SvarSlet
  3. altså det var SÅ fed en combat-event i går og RESPEKT for dig og lille Anton : - ) I satte Thomas godt på plads, når der blev battlet ! han ku´ bare ikke følge med jer : - )
    ps rigtig god bedring - og pas nu på dig selv og Anton (jaja har sagt det før..)

    SvarSlet
  4. Åh hvor har du købt den fede t-shirt? Jeg har selv aftjent min graviditetsværnepligt, men slyngvenindenen er gravid og den der t-shirt ska' hun da ha'.
    Ano

    SvarSlet
  5. Ano: Jeg har selv fået den lavet:)

    SvarSlet
  6. Man må ALDRIG gå ned på udstyr.

    Ehm de lesbiske er bestemt ikke enige tror jeg :D

    SvarSlet