fredag den 3. september 2010

Ellers må Anton jo lære at elske Baresso og spinning.

Jeg kender en pige, som under hele sin graviditet var meget bekymret for, om hun ville få et grimt barn, fordi hun var overbevist om, at hun selv ville kunne se det. Hun fik heldigvis en fin, fin lille pige *hej-Agnes*, så hun kunne have sparet sig de søvnløse nætter.

Efter at have læst ”Vi forældre” (der fulgte gratis med en af de pakker, man kan få, når man pantsætter sit ufødte barn til kapitalistiske pengemaskiner som Libero, Pampers og Matas) har jeg udviklet en lignende bekymring, for jeg er virkelig oprigtigt i tvivl om, om jeg nogensinde kommer til at synes, at de emner, som De Rigtige Forældre finder interessante, appellerer til mig.

Jeg føler f.eks. ikke trang til at se, hvor man kan købe puslespil udformet som Eiffeltårnet. Eller guldstøvler med vinger. Den lange artikel om hængebryster gør mig deprimeret, og ”10 til mor” giver for mig I-N-G-E-N mening: Hvorfor skulle 10 tilfældigt udvalgte brugsgenstande spændende fra slå-om-kjoler til bøger om Berlin (!?) optænde den hellige forbrugerild i mig, alene fordi jeg har født et barn?

Helt ærligt: Det nager mig. Hvad nu, hvis jeg bliver sådan en mor, der ikke stimulerer mit barn, fordi alt, hvad der er sjovt for barnet og/eller pædagogisk korrekt, keder mig så meget, at jeg ikke kan holde det ud? For set herfra hvor jeg står, har jeg svært ved at forestille mig, at jeg om 3 måneder pludselig fatter interesse for de famøse støvler, kommer til at elske at sidde 5 timer på gulvet og lege med Spidermandukker, eller at bruge hele lørdagen på brætspil og Kluddermor.

Gør man det, fordi hele verden ændrer sig, når man bliver mor? Lærer man at elske det?

Eller er belønningen i form af kvalitetstid med ungen bare det hele værd?

16 kommentarer:

  1. Nåhmen, kan man ikke sige ligesom med damebladene? Altså bare fordi damebladet dikterer hvordan jeg skal opføre mig som kvinde for at holde på en mand....så er det jo ikke ens betydende med at de har ret. Eller at jeg er en dårligere dame/kæreste/mor, fordi jeg ikke gør hvad bladene siger. Du ved. Skrid med de blade er hvad JEG siger. De er kun til for at vi skal få det dårligt med os selv.

    SvarSlet
  2. nej ikke hele verden ændrer sig - men en pæn del af den : - ) Og man finder de ting at lave sammen med den bette, som rummer kvalitet for begge parter : - ) Der er garanteret nogle andre i familien/omgangskredsen som kan træde til med de ting, du ikke rigtig synes er sjov : - )
    og øhh håber ikke det med de guldstøvler med vinger, for så blir han sgu en tøsedreng!! HIHI

    SvarSlet
  3. Hvis du aldrig lærer at lege med dit barn, får du et problem, for så får du ikke et specielt velfungerende barn, og du får ikke et særligt sjovt familieliv med det her barn, for hvad skal I så lave? Børn lærer ved at lege.

    Til gengæld tror jeg ikke, at du skal være så begymret, for det kommer naturligt for de fleste, især når barnet er så ønsket, som dit er. Kærligheden bringer meget med sig, og det er enormt givende at lege med børn, fordi de leger igen og er så glade.

    På samme måde, som at det er fedt at drikke kaffe og rødvin med veninderne - det er sjovt, fordi de giver noget af sig selv igen.

    Og ja, som en anden siger - hvis du bare f*cking ikke kan holde ud at gå i zoologisk have, så send krapylet af sted med nogle andre - og så tager du deres krapyler med til børnegymnastik, for det kan de andre ikke holde ud.

    Markedet for "rigtige ting" er jo kæmpestort, så der er også en masse for dig og Anton. :-)

    SvarSlet
  4. En af mine venner køber tre af de der blade, eller hans kone gør.

    Nogengange står der så.

    ÆBLER ER GIFT FOR DIT BARN! i blad 1

    i blad 2 ÆBLER OG GRØNT ER GODT FOR BARNET

    blad 3 DET HELE SKAL IKKE GÅ OP I FRUGT SOM SLIK; GIV DIT BARN VINGUMMI!

    så bliver man træt i hovedet ikk?

    SvarSlet
  5. Så længe din unge ikke æder lagkage til aftensmad hver dag, så er jeg sikker på at det du vælger at gøre med DIT barn er det helt rigtige for JER.
    Hvad jeg gør med mine børn er (oftest) det helt rigtige for mig... Fx så hader jeg at lege. Synes det er mega kedeligt at sidde på gulvet omringet legoklodser og bondegårdens dyr, så jeg gør det at (jeg lader som om) jeg leger i fem min og så skal mor have pause, derefter leger de som regel selv videre...
    Man lærer aldrig at elske det, men man lærer nok at leve med det. I en eller anden grad.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Fik lige sendt den samme kommentar to gange, og så meget mente jeg det jo heller ikke, så den har jeg slettet igen *sjov-smiley*

    SvarSlet
  8. I'm with Marie.

    Og jeg har sagt det her til alle gravide og nybagte på min vej. Nu siger jeg det til dig: Læs ALDRIG babyblade. Aldrig, aldrig.

    De er endnu værre end damebladene, fordi man i forvejen har en eller anden indbygget dårlig samvittighed i forhold til barnet. Som bladene puster til på en glittet og sukret måde. Jeg har selv læst en masse. Og selvom jeg syntes, jeg var meget kritisk og akademisk og jeg-har-jo-alligevel-fået-dem-allesammen-gratis-agtig og what have you... ja så endte jeg med at tro på, at jeg lidt skulle være sådan dér. Med Eiffeltårnet. Og fik det dårligt over, at jeg ikke var det.

    SvarSlet
  9. Tag det roligt. Forældreblade er jo kun til underholdning og ikke et diktat. Jeg har selv to søde, velfungerende drenge og dem har jeg klaret at opdrage uden at købe sådan et blad en eneste gang. Tilgengæld køber jeg stadig modeblade. Og det gjorde jeg også før jeg fik børn. Men ved godt at lykken ikke findes i ben på 2m og et BMI på 12.3. Min personlige erfaring, som selvfølgelig ikke er gældende for alle, er at det er en stor omvæltning at få et barn. Men når man først har 'vænnet sig til rollen' så finder man ud af at man jo stadig er sig selv. Og man faktisk har en rigtig fin dømmekraft og UDEMÆRKET ved hvad der godt og skidt. Og sådan tror jeg også du har det. For inderst inde så ved du jo godt at være en god forældre ikke handler en skid om gummistøvler med vinger osv. Ozzy, chill, det hele er meget mere simpelt end du tror. The force will be with you :-)
    Kh R

    SvarSlet
  10. Da jeg fik mine børn, begyndte jeg at elske dem. Men jeg begyndte ikke at elske de der blade, og jeg begyndte heller ikke at elske lagersalg, "familierestauranter", eller ret meget andet af det crap, som man ellers bliver viftet om næsen med.

    Jeg har lært at sætte pris på steder, hvor børn er velkomne uden at alting af den grund er pangfarvet og betrukket med voksdug. Og jeg har efterhånden fundet ud af, at noget af det dyre børnetøj er en ok investering, fordi det ikke bliver skævt, grimt og med blafrende halsudskæring efter tre gange i vaskemaskinen.

    Resten er ligegyldigt. Og der findes heldigvis flere småbørnsforældre, som ikke har behov for at ævle om bleudslæt og mos i timevis - og dem er jeg på en eller anden måde sikker på, at du nok skal finde. Og god fornøjelse, for de har det sjovere!

    SvarSlet
  11. Ja - alt forandrer sig - undtagen din smag. Sådan i grove træk. Så vær ikke nervøs...tror ikke du er i Vi Forældre-farezonen.

    SvarSlet
  12. Sys altså også virkelige det er kedeligt at lege med klodser.
    Eller, altså det er ok sjovt når Krabbe vælter dem hurtigere end jeg kan stable, og så griner højt af braget.
    Jeg kan faktisk godt lide de der baby-blade. De giver mig inspiration, og minder mig om at jeg nok snart skal have fundet en flyverdragt, for ja, hvis man vil have det gode er det med at være tidligt ude.
    Men brug dem til det der er; underholdning, lidt inspiration og huskelister.

    SvarSlet
  13. Jeg har aldrig leget med ungerne med den dér 'så siger du, og så siger jeg' på, og det gjorde min far (som jeg boede med) altså heller ikke. Det måtte jeg gøre med andre børn, og jeg kan ikke huske, at jeg led afsavn.

    Og selvom jeg ikke gider dukker eller lego-mænd, så læser jeg gerne højt, jeg laver gerne mad sammen med, klipper i stof og plukker blomster... Alt det er nemlig noget, som jeg GODT gider, og jeg er heeelt sikker på, at mine unger trives med en glad mor, der ikke gør vold på sig selv - og som sikkert har svært ved at skjule at lego-mennesker har plast i hovedet!

    Du finder ud af det. Vær dig selv; gør ikke noget, du ikke trives med... sådan lærer I hinanden at kende.

    SvarSlet
  14. Kender mange, der har baby med til træning. Så sover ungen eller ligger på et tæppe og får én på opleveren. Man kan også gå til babysvømning, så får man også rørt sig lidt selv. Osv. Jeg gider heller ikke lege med mine unger i dén forstand, men jeg gider læse, lægge puslespil, sparke bold i haven, sætte telt op, puste på skrammer, cykle, snakke, tegne, tage på ture med madkurv, tale om verden og hvor alt kommer fra og hvordan alt bliver til. De må sku selv lege med deres dukker og biler og sån. Far gider lege med tog og bygge kuglebaner og lege i sandkassen, så de er vist dækket ind. Og ellers er vi så møgforkælede, at vi har bedster inden for rækkevidde. Farmor gider fx godt lege alt det, min datter sætter hende til, så får hun afløb der. Og er vejret godt, farer hun rundt ude med en legekammerat på cykel eller rulleskøjter. Hun er 5. Min søn er 2, han tusser bare med rundt, gynger eller er i sandkassen selv. Så det kan man altså SAGTENS, de hygger sig og lærer hurtigt, hvor de kan trække på forældrene, og hvor de selv må aktivere sig. No prob. Og hvad er der egentlig galt med Baresso? Min datter elsker kaffe, så afsted med jer ;) (Bare rolig! Hun får selvfølgelig ikke lov at drikke kaffe. Hun er 5, blev der sagt!)

    - Signe

    SvarSlet
  15. Jamen, jeg smider Kærlighedskortet igen og føjer Fornuftskortet til.
    Med kærlighed til sit barn kommmer man langt og en smule fornuft oveni, så er man stort set i mål.
    NEJ, du skal ikke lade dameblade og andre annoncører fortælle dig hvordan du skal opdrage dit barn eller opføre dig. Det har du da ikke indrettet dit eget liv efter indtil nu, vel?
    Lyt til dit hjerte og din hjerne, så kan den ged nemt barberes.

    Lækker karma i din retning fra mig...:-)

    SvarSlet
  16. Børn synes ofte det er fantastisk bare at være sammen med sine forældre. Min nr 2 fandt det fantastisk at være på shopping med mig under min barsel (se dét er et velopdragent barn) Hun så på verden, jeg så på tøj m.m.m., mens jeg snakkede med hende. Super stimuli uden jeg blev bims.

    Nu har mine børn vist ikke været de nemmeste, men det var aldrig gået at tage dem med i træningscenter, hvor de kunne ligge på et tæppe. Så ville der være skrigeri nonstop. Men måske Anton får det ind allerede nu :)

    SvarSlet