lørdag den 28. august 2010

Paranoid? Moi?

GOOD NEWS YOU GUYS!!! Det viser sig, at det man køber til sin baby HELLER ikke tæller! Dermed kan vi føje endnu en ting til listen, der blandt mange andre emner også omfatter: Træningstøj (herunder hættetrøjer og sneakers) og Ting Fra Apoteket Og Matas.

Havde besøg af forældrene i dag, og drog mod Låsby efter barnevogn. I Låsby kunne de oplyse, at de eneste, der forhandler Odder er Babysam (damn it!!), og da det er sådan en, jeg har forelsket mig i, måtte jeg bide i det sure, rådne, ormebefængte æble og acceptere, at de kommer til at tjene i faretruende nærhed af 10.000 kr. på mig.

Men inden jeg tænderskærende kørte ud og smed min sjæl i grams, foreslog jeg, at vi lige kiggede lidt, hvor vi var. Jeg mener, når vi nu var kommet til Låsby and all...

Et puslebord, en puslepude (med køer. Min veninde Karina, som er bidt af en gal ko, DØR!), 5 body’er, 3 natdragter (med pindsvin. Aj, men for fanden. Har allerede lyst til at kysse dem nu, selv uden indhold), 5 savlesmække (I know. Det var også nyt for mig), 2 sutter, 2 babysvøb (til når han har været i bad, ik?), og ham her senere:


kørte vi igen.

Hov, købte for resten også et par stofbleer.

Ok, en del.

Ok, så jeg købte 20. Og hvad så!? De siger, at dem kan man ikke få nok af, og alle ved, at hvad ’de’ siger, altid passer.

Hos Babysam kunne de oplyse, at der nu var 15 ugers leveringstid på Oddervogne, fordi ”der for tiden kun er ansat en syerske på fabrikken.” Forståeligt. Arbejdskraft er hverken heller til at skaffe eller betale sig fra i Kina. Da de derfor havde solgt nærmest alt, hvad de havde af udstillingsmodeller, var det ikke muligt at se de forskellige farver, kunne slikket skægabe oplyse. Men jeg var meget velkommen til at gå hjem og se dem på nettet, og så komme tilbage.” Skidetak.

På mit spørgsmål om, om det var muligt at lave hele ordren og ordne betalingen nu, så jeg bare skulle ringe med farvevalg, fik jeg det til dato mest sleske ”nej, dezVÆRRE!” jeg til dato har hørt. Da jeg spurgte, om de så ikke havde en computer, vi kunne gå ind på, så vi kunne bestille med det samme, var svaret – og den her er helt i særklasse, synes jeg – at computeren beklageligvis ikke havde adgang til nettet…..

WHAT.IS.WRONG.WITH.YOU.PEOPLE!!!?

Så nu køber jeg den i ren og skær trods i Esbjerg. Ved godt at pengene ender samme sted, men rådner mentalt op, hvis jeg skal træde ind af døren derude igen og lægge penge i hånden på den røvspasseridiot.

Vil vædde med, at det er fordi de ved, at jeg har datet chefen, og ikke var særlig sød ved ham.

Det klæder ikke mænd at bære nag.

Siger det bare.

18 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Hvad med en brugt? Dare I say it? Det bugner garanteret med den slags inde på internettet?

Ravn sagde ...

Du har ikke overvejet en Trille eller en Basson? I Trilles sortiment kan du som regel få dem i både sort, brun og sand - samt vælge imellem fem-seks utroligt søde betræk til inden i barnevognen, på madrassen (både i barnevogn og lift) og liftens betræk. Og de er noget billigere end 10.000. :)

Husmoder sagde ...

Pssshh, siger jeg bare! (lidt vredt). Er så pikke-træt af baby-industrien. Vidst du godt, at det er den industri som har størst omsætning i hele VERDEN!? Jo, det er rigtigt, men s´følig ikke så overraskende med de priser..
Den er vildt sød, den der rangle-dims! (aarrgghh! der fik baby-industrien mig igen!)

aeroskak sagde ...

At du har "forelsket dig i" en Odder barnevogn, siger vel bare at "de" alligevel fik deres klamme skovl under dig.
Må erklære mig Enig med Uden Relevans. Det ville klæde Anton som ansvarlig forbruger at købe en brugt. Vores søn har udviklet sig yderst fornuftigt på trods af brugt barnevogn. (Objektivt betragtet, naturligvis.)

Anette sagde ...

Glæd dig til Esbjerg, som vil være en bonusoplevelse. Et smørhul med egen lufthavn, rigtig havn, nul r*vspasseridioter og SÅ mange virkelig pæne barnevogne.

Klejs sagde ...

Fniiiis! Har også anstrengt forhold til Babysam, specielt denne der ligger ved siden af den tidligere Frisko. Skal jeg noget der, kan der ikke gå MEGET hurtigt nok med at komme ud.

Slår også et slag for Trille og www.toejbamsen.dk i øvrigt. Ejerne er sk..søde og hjælper med ALT. Det skulle du prøve at besøge. Stedet er godt nok proppet med alverdens ting og sager til babyer på meget lidt plads, men betjeningen og vejledningen er i top.

Gitte sagde ...

Tænkte på om du skal have nummerplade på barnevognen? ;o)

Anne sagde ...

Kæmp, min pige! Hold ud! Alt er glemt, når du kærtegner din fine nye Odder.

Anonym sagde ...

Argh. Velkommen til verdens største pengemaskine. Kan godt forstå, du vil ha' en ny Odder. Det er klasse. :)

- Signe

Linda sagde ...

UR/Aero: Det er faktisk ikke, fordi jeg er et tingsvin (helt objektivt vurderet, naturligvis), for alt, hvad mit kommende barn ellers får af udstyr, er second - hvis ikke third - hand, men jeg har hele tiden vidst, at der var to ting, jeg gerne ville have fra nye: Hans madras og hans barnevogn. Madrassen fordi... jamen, tis og støvmider, ikke? Og vognen af flere grunde. Dels har jeg indtil videre kun set fuldstændigt ublu priser på brugte vogne; en 3 år gammel, brugt vogn til 2/3 af nyprisen, er ikke en ret god forretning, hvis du spørger mig, og dels tænker jeg, at det er smart at have en vogn med noget garanti på og et - som udgangspunkt - ikke skævtslået stel, når man er single mom uden bil bosiddende i lejlighed, hvor man skal slæbe dyret op og ned af trapperne dagligt.

Ravn/Elisa: Jeg har set på Trille, men... ja, har ikke så meget andet at sige til mit forsvar, end at jeg synes Odderen er pæn *flov-smiley*. Men tøjbamsen får et besøg snarest:)

Husmoder: Nej. Men jeg er ikke overrasket! Man ER så nem at lokke. Og det er jo ikke til en selv...

Anette: Born and raised down there, så kender og elsker byen - og så har det ydermere den fordel, at mine forældre kan have vognen stående til jeg har født *overtroisk-smiley*

Gitte: Tænkte på, om du skulle have en lammer? :)

Anne: Jeg VIDSTE bare, at du ville forstå mig!

Signe: Godt at høre! Så er jeg straks lidt mere rolig.

Husmoder sagde ...

Og så tæller det ikke. I.K.K.E

Lotte B sagde ...

Altså - er også endt i Babyslam mere end én gang. Og har levet med fred i sjælen med det...men det er anstrengt, er det.
Du skal dog love mig én ting (og måske jeg træder dig over dine stolte jydetæer nu) - men du SKAL prutte om prisen i Babyslam. De er nemlig meget modtagelig overfor den slags, siger min erfaring mig. Det er i hvert fald lykkedes mere end 1 gang for mig at få skrabet 10-20% sammen i rabat (- og de tjener nok stadig på det!!). Så - go for it...

Ravn sagde ...

Jeg forstår dig altså udemærket. Jeg har også på fornemmelsen, at jeg vil have en ny, ubrugt vogn - og den pæneste af slagsen. Design betyder meget!

Den grønne sagde ...

http://www.dba.dk/barnevogn-odder-liggemaal/id-67499803/

Mangler dog lift, men til 1600,-, så er der meget sparet :o)

Den grønne sagde ...

Jeg forstår nu godt, at du gerne vil have en ny. I hvert tilfælde madras, men den kan købes separat. Jeg har været meget glad for min brugte vogn. Især det faktum, at jeg kun har givet 1000,-

Anne LO sagde ...

Jeg købte også en ny vogn. Selvom den kostede det halve af den bil, vi netop havde købt. Det føltes helt gak, men jeg var glad for begge dele. (Men stellet til barnevognen blev skævt - Emmaljunga var ikke helt pengene værd...)

I øvrigt er der flere, der har givet mig ret i, at det er et vendepunkt, når man får lyst til at kramme en sparkedragt eller sådan noget. Det har de fleste prøvet. Så ved man, at nu er man snart MOR!

(20 stofbleer er ikke for mange. Især ikke til drenge, der nærmest tisset, hver gang de får bleen af.)

Anonym sagde ...

Her kan jeg så fortælle dig, at du ikke kun bidrager til årsresultatet i BabySam-butikken...Hvorfor tror du, man kun kan købe Odder i BabySam??? Fordi de ejer dem!!! Håber, du kan sove om natten ;-)
/Runa

Kamma og Ko) sagde ...

Jeg har ellers en fin fin vogn til salg på min blog :-)