tirsdag den 27. juli 2010

Relativ vred top 5.

Inspireret af Skribleriers råddent sjove post om belastende pseudo-zen-Facebook-buddhister, følger hermed min top 5 over, hvis opdateringer jeg skjuler på FB.

(Og hvis tonen er lidt hårdere end den plejer, beklager jeg. Det er meget varmt i dag, og mit hoved er ved at eksplodere. Det skal naturligvis gå ud over nogen.)

1) Par, der kommunikerer med hinanden via FB. ”Tak for de flotte blomster, skatter. Jeg elsker dig”. I er lykkelige, we get it, men kan I da for fanden ikke bare stikke hovedet ud i entreen og råbe det til hinanden?

2) De overfriske. ”Så er dagens træning overstået. 4 timers elitespinning, 2 steptimer og en gang yoga, skønno!! Og nu klar til brunch med tøzerne!” Hvorfor skriver I det? Nej, virkelig. Hvorfor? Er det sjovt eller relevant for nogen som helst? Vil I gerne roses? Have medaljer? For lad os lave en hurtig håndsoprækning: Alle dem, der elsker at læse den slags opdateringer: Hånden op *nu*

Anyone?

3) Dem, der spiser for mange Gajoler og baserer deres livsfilosofi på lågene. Idiotiske ’dybe’ udsagn som ”Det er meget let at gøre tingene komplicerede” og ”Det interessante ved problemer er, at de kun opstår, når man tænker på dem” giver mig kløende udslæt i ganen af irritation.

4) Folk med for meget fritid, som kan fylde hele startsiden med, hvad de mangler til deres virtuelle stalde (!?), resultaterne af latterlige tests, der skal angive, hvor sexede de er i dag (målt i procent) og indmeldelse i grupper, hvis eneste fællestræk er, at grundlæggerne af dem ikke kan stave.

5) De mystiske (uuuuuuuh!), der forsøger at gøre sig interessante med hentydninger, som skal få os andre til at bide negle af indestængt frustration over ikke at være betydningsfulde nok til at blive indviet i, hvad det er for en dør, der lukkes eller hvem, det er, man aldrig skal stole på. Hvis I vil dele, vil jeg gerne læse. Hvis ikke, er det også helt fint. Så begriber jeg bare ikke, hvorfor I ikke bare fletter næbet?

Mangler vi nogen?

35 kommentarer:

  1. Ja vi mangler dem der af hjertets godhed og for at irritere os andre i dag donerer deres status til Negere uden grænsers røde kors nødhjælp til sultne bjørne i Greenpeaceregi.

    Hver ENESTE dag skriver de ting som.

    Har bagt økologiske hvedeklidboller, men i dag går min status til bla bla bla.

    Ok enough already!

    Jeg betaler trofast hver eneste øre jeg får ind på Google ads til Unicef, uden at behøve at fortælle det til nogen NÅ!

    SvarSlet
  2. Jeg bevæger mig måske ind i farezonen her, men:

    Mødre på barselsorlov, der ikke har andet interessant at berette, end hvor mange gange vidunderet kastede/havde tynd mave i nat... Gerne med beskrivelse af udseende og konsistens...

    Too much info!

    SvarSlet
  3. "hjerte hjerte hjerte hjerte hjertehjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte elsker bare *indsæt navn* hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte hjerte"

    Ja, det er fint! Get a room!


    Julie *kronisk single*

    SvarSlet
  4. Hvad med dem der hele tiden skriver hvor mange kager/boller de har bagt? Eller hvad folk har fået til aftensmad? Det er jeg rimelig ligeglad med, med mindre jeg selv er inviteret :o)

    SvarSlet
  5. Der er vel egentlig ikke mange tilbage ;))

    SvarSlet
  6. Jeg tror altså jeg elsker dig en lille smule. Relativt platonisk.

    SvarSlet
  7. Jeg tror du fik dem alle med. Alle dem, som også er skjult på min facebook.

    Du har dog glemt dem, der har smidt sine side 9 pige billeder ind i et album, der hedder "Modelbilleder af mig", sammen med en masse billeder hvor de står og læner sig op af et træ.

    Er faktisk forvirret over hvorfor sådanne mennesker finder sted på min "venne"liste.

    SvarSlet
  8. Der er også de par som skændes. sådan lidt du er et svin og du ved det! arjmen, bliv skilt, få noget hjælp, tag jer sammen - gør et eller andet andet end at kaste med mudder på facebook!

    SvarSlet
  9. UNDSKYLD hvis min opdaterintg på fb i dag rammer LIDT ind i gruppe 2.... : - ( ... 3,4 og 5 er jeg heller ikke for vildt med... 1 og 2 afhænger sgu´ lidt af formuleringerne altså!!! Jeg hader mest de virtuelle tests og de der spil - dem kan man så heldigvis gemme for good : - ) uden at gå glip af noget : - )
    - Mette

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. And lets not forget alle dem der bruger deres status til at tælle dage og timer.
    "4 timer så er der weekend".
    "Er det ikke snart weekend?"
    "Så fik man lige fri 2 timer før. Nice"
    "Gider ikke være på arbejde. Godt man snart har fri"

    Vi HAR fattet det. Du gider ikke være på arbejde. Måske var det en idé at finde et job, du rent faktisk gider? Eller måske passe dit nuværende arbejde, så tiden går lidt stærkere.

    Genialt indlæg. Flere Facebook-svinere, we love it!

    SvarSlet
  12. Jeg gik på gymnasiet med en fyr som gik 1.g om pga. af fravær i forbindelse med afsoning af et bankrøveri. Han var en 'lev til grænsen' agtig type, var mørk og mystisk og ret grov i replikken. Idag er jeg venner med ham på facebook, og mores over at læse hans Søren Ryge agtige "har bagt rugbrød til Absalon igen. Løber 2,45 km og tager 45 armbøjninger, før jeg laver hjemmelavet is".

    Man må jo sige at han rammer stort set alle kategorierne, men selvom vi ikke ses, og nok aldrig kommer til det, har jeg ham i bakspejlet som en lille reminder om at livet kan slå nogle uventede sving!

    SvarSlet
  13. Alt med pølsehorn. Antal, form, formål, tid, grund, ingredienser. Hvad fanden?!

    SvarSlet
  14. Den der med hvis du har en søster, er mor, så vis du elsker dem og bla bla bla...

    SvarSlet
  15. Pølsehorn kan KUN accepteres, hvis det er en status update fra Randers: "Pølsehårner". Så dejligt :-)

    Min pet hate er den der applikation, der fortæller, hvor mange % Hot vedkommende er i dag. Især fordi de 2 venner, der bruger den mest, er:

    1) en pige på 13 (ewww)

    og 2) min aller, allerførste kæreste (double ewwww). Sidstnævnte kommenterer gerne med et "sågerne dér", hvis den ligger over 85%...

    SvarSlet
  16. der er een ting der er værre mht. træningsopdateringer forresten: dem der ved ugens begyndelse skriver, HVOR meget og hvor og hvornår de vil træne i den kommende uge!! og så 1) enten ikke overlever egne plamer eller /og 2) slet ikke træner ugen efter!!
    - Mette

    SvarSlet
  17. Typen, der skriver 'Er lidt trist til mode' eller 'synes ikke helt det kører i dag' (ofte stavet 'idag', hvilket i sig selv er nok til at pisse mig af.) Udsagn som disse stinker langt væk af: 'Spørg mig nu, hvad der er galt - giv mig opmærksomhed nu, nu, NUUUUU!' Kan ikke arbejde med det.

    SvarSlet
  18. Kæft manner det er sjåv det her. Hepper på TBS' ekskæreste. Haha.

    Og nu tør jeg ALDRIG skrive en facebook-opdatering mere.

    Go' pen!

    SvarSlet
  19. jeg har fundet en mere: folk der linker alle mulige og umulige avisartikler.... fint når det er relevant men ikke alt ukritisk vel ??

    SvarSlet
  20. Hader mest overskudsmødrene, der fortæller om alle de børnefødselsdage, pølsehorn og speltlagkager de producerer. Samtidig med " at så er haven da lige ordnet, skønt".

    LOve it!!!!

    Kh Mette

    SvarSlet
  21. Føler mig SÅ ramt af nr. 5; har i dag skrevet opdatering "fik lige et hak - og det gjorde nas". Ville jo bare gerne have, at nogen skulle spørge, hvad der er sket... hvilket de sjovt nok ikke spørger om! (De har sgu' nok læst din blog...)

    Set retrospektivt kan jeg godt se, at jeg burde have skrevet: "ønsker at blive trøstet efter dum kollega antydede, at jeg er en elendig projektleder". Det havde været mere reelt, hvis der overhovedet skulle stå noget!

    SvarSlet
  22. Er der egentlig noget tilbage som vi MÅ skrive?

    SvarSlet
  23. Ha ha - sikke mange "personligheder", der er på facebook.

    Vi mangler dem, der snakker/skriver med sig selv. De skriver en status også kommenterer de på den efterfølgende.

    SvarSlet
  24. Jeg synes dog stadig de værste er dem der aldrig skriver noget. Og som aldrig smider nogle billeder på, og som stort set aldrig er kontaktbare. Får den tanke, at de nok kun er på Face for at snage, og ender som regel med at slette dem.

    SvarSlet
  25. Jeg hider folk, der praler af deres gode karakterer. -Og tror i øvrigt, at der er gået inflation i 12-taller!

    SvarSlet
  26. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  27. Jeg kunne godt bruge lidt råd til min næste FB update; jeg havde tænkt, det skulle være:

    "Jeg elsker dig skat, specielt når du går til 5 timers elitespinning med mig lige efter vi sammen har bagt spelt-pølsehorn og opdateret hinandens Farmville på Facebook (3 heste og 2 grise allerede! - men vi er begge snart løbet tør for hø) - dog, som man siger, "Det gode øjeblik er ofte NU- men man opdager det for sent". Hvilket minder mig om you-know-what ;)"

    SvarSlet
  28. Jeg synes vi alle skal bringe Sannes opdatering de næste 14 dage, bare lige for at se om der er nogen der reagerer.

    SvarSlet
  29. Århh mand - jeg gad faktisk godt se hvad man MÅ skrive så??
    - og mens jeg venter på det indlæg kan jeg da lige smide noget øko et eller andet i ovnen mens mine artige unger øver 7 tabellen eller noget...

    SvarSlet
  30. Vi mangler dem, som altid skal kommentere at man mangler flertals R´r, komma, og dem som har travlt med at fortælle hvor dårlig ens status er! FB er til for at blive brugt og jeg ligger ind hvad der passer mig, min status er lI hvad jeg har lyst til og kan stå inde for det hele,billeder film og status. Måske er man ikke inviteret til boller af en grund,måske fortæller jeg hele verdenen hvor meget jeg elsker min kæreste FORDI JEG HAR LYST, måske fortæller jeg om min træningsmængde eller manglen af samme, for min egen skyld eller for at fortælle andre at de BURDE træne,måske skriver jeg om min nødhjælp som opfordring til jer som ikke li orker at betale 150kr til ulandene. Måske ens status om en hård,lang,træls arbejdsdag bare et udtryk for at man har brug for at føle at man ikke er den eneste!!!!
    Måske er de folk som går op i andres status´r er lige så irriterende som selve de trælse status´r.

    Stella!

    PS: har også haft det varmt idag!!!!! ;O)

    SvarSlet
  31. Stella. Du har ret.
    Hold kæft en stak irriterende venner at have, der mener sig for gode til, hvad der er rigtig og forkert.
    Godt de ikke er mine venner.

    SvarSlet
  32. Typisk selvfede, selvglade egoistiske mennesker at tro at andres status opdateringer er møntet på dem.
    Hvis nogle feks. skriver hvad de skal have at spise, og du ikke vil læse om det, fordi du ikke er inviteret... so be it... måske er statussen til dem der ER inviteret.
    Man skal bruge det til lige hvad man vil. Ligesom man kan bruge sin blog til lige hvad man vil.
    Det er fedt at de madinteresserede skriver om deres passion, så de af vennerne, der har det på samme måde, kan læse med.
    Det er fedt at de filminteresserede skriver om deres passion.
    Børneinteresserede om deres børn. Osv.
    Og hvis du ikke interesserer dig for dine venners børn, så kunne det tænkes (jaja langt ude) at statussen ikke var til dig, men til familien, som kan følge med.
    Dvs. til de interesserede...
    Osv Osv Osv...

    FB er til leg og sjov. Og den er lige, hvad man gør den til.

    SvarSlet
  33. Så skal jeg love for at De Anonyme kom på banen!! ;o)

    SvarSlet
  34. Janteloven længe leve - jeg skriver hvad jeg vil, når jeg vil, og heldigvis er MINE venner ikke så smålige, at de ikke kan glæde sig over mit overskud til at bage, træne elelr blære mig med hvor lækre mine unger er!

    SvarSlet
  35. BINGO Tina Guul.
    Du er en af den slags mennesker, der gør verden til et bedre sted at være.
    Dejligt at du er til.

    SvarSlet