torsdag den 1. juli 2010

Den, der ler sidst…

Jeg har fået en ny helt. Han får aldrig nys om min tilbedelse, for han har været død i hundrede år oder so, men inden da var han ansat som noget stadsarkitekt/miljøkonsulent for Århus Købstads Kommune (jo jo. Det hed det dengang. Jeg googlede det.)

Desværre for ham hang jobbene heller ikke dengang på træerne (tø hø), og der skete derfor det uheldige, at han et halvt år efter at være blevet ansat til at planlægge beplantningen langs Ringgaden, blev afskediget med 3 måneders varsel.

Blev han vred? Det tror jeg nok. Men – og det er her, min facsination forvandler sig til næsegrus beundring – han blev. På sin læst og alt det der, mens han lagde sidste hånd på værket, som var valg af træsort, der skulle pryde den 6 kilometer lange strækning fra Trøjborg til Frederiksbjerg.
I dag tramper vi fra juni til slut-august rundt i knæhøje driver af noget, der ligner sne, men som jeg tror (og jeg er lidt på botanisk glatis her, må jeg indrømme) er frø fra de kæmpestore poppeltræer, som vor ven valgte at sætte med 1 meters mellemrum gennem hele byen. Høfeberstaklerne er nærmest blinde af allergi, og de små sataner (frøene. Ikke allergikerne) kryber ind overALT! I vasketøj, kældre og entreer.

Det er sgu da hævn, der er en forsmået kvinde værdig.

Hvis man fandt ud af, hvad han hed, og tog et smut på Vestre Kirkegård, er jeg sikker på, at man fra dybet ville kunne høre hans skadefro latter.

Man kan selvfølgelig også bare gå efter den eneste gravsten med inskriptionen: ”FRYD!!”

8 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hedder det ikke FrederiksbJerg når det er i Århus? Ellers har jeg godt nok skrevet min adresse forkert mange gange.
    Eller også har den strækning været meeeeget længere :D

    SvarSlet
  3. Jeg boede lige ved Ringgaden i næsten 10 år og kan ikke huske, at have bemærket alt det flyvende vat før. Men nu, hvor jeg kører på Ringgaden hver dag, har jeg godtnok undret mig over det. Er det værre i år, end det plejer at være ... eller er det bare min hukommelse, der er blevet lidt rusten?

    SvarSlet
  4. Det flyvende vat var der også da jeg boede på Vestre Ringgade, men det var altså aldrig i kælderen eller i mit vasketøj?

    Jeg kan nu godt lide træerne, selvom allergikerne hadede ham :D

    SvarSlet
  5. Ha Ha ha det er jo derfor man skal fritstille folk, sir jeg til dig ;-D

    SvarSlet
  6. Haha det er faneme cool!

    Minder mig om den historie fra Rom, hvor Bernini i 10 år går og hugger springvand ud, der bor så en barber på pladsen, en sur en af slagsen der klager konstant over larmen og støvet, så Bernini laver hele springvandet færdigt undtagen lige foran barbererens biks, hvor der bare er en stor firkantet klods der tager udsigten :D

    SvarSlet
  7. Jeg kører den vej hver morgen og jeg sender allergikerne en medlidende tanke. Stakler - man bliver jo praktisk talt overfaldt!

    SvarSlet