torsdag den 27. maj 2010

Top 5

over TV-serier, som jeg ikke er ved at slå knuder på mig selv for at zappe væk fra, hvis jeg tilfældigvis *ahem* falder over:

1) Venner.
Holder stadig 2000 %. Eneste lille aber dabei er, at det forleden gik op for mig, at da jeg så serien første gang, var vennerne Voksne Mennesker. Nu er jeg ældre end dem. (Prøver at overdøve akut depression med ondskabsfuld glæde over ikke at være taget til fange i sen 90’ernes flæser, stumpede striktrøjer og lede pager.)

2) Will & Grace.
Hvis man kan se bort fra de sørgeligt dårlige undertekster, der ingenlunde yder den sublime, ondskabsfulde dialog retfærdighed, er det noget af det sjoveste sit-com, der nogensinde er lavet.

3) Danske Hollywoodfruer.
Her har jeg intet – INTET – at sige til mit forsvar. Det må være det mest indholdsløse tv, der nogensinde er produceret, og alligevel tager jeg mig selv i, torsdag efter torsdag, at sidde og gnægge over platinblonderet, nedladende, småt begavet fuldblodsalkoholiker fra Aalborg, og noget skuespillende botox holdt sammen af et tilsyneladende uudtømmeligt lager af stramtsiddende lycra. (Inden i mig bor en lille væmmelig mand med hentehår, der bliver opstemt over andres fiasko.)

4) Greys anatomi.
Det er vel nærmest en slags chick lit porn med pæne mænd og garanteret tudegaranti HVER gang. (Som om DU ikke også tuder! Indrøm!)

5) Lost.
Der er desværre ikke opfundet ord, der dækkende beskriver dette episke vidunder af en tv-serie eller yder den retfærdighed. Min personlige rekord er 14 afsnit på en dag. Havde lyst til at kysse mine nye venner godnat, da jeg endelig gav op, gik i seng og lukkede mine firkantede øjne.

8 kommentarer:

  1. Tjek, tjek, tjek, tjek oooog tjek! Jeg er med dig hele vejen. Men har forbudt mig selv at se mere Greys anatomy. Jeg gik på en kold tyrker efter sidste besøg hos lægen, hvor jeg blev skuffet, da der ikke dukkede en sikker flirt op i kittel, men en helt alm mand, der udskrev en recept istedet for at invitere mig ud...
    No more McDreamy/McSteamy til mig!
    /Helle

    SvarSlet
  2. 1, 2 og 4 - Tjek!

    De der Hollywoodfruer har jeg aldrig set, og (oh ve, oh skræk! tør man overhovedet sige det???) ...ejheller Lost. Selvom jeg har hørt meget godt om den sidste. Er det på 3´eren den kommer, for så er det derfor jeg aldrig har set den...?

    Men du har altså glemt en ren vinder...: FRASIER! Han og det tragikomiske setup der omgiver ham vil altid være nr. 1 på min liste *ingen-smiley-men-til-gengæld-kæbekrampe-ved-tanken-om-scenen-med-Niles-der-stryger-sine-bukser*

    SvarSlet
  3. Hvis ikke du allerede set disse to, kan jeg stærkt anbefalde dem: Entourage og Californication. Genialt og genialt! :D

    - Sofia

    SvarSlet
  4. Jeg har set ET afsnit af venner, det var for at opnå samleje, det lykkedes det var dog alt for høj en pris at betale for mit stakkels intellekt.

    SvarSlet
  5. Jeg har set en masse venner for at undgå samleje. Det bliver den faktisk bedre af.. (serien, ikke samlejet)

    SvarSlet
  6. 1) tjek og 3) tjek engang imellem... kan anbefale: Bones, Criminal Minds og Numbers : - )
    - Mette

    SvarSlet
  7. Haha...dine kommentarer pa vores show (Hollywoodfruer) er meget sjovt skrevet!
    Ines:)

    SvarSlet