onsdag den 26. maj 2010

Nå, men så kan I sgu da også blive fri!

I forbindelse med min minimer-restaurer-optimer-plan for min ydmyge bolig – en slags genopretningsplan miniature – er der nogle ting, som skal ud for at give plads til de nye; (i min plan er vi nemlig ikke bange for at gå efter de gamle) nemlig min tørretumbler, min microovn og mit tv.

I første omgang havde jeg tænkt, at jeg ville sælge skidtet, da det hele fungerer endnu.

Ofte har jeg det sådan, at jeg, når en beslutning først er truffet, vinger den mentalt af, og derfor kan jeg blive helt forbløffet over at komme ud på badeværelset og opdage, at tumbleren står der endnu. Så efter at have taget tilløb et par uger, satte jeg mig så forleden ned med pc’en, og gik på Den Blå Avis og Gul og Gratis. (Vi har åbenbart udliciteret vores virtuelle garagesalg til Sverige). Gav op. Kunne slet, slet ikke overskue at oprette brugerprofil og annoncer, lægge billeder op og forfatte noget, der i andre sælgeres tilfælde nærmest mindede om datingprofiler for mine aflagte hvidevarer.

Overbeviste mig selv om, at hvis man lagde tiden brugt til oprettelse af annoncer og tiden brugt på telefonisk at koordinere afhentning med mennesker fra de mørkeste afkroge af Jylland, og derefter dividerede tallet med det relativt symbolske beløb, jeg ville kunne få for tingene, ville timelønnen være noget i retning af et klap i røven og en kiks.

Men det gør ondt i mit indre Afrika at smide velfungerende ting ud, så jeg gik filantropisk og ringede til Røde Kors. Som først ikke tog telefonen. Allerede her blev jeg sådan lidt ’Altsåååå… Hvis man gerne vil have penge og gratis ting, så var det mindste man kunne gøre vel at række armen ud og tage telefonen, når den ringer..?’ (Skal måske lige tilføje, at jeg ringede direkte til møbelgenbrugsafdelingen, så vi er ikke ude i, at de kan forsvares med have haft travlt med at modtage indberetning om en krig et eller andet sted.) Efter 4. forsøg fik jeg Else. Som var sådan lidt: ”En mikroovn, en tørretumbler og et fjernsyn? Nej, det tror jeg ikke, at vi kan sælge, så nej tak.”

WTF??

Det er åbenbart ikke ALLE, der har problemer med deres indre Afrika!

(Ps: Hvad fanden skal jeg nu gøre af det?)

20 kommentarer:

  1. Nej, det der med at være være filantropisk er ikke noget, man bare lige gør. Har lige kørt let bedaget, men ellers velfungerende og solidt spisebord på losseren af samme årsag. Ingen ville vide af det, selv om de kunne få det gratis. I blame Ikea!

    SvarSlet
  2. Og her kommer jeg så med en annoce:

    Arbejdsløs socialrådgiverstuderende tar gerne og ALTID imod gratis ting.


    Mit tip: Spørg alle dem man kender der kender en studerende uden studiejob, hvis man vil af med sine ting ;-)

    SvarSlet
  3. Facebook - "Gives bort gratis" eller "Gives væk gratis", meld dig til og læg dine ting ind, jeg lover at de er borte inden ugen er omme :)

    SvarSlet
  4. I KBH har vi fx Kofoeds Skole, der gerne tager imod ting, som kan bruges til at indrette boliger for deres brugere. Jeg ved ikke om der er noget tilsvarende i dit område :-)

    SvarSlet
  5. en mulighed er også at ringe til det lokale krisecenter. Måske man kunne hjælpe a woman in need

    SvarSlet
  6. Altså se sveske - jeg ved jo ikke om vi skal ha en kondenstumbler i det nye hus, derfor har jeg ikke meldt mig på din salgsannonce :)

    SvarSlet
  7. Nå! Jeg nåede åbenbart lidt længere end dig - men heller ikke i mål. Jeg fik Røde Kors-mandens telefoniske vurdering af min sovesofa: joeh, den ville de da gerne have. Og de ville også gerne afhente den. "Den er jo stor, sårn én." Ja. Det er den. Jeg skulle holde mig hjemme onsdag mellem 12 og 16 (wtf? Har I hyret blikkenslagere til afhentning...?). Klokken 17.30 (...) stod "afhenterne" på min adresse, kastede to sæt dovne øjne på min sofa og sagde "hmm... nej tak. Den er jo brugt. Den kan vi altså ikke sælge. Vi kører igen". !!!!!&%€#! Ja, gu' er den da brugt - tror I, jeg har købt en ny sovesofa, hentet den op på tredje sal og SÅ tilkaldt jer for at afhente gaven?
    Så kan det nok være, det gik hurtigt med Den Blå Avis: satte den til salg for 200 kroner, og det bed en gæv tøs fra Vejle på. En time senere stod hun på min adresse og slæbte min drøm af et soveleje med sig. Fuck Afrika.

    SvarSlet
  8. Tager Århusklunserne den slags ting, evt?
    Ellers må jeg svinge forbi i Swiften og fragte det på genbrugspladsen. No sweat. Kun en kop af den kaffe du alligevel ikke drikker.

    SvarSlet
  9. Jeg bliver nødt til at sige, JEG ELSKER DIN MÅDE AT SKRIVE PÅ (ok, det blev så råbt).

    SvarSlet
  10. også jeg vil foreslå dig at kontakte århus klunserne:
    http://www.aarhus-klunserne.dk/

    - de har dælme meget 'skrammel' i den lade i Lading :-)

    SvarSlet
  11. Dengang AMdi havde sit imperium kunne man ringe til UFF de hentede altid.

    Men som der skrives Facebook er din ven her.

    SvarSlet
  12. Der er også http://www.storskrald.dk/ Den kan også anbefales hvis man leder efter et eller andet.

    SvarSlet
  13. senge vil de heller ikke have!! Folk vil ikke ligge i andres gamle senge, siger de i de forskellige genbrugsforretninger...
    - Mette

    SvarSlet
  14. I er sgu en god flok at have siddende på bagsmækken, når man løber tør for gode ideer!

    SvarSlet
  15. Altså hvis du nu havde boet i København, var jeg med glæde kommet forbi og hentet tørretumbleren:-)

    SvarSlet
  16. Jeg fik igår afhentet 3 effekter fra Kofoeds Skole. De ville ikke have lænestolen med, da den jo ikke var helt ny !
    Fik ud mellem mine fastlåste kæber spurgt, om man var så kræsen, hvis man havde sovet på gaden i flere år. Det er SIDSTE gang jeg ringer til dem, næste gang ryger det bare på genbrugspladsen, SGU !

    Pia / Hvidovre

    SvarSlet
  17. [url=http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#8127]generic accutane[/url] - accutane online without prescription , http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#21139 accutane without prescription

    SvarSlet
  18. [url=http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#15566]accutane cost[/url] - accutane online , http://buyaccutaneorderpillsonline.com/#2833 buy accutane

    SvarSlet
  19. [url=http://buyonlinelasixone.com/#2878]lasix no prescription[/url] - lasix without prescription , http://buyonlinelasixone.com/#12831 buy cheap lasix

    SvarSlet