lørdag den 29. maj 2010

Meditation for dummies.

I morgen er vi en håndfuld, der - efter at have turbohadet griske pensionister, som glemte deres kø-kultur i krigen - med en hån-latter har vendt den officielle Kagens Dag ryggen for at lave vores egen. Meget fordelagtigt, har det vist sig. Man kan f.eks. selv bestemme dagen, så alle kan, og ingen kommer lige fra frokost, brunch eller anden indtagshæmmende aktivitet, man bestemmer selv, hvad man bager, så man kan nøjes med at bage det, der smager RIGITG godt, og endelig kan man bage kæmpekager og mange af dem, så man er sikker på at skulle kaste en lille smule op, inden man går hjem. (Alle ved, at opkast = succes.)

Derfor har jeg i dag brugt formiddagen i fitnesscentret (det der med at intet i livet er gratis, you know) og eftermiddagen i køkkenet med at bage. Mange jeg kender hævder, at det er helt meditationsagtigt at bage; at det tømmer sindet for tanker og hensætter dig i en tranceagtig tilstand af zen.

Jeg tror, at der muligvis er noget galt med mit køkken, for her er, hvad mit hoved valgte at beskæftige sig med, mens hænderne æltede:

- Præcis hvor pinligt er det at have købt det danske Melodi Grand Prix bidrag på ITunes? (Med tillægsspørgsmålene: 1) Kan man slippe afsted med at foreslå gæsterne i aften, at Grand Prix’et kører lige så stille i baggrunden *smiley-der-forsøger-at-gemme-stemmesedlerne-bag-ryggen* og 2) Hvad fanden er det, der sker med mig?)

- Gad vide, om Colgate er begyndt at putte mere af det, man bliver hvid i mundvigene af i deres tandpasta? Jeg bruger - efter min bedste overbevisning - den samme mængde, som jeg har brugt, siden jeg selv lærte at ramme tandbørsten, og alligevel er jeg inden for de sidste par måneder begyndt at ligne Bjarne Riis på de sidste 1000 meter af en enkeltstart, når jeg kommer på arbejde om morgenen.

- Bliver det mon i morgen, oh spænding, jeg endelig får skrevet et lidt mere seriøst indlæg i stedet for alle de listeindlæg, der fødes af tidsnød?

- ELSKER den nye med Infernal! Hvor højt mon jeg egentligt kan synge med, uden at mine naboer kan høre det? (Eller klager til ejerforeningen?)

- Er man meget grim i betrækket, når man synes, at Reimer Bo lidt har fortjent det?

- Findes der mon andre kvinder i verden end mig, der endnu ikke har set SATC 1 og ikke føler den fjerneste trang til at se hverken den eller 2’eren? ER jeg i virkeligheden en mand?

- Det er da uFATTEligt, at jeg i en alder af 33 år, bager som en unge på 2! Alt ud af skabene, kaos og ingen ledig bordplads, mel overALT og i dag lykkes det mig ovenikøbet at piske ledningen fra elpiskeren MED i kagemassen. Andre normale voksne kan finde ud af det.

Ved nærmere eftertanke er det faktisk præcist det samme, der sker, når jeg forsøger mig med meditation. Min hjerne stikker af.

Måske er vi bare nogle, der er uden for åndelig rækkevidde.

13 kommentarer:

  1. Hahaha Linda du er alt for cool.

    Respekt

    SvarSlet
  2. fnis:)
    Du er ikke den eneste der ikke har set de der SATC film, - ku aldrig drømme om at se dem!
    Sus

    SvarSlet
  3. Jeg har heller ikke den fjerneste lyst til at se filmene, og jeg synes også at Reimer Bo selv er ude om det..
    Jeg tænker også på alt muligt og indenting, når jeg bager..

    SvarSlet
  4. Jeg har set SATC 1 - Big mistake! 2'eren bliver uden mig.
    Har du læst Elizabeth Gilberts "Eat Pray Love"? Der er den sjoveste beskrivelse af, hvordan det er at lære at meditere, når tankerne bare vil så meget andet - er sikker på du vil genkende det :-)

    SvarSlet
  5. HA! Linda, du er simpelthen for sjov! Jeg kan ikke slippe tanken om håndmixerledningen mixet med ned i dejen.... Jeg ved lige hvordan den slags sker... ;-)

    /Lene K

    SvarSlet
  6. - Findes der mon andre kvinder i verden end mig, der endnu ikke har set SATC 1 og ikke føler den fjerneste trang til at se hverken den eller 2’eren? HAHAHA... jeg skrev stort set det samme på FB i forgårs...så nej, du er ikke den eneste :)

    SvarSlet
  7. Alene det at du kender forkortelsen SATC beviser at du ikke er en mand :)

    SvarSlet
  8. Der er nu 3 'veninder' der seriøst har spurgt, om vi ikke skal se SATC 2 - KENDER DE MIG SLET IKKE? Sejt trick med håndmixeren der!

    SvarSlet
  9. Ur: Takker og nejer:)

    Sus, Lisbeth og mine andre anti-SATC sjælefrænder: Kom. Vi laver en pagt. Vi ser dem ALDRIG!

    Dorte: Ja, den har jeg læst, og jeg synes også, at den var helt fantastisk. Og nem at spejle sig i...

    Lene og SS: Det var kun tanken om, at det ville være sjovt at blogge om senere, at jeg kunne afholde mig fra at kyle den verpülte håndmixer tværs igennem køkkenet!

    SvarSlet
  10. Nej jeg har heller ikke set et eneste afsnit eller filmene, går ud fra at det var i slet ikke i tvivl om.

    SvarSlet
  11. Nu bliver jeg helt i tvivl om jeg i så fald er en mand, for jeg skulle liiige bruge et par minutter på at fundere over hvad det der SATC var for noget...
    Men - du er ikke alene! :)

    SvarSlet