søndag den 9. maj 2010

Den her går ud til min mor.

Jeg ved ikke, om jeg er håbløst utrendy, men jeg tror det, for hvor mange andre hader på højtider og mærkedage, så kan jeg faktisk rigtig godt lide dem.

Forleden var det 4. maj, og da jeg cyklede hjem i skumringen, blev jeg glad helt ned i maven over synet af de mange lys i vinduerne. På FB og diverse andre steder, kunne jeg efterfølgende se, at denne tradition faldt mange for brystet; noget med at Danmark fandme ikke skulle være så selvfed, når vi havde klippet håret af tyskertøserne, og i virkeligheden ikke havde gjort andet end at forsøge at flyve under radar fra 1939 til 1945.

Og det er muligt, at det forholder sig sådan, men uanset hvilket politisk standpunkt man tager, kan jeg ikke forstå, at man kan blive vred over, at vi gør noget sammen som nation i en tid, hvor det ellers lader til, at alle er blevet verdensmestre i cost-benefitanalyser og kun gør noget, hvis der er noget i det for migmigmig.

Ovenikøbet noget som pynter og ikke gør nogen fortræd.

I dag er det mors dag. Og ja. Blomsterhandleren nær dig tjener på det. Men vi var sgu da ikke sure på bagerne, da vi for et par uger siden slæbte vognlæs af hveder hjem til matriklen, var vi?

De fleste kvinder jeg kender, ville ønske, at kæresten engang i mellem tog en buket blomster med hjem, fordi kvinderne opfatter det som tegn på, at kæresten tænker på dem, også når de ikke er der, og at han/hun holder af dem. De fleste mænd jeg kender forstår ikke, hvorfor det er vigtigt, for ”jeg var sgu da ikke sammen med hende, hvis ikke jeg kunne lide hende, vel?”

Og det er muligt, at det ville virke mere oprigtigt og ægte, hvis ikke nogen (og hvad hvis det er Interflora??) havde fastsat en bestemt dag til formålet, men hvor tit husker du at fortælle din mor, at hun er fantastisk?

For mig er det en måde at sikre på, at jeg i hvert fald den ene gang om året husker at fortælle min mor i både ord og handling, at jeg synes, hun er verdens bedste mor. At jeg, jo ældre jeg bliver, får mere og mere respekt for hendes valg og prioriteringer i opdragelsen af min søster og jeg. At jeg er taknemmelig over, at hun og min far har taget sig tid til at putte noget høflighed og nogle ordentlige værdier i hovedet på os, som gør livet nemmere for mig, fordi de gør mig i stand til at begå mig i mange, mange sammenhænge, hvor jeg sætter pris på at være. Og at jeg er så utrolig glad for, at der altid er en at ringe til, som - lige meget hvor åndssvagt jeg har båret mig ad - stadig elsker mig betingelsesløst.

Min mor er den bedste i verden.

7 kommentarer:

  1. Hvor er det sødt skrevet :) Og den med kæresten kan jeg kun nikke genkendende til. Jeg har flere gange efterlyst en blomst engang imellem og hver gang siger han: "Du har en hel have fyldt med blomster - er det så ikke dumt at jeg køber nogle?"... Tjo, men altså, jo.... Han har jo nok ret.

    SvarSlet
  2. så er vi to, der er utrendy Linda, for jeg har det på samme måder med højtider incl. fejringen af befrielsen og mors dag!
    - Mette

    SvarSlet
  3. Nej det er MIN mor der er den bedste i verden!

    SvarSlet
  4. Og glædelig Mors dag herfra osse :o)

    SvarSlet
  5. Jep vi har verdens bedste mor:)
    Sus

    SvarSlet
  6. Jeg er helt enig. Har givet min mor en god portion kaffe i dag ( men er selv blevet glemt...*snøft*)
    Jeg er så træt af dem siger argumenterer med, at det er da bedre at huske at købe blomster alle ulige andre dage om året - For GØR DU SÅ DET?

    SvarSlet