søndag den 7. marts 2010

Er det ikke det, der hedder en ikke-historie?

Det er ikke så længe siden, at jeg skrev et indlæg om, at jeg finder det sjovt, at folk synes, at fitnessbranchen er en grisk so, fordi den tjener penge på sundhed.

Ikke som i: ’Ha-ha!’-sjovt. Mere som i: ’Jamen, så løb dog en tur i stedet!?’-sjovt.

Og den her artikel fra Politiken.dk giver mig bare endnu mere lyst til at slå ud med armene og råbe:

”SÅ.LAD.VÆRE.MED.AT.MELDE.DIG.IND!!!”

Højt.

For når jeg læser følgende:

Ventelister kan volde problemer:
Kasper Lund Kirkegaard vurderer, at muligheden for at træne, når man har tid og lyst, er hovedårsagen til fitnesscentrenes store succes – men det kan ventelisterne ødelægge. Konsekvensen er nemlig, at medlemmerne dropper træningen, mener han:

»Når de opdager, at de ikke kan melde sig til et hold samme aften eller dagen efter, får de ikke dyrket motion. Medlemmerne får ikke den fleksibilitet, de troede, at de fik, og så falder de fra«, siger Kasper Lund Kirkegaard.

kan jeg ikke lade være med at tænke, at det vel for fanden stadig er forbrugeren, der har mulighed for at straffe fitnesskæden og ikke omvendt? Hvis jeg synes, at Føtex er en idiot, lader jeg vel bare være med at lægge mine penge der, og vælger en anden butik i stedet?

Er det ikke det, der hedder de frie markedskræfter? Eller hvad?

Jeg skal med det samme tone rent flag og vedgå, at jeg på ingen måde er upartisk, i og med at jeg selv arbejder i fitnessbranchen. Og jeg vil gerne medgive, at ventelister ikke er spor tilfredsstillende at stå på (modsat hvad mange tror, skal ansatte nemlig også melde os på timerne på lige fod med medlemmerne, så jeg ved præcis, hvor irriterende det er), men jeg synes, at det er helt, helt forrygende, at læse en hel artikel om et KÆMPE problem – med indlagt mulighed for at skrive til Politiken, hvis du føler dig ’fitness-snydt’ (wtf??) – når artiklen slutter sådan her:

»Man kan overveje, om man som forbruger får, hvad man betaler for, hvis man ikke har en reel chance for at komme på et hold. Det vil Forbrugerklagenævnet tage stilling til, hvis de får en klage«, siger jurist Pernille Mahler Larsen.

Forbrugerklagenævnet har ikke fået klager fra medlemmer af fitnesscentre, der er utilfredse med ventelister til holdtræning, men utilfredse kunder opfordres til at klage til nævnet.

Hvis ikke du har et problem, kan vi skabe et for dig?

Velkommen til Danmark.

6 kommentarer:

  1. Vi har her tydeligvis med et problem at gøre som faktisk ikke er et problem!?!?

    Spørgsmålet er så om det overhoved kan løses? Kan og skal man løse et problem som ikke findes og hvordan? :) Er Politiken bare en bitter avis? :)

    Får lyst til at vise jer
    dette link

    /Labu

    SvarSlet
  2. Well said, Linda. Det er utroligt, så lidt der reelt skal til for at få vredet en (ikke-)historie nok til at kunne lave en artikel på det. Ovenikøbet en artikel, der lægger op til at læseren selv skal skabe problemet efterfølgende :-D

    SvarSlet
  3. troede egentlig mest det var BT og Ekstra Bladet, der kørte den tye journalistik men åbenbart ikke...
    - Mette

    SvarSlet
  4. Det er ikke et problem at være på kant med markedsføringsloven....?

    Louise

    SvarSlet
  5. Jeg forventer at denne historie rydder forsiden på CNN snart. :D

    SvarSlet
  6. Hmm that's quiet interessting but frankly i have a hard time understanding it... wonder what others have to say..

    SvarSlet