onsdag den 17. februar 2010

Skal man virkelig til at gifte sig?

For en uges tid siden skrev jeg, at jeg ønskede mig en revisor. Det tager jeg tilbage. Det, jeg i VIRKELIGHEDEN ønsker mig, er en pedel. Vi snakkede om det i forbindelse med min defekte vandhane (som jeg faktisk savner nu. Det var bedre, da jeg kun skulle leve med tynd, permanent vandstråle end nu, hvor jeg kan vælge mellem tørke eller monsun, og hvor der er 4 meter fra grotesk højtsiddende hanehoved til vask. Ligner syg metallisk dinosaur, der forsøger at spule sit bytte ihjel), og nu er den gal igen. Mange steder, desværre, men mest presserende på lysfronten.

Pærer springer i lystigt, polkalignende tempo, og selv noget så simpelt som udskiftning af disse, kan jeg fucke up.

I min stue har jeg nu en lampe, der blinker på den epilepsifjendtlige måde og en, der lyser så skarpt, at vi uden problemer kan bruge den i forbindelse med fødsler eller akutte, dentale indgreb. (På opturssiden kan jeg nu svare mig selv, næste gang jeg står i Føtex og spekulerer på, om der er nævneværdig forskel på 40 og 60 watt.)

I køkkenet har lyset i min emhætte ikke virket i 5 måneder, og jeg ANER ikke, hvor man skal skrue for at komme ind til noget, der kan skiftes. Overvejer at udgive kogebogen "Mad i mørke".

I mit soveværelse har jeg en lampe, der efter at have ædt sig gennem 4 halogenpærer på 2 måneder og fornøjet sig med at drive mig til vanvid ved random tænd/sluk, nu endelig har besluttet sig for at nægte at lyse. Overhovedet. Og den er knusende ligeglad med, hvor mange pærer jeg forsøger at tvinge ned i halsen på den. I to uger har jeg forsøgt at reparere den. Hvilket oversat til dansk betyder, at jeg har forsøgt at true den, overtale den, kigge den anden vej og såangribedenvirkelighurtigt og give den the silent treatment.

Overraskende nok virker det ikke.

En del af mig ved godt, at jeg nok er nødt til at gøre noget snart. Noget Ikea-agtigt. Har garanteret også en bon og noget garanti et eller andet sted.

*suk*

Det ville bare være så meget nemmere, hvis man havde folk til den slags.

11 kommentarer:

  1. Nu vi er i Ikea, så finder vi lige nogle elspare-pærer til dig ;o)

    SvarSlet
  2. Jeg er med på at splejse til en pedel (eller en delemand, hvis han er pæn). Jeg har købt 5 lamper + sparepærer i Ikea - og er så stagneret der. Jeg kigger i de der dimser, hvor man skal sætte dem fast - og det giver INGEN mening. Oven i har jeg et lysstofrør i køkkenet, der kun vil lyse, hvis de andre også gør, til gengæld tænder det med en KNALD og synger ind i mellem.

    SvarSlet
  3. det der med pærer kan jeg sån set ok godt - men til alt det andet handy er jeg med på en deler Linda og Stine!!
    - Mette

    SvarSlet
  4. Åh ad, Mette. Det lød lige pludselig lidt klamt...

    SvarSlet
  5. Åårrrh, jeg gider ikke altid være mor-agtig, men jeg er nødt til at passe på dit lille skind, Linda. At den der lampe i dit soveværelse begynder at sluge ret mange pærer er tegn på at den er ved at dø. "Tjaaa, og hvad er der nyt i det, Miw?", spørger du så.
    "Jow, Linda, når sår'n en fætter er ved at dø, så kan der gå ild i den," lyder min advarsel så. Jeg har jo lært et og andet ved at have en elektriker som svigerfar.
    Så raus mit das i en rimelig fart!

    SvarSlet
  6. Jeg gider ikke dele - men tager dig gerne med i IKEA :o)

    SvarSlet
  7. Jeg må her foreslå en kombi - en revisor, der også er handy-man.... Det praktiseres her, og det er en vældig anbefalesværdig kombination :-)Det klarer (næsten) alle forhindringer!
    Mvh Anne May

    SvarSlet
  8. Måske flytte i kollektiv? Der er mulighederne større for få alle de behov opfyldt :)

    SvarSlet
  9. behøver jeg sige at jeg får en elektriker på besøg mens jeg er på arbejde?????
    Fuck mand kan li se hvprdan du ligger på lur bag sofaen. fedt, li det jeg trængte til. TARK

    SvarSlet
  10. Gitte/Tina: Ikea, here we come!

    Stine: Deal! Med speciale i Ikea-konstruktioner.

    Mette/Lene: Ad ad ad!!

    Miw: Nej! For fanden, mand. Nu er jeg bange. Og helt uden lys. Aladin, kom og hent din lampe!

    Anne: Sweet deal. Har du en ekstra?:)

    UR: Magter ikke at tage en tur mere i hippiekarusellen. Men ellers et udemærket forslag.

    Miss Stella: Og i morgen skal jeg vise dig situationen live. Udtrykt gennem moderne dans.

    SvarSlet
  11. efter at have levet i mørket længe nok, overgav jeg mig og giftede mig med en elektriker. arj. det var lidt ovenihatten. faktisk søgte jeg bare en på dating.dk, der kunne hugge brænde og bage brød.

    SvarSlet