tirsdag den 16. februar 2010

En dag af gangen.

Jeg er ked af, hvis det i går kom til at lyde som om jeg er ved at lukke bloggen. Det er ikke tilfældet. Det er stærkt vanedannende at have en ventil, og sundt at have mulighed for at tygge drøv på sit liv, vel vidende at andre øjne vil se konsekvenserne af mine handlinger og ikke nødvendigvis intentionerne bag.

Med andre ord: Så let slipper I ikke af med mig.

Jeg havde bare lige brug for at fortælle, at jeg ikke er ved at anlægge en ny identitet som Danmarks mest overfladiske og/eller bitre blogger. I hvert fald ikke med vilje.

Når man er lidt presset, er det ekstra vigtigt at lægge mærke til de gode ting, så jeg erklærer det hermed officielt for fantastisk at:

* have en chef, der tager fat i én og spørger, om man er ok, når man tramper sammenbidt rundt. Og som kan tage det, når man kommer til at tude af raseri som svar til hendes forslag om at ”tage tingene som en oplevelse.”

* køre bil og finde radiokanal, der spiller alle de sange, man lige har lyst til at synge med på.

* have veninde på barsel, som man kan spise frokost med, og både nå at snakke alvorligt om mongol-angsten og at fnise over, at nogen *ahem* er kommet til at kysse med hendes lillesøsters bedste kammerat. (And here’s to you, Mrs. Robinson…)

* have udsigt til 2 ugers ferie om en måned. (Og I kan GODT glæde jer til hemmelighederne!)

* søge om indrejsetilladelse til USA. Man MÅ elske Guds Eget Land, der antager, at selvom man lider af smitsomme sygdomme, er involveret i kriminalitet, der involverer moralsk fordærv, søger om indrejsetilladelse for at begå kriminalitet eller umoralske handlinger eller har været involveret i spionage/terrorisme/folkemord, vil man stadig tale sandt og svare ærligt.

9 kommentarer:

  1. hihi jo livet er skønt. Det der med at se på det berømte glas og vide at det er halvfyldt fremfor halvtomt:)
    Sus

    SvarSlet
  2. Nogle gange skal optimister bare ha en flad - eller et kram af en tuder. Go mrs. Robinson - dét er ægte sjov :)

    SvarSlet
  3. det der mrs. Robinson lyder temmelig interessant!! hihi
    - Mette
    ps fedt med sådan en chef - flere af dem tak!

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig ville man da sige det, hvis man var på vej til at gøre noget slemt..tsk tsk. 'Ja, sjovt du spørger, det HAR jeg faktisk tænkt mig at gøre'.

    SvarSlet
  5. Jaa, hurra for at finde smil mellem de grå skyer :)

    SvarSlet
  6. Jup medlem af Al Qaeda med HIV i udbrud, med en dom for mord. Må jeg komme ind nu? :D

    SvarSlet
  7. Sus: Skål!:)

    lbs: Ja, eller besked på at klappe kaje, ikke?

    Mette: Ja, ikke...?

    Husmoder/morfar: Præcis! Hvad regner de med??

    Krohn: Man er i hvert fald nødt til at prøve.

    SvarSlet
  8. Høhø - jeg kender nogle, der i visumansøgningen skulle krydse af, om de tilfældigvis vidste, hvordan man lavede atombomber? Ja, klart!

    SvarSlet
  9. It was specially registered at a forum to tell to you thanks for support how I can thank you?

    SvarSlet