mandag den 18. januar 2010

Se Bambi! Vandet er stift!

Godt. Nu er der lige noget, jeg har brug for at få afklaret: Er det ikke meningen, at vores skødesløse omgang med skov, luft og verdenshave skal smadre den globale termostat og få hele lortet til at smelte? For uden at være hverken geolog eller klimaforsker, så synes jeg måske nok, at det virker som om udviklingen går i stik modsatte retning.

Kan det BLIVE koldere??

Startede dagen med at få øje på anal overbo, der trippede rundt på fortovet med små, stive skridt og smed kaskader af salt omkring sig med fanatisk ildhu. Nåede lige at tænke: ”Slap nu for fanden lidt AF!” inden jeg trådte ud af døren og lavede en ufrivillig efterligning af den her:

Bevægede mig til træning med gangart venligst udlånt af sørøver med træben og halvsiddet lammelse, og nåede på vejen at forvolde seriøst, fysisk skade på sagesløs cyklist. (Prøvede jo bare at advare hende om, at den bakke, hun var ved at forcere i sprint, var betrukket med ren is. Var jo for fanden ikke en opfordring til at blokke bremserne.) Hvis du ved et mærkeligt tilfælde skulle læse med her, lille pige, så: Undskyld undskyld undskyld! Jeg ville bare hjælpe, og jeg håber ikke, at du slog dig alt for slemt.

I dag har jeg valgt at transportere mig til fods hele dagen. Ikke kønt, men til gengæld relativt sikkert. I morgen skal jeg til Ålborg ad is-glaseret motorvej i bil med dårlig trafikal karma.

Jeg ønsker mig at nå hel frem og tilbage i fødselsdagsgave.

Det her er Danmark, for crying out loud. Vi er små, angste mennesker, der klamrer os til hygge og frikadelle, og er ude af stand til at takle vejr som dette.

1:0 til elementerne. Hil Kong Vinter. Du er stærkest. Vi er de små. Vi overgiver os. Du vinder.

- Og tø så!

9 kommentarer:

  1. Gider bare ikke mere vinter nu!

    SvarSlet
  2. Hvorfor er det liiige, at du er så top-dollar med formuleringer og luner :-)

    SvarSlet
  3. Hvad du ønsker skal du få! Det skal jeg personligt sørge for:)

    Og når du nu har været så sød at fortælle os alle du ska ud på den lange farlige vej,- så er du altså også nød til at give livstegn når du er sikkeret hjemme igen.
    Knus Sus

    SvarSlet
  4. Jeg har også brokket mig og erklæret at det der global opvarmning det tror jeg squ egentlig ikke mere på! - lige indtil jeg fandt ud af et eller andet med at global opvarmning åbenbart indebærer følgende scenarie; Sommeren bliver varmere og vinteren bliver koldere.... nåhmen, så er der måske alligevel something about it. Pis.
    /L

    SvarSlet
  5. Det spørger jeg også tit om, men det eneste svar jeg får er, "det er gennemsnitstemperaturen for hele året, de tager efter."
    Ja tak, det her vejr burde ligesom også få gennemsnitstemperaturen til at gå i bund.

    SvarSlet
  6. Atter ENIG med dig - savner global opvarmning og almindelig dansk vinter.. husker stadig med vemod sidste vinter, DEN var dejlig af en vinter at være!
    Og F... hvor var det slemt i går!Det regnede islag, da jeg måtte ud kl 5.30 : - ( og for isforskrækket person som mig, var det angstprovokerende,,

    og TILLYKKE med fødselsdagen : - ) håber du får dejlig dag og lige det du ønsker (både af køretur og andet!)
    - Mette

    SvarSlet
  7. Det er ham dér Kjørmes Knud, er det! Sjuft!

    Jeg er egentlig OK med sne og kulde, men alt det salt, de smider ud...nej. Farvel fodtøj.

    SvarSlet
  8. Fantastisk malende beretning :-)

    SvarSlet
  9. Endnu engang et fantastisk indlæg! Hold pennen skarp og jeg vil følge dig så længe du skriver her :)

    SvarSlet