torsdag den 21. januar 2010

7 is the magic number.

De sidste par gange jeg er stødt på bloggere, der har fået blogawards herude, har jeg siddet tilbage med en fornemmelse af, at modtagerne synes, at det virker som noget lidt latterligt rygklapperi. Jeg ved ikke helt, hvad det siger om mig, men jeg bliver stadig glad, når jeg får en.

(Jeg er selvfølgelig også en af de få, der stadig synes, at julegaver er hyggelige, selvom alle andre for længst har udråbt konceptet til bytte-bytte-forbrugerhelvede-købmand.)

(Måske er det pga. det indbyggede dilemma, der ligger i at blogge og samtidig være udstyret med dansk jantementalitet? De fleste af os har i hvert fald svært ved at indrømme, at vi også blogger, fordi vi er nogle små ekshibitionister. Derfor er vi nødt til at lade som om, at det ikke betyder noget, hvad andre mener, og selvom mange af os elsker at skrive, og måske inderst inde håber på, at det kunne blive til mere end bare fritidsgriflen, så forholder vi os passivt og venter i stedet på at blive opdagede. Det ville være mindre grænseoverskridende at kunne sige, at du har fået noget udgivet, fordi de rigtige mennesker faldt over din blog og tvang, tryglede og tiggede dig, indtil du gav efter for presset og lod dig trykke, end at indrømme, at du selv synes, at du skriver så godt, at du aktivt har opsøgt et forlag i håb om at blive mangfoldiggjort for the world to see.)

Nå. Det var et sidespor. Det jeg egentlig ville sige var:

Kirsten har givet mig en award " fordi hun [that would be me, Red.] er kreativ på ord. Ingen (og jeg gentager: Ingen) kan bruge det danske sprog som hun. Basta." og den blev jeg fandendansme glad for.

Med awarden følger forpligtelsen til at skrive 7 ting om sig selv. Først tænkte jeg på at bygge teksten op over de 7 dødssynder, men det er begrænset hvor meget suppe man kan koge på ’guilty of all charges, your honor’.

Så tænkte jeg på at bruge de 7 ugedage. Det var så kedeligt, at jeg selv faldt i søvn. Så nu er jeg endt med at prøve at finde på 7 personlige bud på 7 selvopfundne kategorier. Mig, mig, mig.

7 kreative ting, jeg har bedrevet:
1. Strikket (tasker, trøjer og babytæpper nok til en børnehave)
2. Spillet saxofon, både alt og tenor
3. Skrevet digte (som jeg faktisk fik tilbudt at få udgivet men ikke tog imod fordi jeg var bange. Jeg kan ikke huske for hvad.)
4. Malet, både olie, akvarel, vægge og paneler.
5. Danset stepdans. Noget af det kedeligste, jeg NOGENsinde har foretaget mig.
6. Danset mavedans. Don’t mention the war.
7. Skrevet en del af DGI’s undervisningsmateriale til instruktøruddannelsen. Så kan faktisk uden at lyve skrive ’forfatter’ på cv’et.

7 spidskompetencer:
1. Salatanretning. Jeg kan i al beskedenhed få to minimajs og et løg til at ligne noget fra Nomas spisekort.
2. At kunne sige hvad klokken er, med under et kvarters fejlmargin efter en hel dag uden ur, et hvilket som helst sted i verden (indtil videre dog kun testet i Europa.)
3. Jeg kan huske teksterne fra sange, jeg har hørt 2 gange i starten af 80’erne.
4. Jeg læser hurtigt. Som i: Meget hurtigt.
5. Takttælling. Jeg tror godt, at jeg kunne få et bijob som metronom.
6. Jeg kan huske unaturligt mange engelske ordsprog. Jeg ved ikke, hvorfor de hænger fast.
7. Snappy comebacks.

7 favoritsynder i køkkenet:
1. Rødvin. Det smager fantastisk, og jeg forbinder det med god tid og godt selskab. (Hej. Jeg hedder Linda…)
2. Hvidt brød. Hvis bare kulhydraterne ikke elskede min røv så højt *suk*
3. Ketchup. Jeg kan spise det på nærmest alt. Men det SKAL være Heinz.
4. Kaffe. Ord er overflødige.
5. Matadormix. Se nummer to.
6. Kage. Jamen, så se dog nummer to! (Get nu lige lidt with the program)
7. Cola light. Ikke en af de allerværste, men tænker dog stadig, at det ikke kan være sundt at hælde et biprodukt fra fremstilling af teflon i systemet. (Gad vide om det egentlig er en vandrehistorie? Ville redde meget, hvis det var.)

7 ting, der ikke klæder mig:
1. Alt for kort hår. Kommer til at se meget vred og lesbisk ud.
2. Smalle bukser. Mor, hvorfor har trekanten fødder?
3. Varme, røde nuancer. Kommer til at ligne en flov narkoman med gulsot.
4. Nederdele, der stopper midt på læggen. Gider ikke rigtigt tale om det.
5. Alt, der er meget stramt og skinnende. Får mig til at se fed ud.
6. Plateau-sko. Jeg er 1.80. Man skal altså være i humør til at være 3 hoveder højere end mændene.
7. Misundelse. Jeg er ikke god i grønt.

7 sange jeg elsker:
1. Baby, I don’t cry over you/Billie Holiday. Synes jo godt lidt, at man kinder fornemmelsen.
2. Stick to your guns/Bon Jovi - fra før tandblegningen overtog hans personlighed.
3. Me & Bobby McGee/Janis Joplin. Fordi ‘Freedoms just another word for nothing left to lose’ er så sandt, som det er sunget.
4. Sex on fire/Kings of Leon. Skramlet, beskidt og very, very sexy.
5. The number of the beast/Iron Maiden. Jeg ejer ikke en eneste plade med IM, og jeg er ikke typen, der headbanger, men det her nummer holder!
6. The final cut/Pink Floyd. Hvis Obama var et band, ville han være Pink Floyd.
7. Without you I’m noting/Placebo & David Bowie. Fordi jeg stadig kan huske præcis hvor jeg var, da jeg hørte det første gang.

7 ting, jeg er horribelt dårlig til:
1. Geografi. Min hjerne KAN I.K.K.E lære det.
2. Boldsport. Hulubulu. Motorik, hvor er du henne?
3. At skuffe folk. Undskyldundskyldundskyld.
4. At lade kritik prelle af. For vi VED jo godt, at der ikke går røg af en brand uden ild. Ikke?
5. Holdsport (gør det nu ORDENLIGT, blev der sagt! Ja! Digl!)
6. Svømning. Grundlæggende forkert at fryse, når man dyrker sport. Og svært at holde sig flydende, når man svømmer så langsomt, som jeg gør.
7. At se mig selv udefra. Jeg har lært, hvordan jeg virker på folk ved at iagttage deres reaktioner på mig.

7 madvarer jeg hader:
1. Sild. Som jeg forestiller mig, at det må være at tygge i døde mennesker. Tak til bogen ’Vi lever!’
2. Lam. Og ja. Også som du laver det.
3. Blegselleri. Tråder og smager af stewardessekuren og Jane Fonda.
4. Kommen. Hvad er det, I vil smage af? Sæbe? Nelliker? Bestem jer nu!
5. Mango. I min mund har det en underlige bismag. Sådan lidt… træt, nærmest?
6. Paté. Ad.
7. Gedefeta. Så forkert. Så utrolig forkert.

Jeg er ikke så velbevandret udi kreative blogs, og mange af dem, der er oplagte, har allerede fået både denne og andre awards som den flere gange. Der er dog to, som jeg alligevel godt kunne tænke mig at fremhæve og give awarden videre til. Den ene er Marie, fordi hun skiller sig ud. Jeg elsker, at hun giver noget af sig selv, og ikke kun blogger om opture og ja-hatte, men også om det, de fleste af os har lyst til at kaste usynlighedskappen over. Hun er skarp, sindssyg og sårbar, og hendes skrivestil er helt unik. Det gør hende kreativ i mine øjne.

Den anden er min veninde Karina, som jeg faktisk ikke ved, om slår mig ihjel nu for at nævne hende her. (I så fald: Tak for alt.) Ud over at være rasende kreativ i alt, hvad hun rører ved, synes jeg, at hun blogger af en meget fin grund; nemlig for at lade sine venner tage del i hendes liv. I en travl hverdag tager hun sig tid til at sætte sig ned og skrive om, hvad der sker i hendes lille hjørne af verden, så vi, der kender hende, kan få lov at følge med. Det er da kreativitet brugt i højere sags tjeneste.

Terningerne er kastet, piger...

11 kommentarer:

  1. Aaargh, bare lyst til at...du ved...(har lyst til at sige 'gramse dig', men det er ikke dét jeg mener). Måske jeg bare skulle nøjes med et tak. TAK.

    SvarSlet
  2. Harh, nogle gode kategorier. Er skræmmende ens/enig. Det der med cola light er vist noget med, at for meget aspartam er sat i forb. med alzheimers. Jeg har i den anledning droppet det til fordel for good old almindelig sukkerbombecola. Eller har jeg?

    SvarSlet
  3. Fuldt fortjent med den award. Din blog er fantastisk :)

    SvarSlet
  4. Hehe, cool måde at tolke din award på :) Jeg er også ret stolt af, at en lignende er kommet min vej :)

    SvarSlet
  5. Er så glad for det punktet med silden. Inderligt. Har aldrig mødt et andet voksent menneske, der har det sådan. Skal vi danne en støttegruppe for folk, der bliver serveret makrel i tomat og misbilligelse til familiejulefrokoster?

    SvarSlet
  6. Jeg elsker SÅ meget dit punkt 2 under madvarer der ikke helt holder.

    Hold da kæft, hvor får man bare altid at vide, at man jo bare skal smage netop DERES lam. Hep for os, som bare ikke kan lide det.

    Og resten - god spaslæsning. Jeg er ny her, men du er allerede fast inventar :)

    SvarSlet
  7. Jeg hader også lam, sild og kommen og er sindssygt dårlig til geografi - kan der være en eller anden sammenhæng? Du ved, noget med et eller andet, der er i de pågældende madvarer, som gør en skarp til geografi...og tilsvarende uskarp, når man forsager disse....
    /Maria M

    SvarSlet
  8. Alt-for-fedt-indlæg! Har ikke længere styr på hvor mange gange jeg grinte genkendelsens grin undervejs... Fantastisk!
    Mmm, glæder mig altid til nyt indlæg fra dig! - keep 'em comming...

    SvarSlet
  9. Marie: Velfortjent og velbekomme! Og mange tak for dine søde ord på din blog.

    Flo: Kender vi ikke en skarp journalist, vi kan sætte på aspartam-sagen?:)

    Thea: Tak for det.

    Clemme: Man bliver så glad, ikke?

    Info: Jeg er klar! Og lidt forundret over, at det lader til at makrel-erstatnigen åbenbart er blevet standartløsning for mennesker, som os. Normale mennesker. Mennesker med smagsløg.

    Lbs: Ih, hvor dejligt at være fast inventar:) Og ja, er det ikke bare ufatteligt!? Det er HVER gang, mand! "Det er fordi, du ikke har smagt det, som JEG laver det". Næ. Hader det i alle former og afskygninger. Nogle gange også bare af princip.

    Maria: Ikke nogen uinteressant teori...

    Signe: Dejligt at høre:)

    SvarSlet
  10. Hahaa... Er SÅ meget med på din madliste. Du har helt ret! Du HAR helt ret. Du har HELT ret.

    Dejlig blog, er straks gemt under foretrukne. :)

    SvarSlet
  11. Du fortjener prisen. Virkelig virkelig. Virkelig. Er allerede fan af din blog.

    SvarSlet