lørdag den 7. november 2009

Nu' det jul igen og nu' det jul igen.

På en eller anden måde er det allerede lykkedes december at starte herovre, hvor jeg står. Der har i hvert fald været julehygge med venner og rødvin de sidste par dage, og i dag skal min veninde og jeg køre halvanden times nisse-spinning (fitnessfolks ide om sjov og spas), inden vi i aften skal til julefrokost. Beklædningsmæssigt kan jeg vælge mellem træningstøj eller ingenting, fordi der tilsyneladende har været nogen med en meget stor støvsuger forbi mit tøjskab.

Det er det samme hvert år.

Nå. Men jeg kan vel bare klistre en palliet på hvert bryst, og køre resten hjem på charme.

Eller det der.

2 kommentarer:

  1. Du kan som sagt bare låne et par af de pailletter jeg alligevel kommer til at afstøde i løbet af aftenen - måske du dog lige sku ta et tæppe med, lyder som om det godt kunne blive køligt til at starte med :o)

    SvarSlet
  2. Vi forventer naturligvis fotodokumentation ;-) .. God fornøjelse !!
    - Mette

    SvarSlet