torsdag den 26. november 2009

Æblefri Zone.

WUHUU!! Ny computer til Linda *triumferende-smiley!* Slut med backspacetaster, der falder af, så man kun kan rette stavefejl ved at snøvle sig tilbage og bruge delete. Farvel til en computer så langsom, at man kan nå till Colombia efter kaffe, og haHA! for ikke længere at skulle time blogskrivning og chat til de 75 minutter, batteriet kan holde strøm.

Og nej. Det er ikke en Mac. ”Hvorfor dog ikke?” hører jeg flere læsere undre sig højlydt. Primært for at irritere æble-entusiasterne, der bare aldrig holder kæft om, hvor fantastisk Mac er. Så snart folk selv er blevet hjernevaskede, begynder de i bedste Jehovas Vidner-stil at tvinge deres nyfundne tro ned i halsen på os andre, hvilket øjeblikkelige aktiverer min sekt-/pyramidespilsalarm.

”Jamen Linda!! Mac er det bedste! SÅ brugervenligt!” Pfff! Hvis Apple virkelig var så fantastiske, hvorfor har de så ikke for længst overtaget verdensherredømmet? Hva? Nå, så blev I stille!

Jeg synes, at der er WAY mere stil over bare at være bedst i stilhed. Som nu min nye Think Pad, der bare står og er lækker og badass uden at gøre noget stort nummer ud af det, og som jeg planlægger at oplære til at lave kaffe og blogge, når jeg selv er tom for ideer. Ved et kæmpeheld har jeg søde Lasse, der som en Ægte Helt har påtaget sig afdække mit behov, finde en maskine, der passer til det, (indsæt selv lummer joke, Red.) bestille den med rabat og sætte den op for mig.

Jeg påtænker at rejse en statue af Lasse på Store Torv.

Nu venter vi bare på, at den lander i min postkasse. Komnukomnukomnuuuu!

16 kommentarer:

  1. Sikke dog rart at se et fornuftigt menneske der ikke er blevet ramt af æblefeberen og Apple's "brand as experience" markedføringsstrategi ;-)

    Og kan da så kun bifalde valget af producent.

    SvarSlet
  2. Jeg har været Mac-ejer siden 1990 ... men heldigvis er vi forskellige og der er nogle, der bare ikke VIL se lyset :-)
    Men tillykke med den nye PC!

    SvarSlet
  3. Jeg er ejer af både en Windows-baseret pc og en iMac. Jeg støder oftere på pc-entusiaster (eller pc-nøjsere), der snakker om "æble-entusiasterne, der bare aldrig holder kæft om, hvor fantastisk Mac er", end jeg rent faktisk støder på "æble-entusiasterne, der bare aldrig holder kæft om, hvor fantastisk Mac er." ;-)

    Tænk, hvis folk der køber Peugeot frem for Toyota, klæder sig i Armani i stedet for H&M, drikker Pepsi i stedet for Coca Cola eller udstyrer deres hus med sort tegl, skulle forsvare deres forbrugsvaner så ofte som Mac-ejere. (Og tænk, hvis folk ligefrem valgte bilmærke ud fra, der irriterede en gruppe af glade bilejere mest.)

    Festligt. Og tillykke med den ny :-).

    SvarSlet
  4. TILLYKKE med ny pc : - ) og tillykke med at kende en Lasse - kan godt forstå, det med statuen : - )
    - Mette
    ps må nok indrømme, at når jeg engang skal ha´ ny pc, så blir det nok en Mac - æælllssker nemli´ min Iphone. eneste minus er, at "min Lasse" ikke er til Mac..

    SvarSlet
  5. Mmmmmm ThinkPad. Tag den, dumme æblefolk!

    SvarSlet
  6. Sådan Linda!

    Jeg har det med Mac som jeg har det med Sidney Lee: Flashy at se på, men intet indhold der berettiger hypen! :-)

    SvarSlet
  7. Jeg har selv købt en Macbook Pro i august, og jeg kan mærke, at den er hurtig og nem at have med at gøre - når man har vænnet sig til den. Men det er også set i forhold til, hvor røvdårlig min gamle computer var, så det ville have været fantastisk med en ny computer uanset mærke. Jeg har også installeret Windows på den, da jeg simpelthen ikke kan undvære de programmer, der ikke kan installeres i Snow Leopard. Så jeg vil ikke kalde mig selv en Mac-entusiast. Jeg er bare en sucker for pænt design. :)

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Det er lidt underligt, at det er halv-forbudt at kunne lide godt design, når det drejer sig om computere. (Og argumentet "DU BETALER OVERPRIS FOR DESIGN!!!!!!!11111" går igen og igen, selv om det handler om mere end design, f.eks. styresystem og integrerede programmer.)

    En Mac er altså pænere end Sidney Lee. Og knap så brun. Eller fedtet. Og har en del mere at byde på, både udenpå og indeni :-).

    P.S.: Jeg har ikke en Mac...

    SvarSlet
  10. Hør så lige her: Jeg har en Mac og elsker den for dens design (jeg bliver stadig glad af at se på den efter tre år men jeg ER også en sucker for æstetik), MEN jeg synes bare ikke, at den fungerer så godt som en pc, så når jeg snart skal have en ny computer, bliver det altså en pc...
    /Maria

    SvarSlet
  11. hvis man køber en pc er en think pad også det bedste. det kan jeg give Lasse ret i. MEN vi skal fandme ikke have mere "kunst" på store torv...... vi har noget og det er alt alt for meget..... Det eneste kunst vi skal have på store torv er trådløs internet! BASTA

    SvarSlet
  12. Jeg vil OSSE ha en Lasse!!... Ham jeg har er håbløst forelsket i MAC og den vej går jeg bare ikke ned ad! :o)

    SvarSlet
  13. Jeg er helt sikker på, at mine søde læsere ikke tilhører gruppen af belastende prædikanter, så I må elske lige præcis den maskine, I vil.

    Dem, jeg snakker om, er De Andre. De belastende. Come on: I VED, hvem de er...

    SvarSlet
  14. Hvorvidt Mac er bedre end PC eller omvendt, ved jeg ikke, men en ting er sikkert: min ThinkPad er den bedste følgesvend jeg kunne ønske mig!
    Den bliver du sikkert rigtig, rigtig glad for Linda!
    Jeg studerer på übersnobbet kulturfag, så kender De belastende til fulde. Derfor er min ThinkPad som regel pakket ind i taske, når den en sjælden gang får lov til at komme med... Måske man skulle droppe sin konfliktskyhed og springe i med begge ben? Tør sgu bare ikke... jeg bliver lynchet!!!

    SvarSlet
  15. Sprang på mac-vognen efter at have hadet skidtet i samtlige år jeg har brugt en pc, især irriteret over bemærkninger som "du er jo kreativ, brug dog en mac". Som om, man ikke kan være kreativ med en pc! Elsker min MacBook - men min gamle stationære pc som pænt bærer byrden af 10 programmer åbne, mens der baldrer musik ud af højtaleren, har nu også tjent mig godt. PC til nogen ting, Mac til andre;)

    SvarSlet