torsdag den 8. oktober 2009

Baby, it’s cold outside, Vol. II.

Nå. Men efter at have prøvet alt i overtøj fra Bruuns Bazaar, H&M, Vero Moda, Malene Birger, Fransa, Soaked, Noa Noa, In Wear, Modström, Gina Tricot kom jeg – ved et frygteligt uheld og i ren desperation – til at prøve den her.


Og den var selvfølgelig sygeligt lækker. Og lang nok på ærmerne. Og dejlig varm.

Men altså.

* Er vi virkelig ude i, at jeg skal have en dynejakke? Det har jeg ikke haft, siden jeg var 5.
* Ser jeg fed ud i gås?
* Har jeg 5000 kroner, der står vinterjakke på?
* Magter jeg at leve med risikoen for pludselig at stå i bomuld og gåsehud, når Canada Goose banden har rullet mig for mit overtøj på åben gade?
* Er det lidt overkill at være klædt på til polarekspedition, når temperaturen aldrig falder til under frysepunktet i DK? (Med tillægsspørgsmålet: Kan jeg præstere at komme ud af døren til tiden om morgen hele vinteren, så jeg ikke bliver dampkogt i skidtet efter en stående sprint op af ringgaden?)
* Urban outdoor-Linda? Godt nok?

13 kommentarer:

  1. Glæder mig allerede til at gå lange ture med dig og din Canada Goose :-) Og selvom der sjældent er -10 grader herhjemme, så behøver man ikke gå ned på udstyret ;o)

    SvarSlet
  2. Har lige tørret tårer efter et herligt grin, tak :)
    By the way: Gås er det nye sort, og det slanker!
    Synes i øvrigt du burde dobbeltjekke kilopris for gås... 5000? Hvad vejer den jakke egentlig?!

    SvarSlet
  3. Du slipper jo for irriterende uldsweatre og dertilhørende håndvask, når nu den er så varm?
    Og hvis du køber den, så bliver du vel nødt til, som minimum, at tage på skiferie for at afprøve den sådan lidt bedre et sted hvor der måske er frost... Ærgerligt ærgerligt..... ;-)

    SvarSlet
  4. hmm det er bestemt en fin jakke, men Linda altså du skal bruge den til at cykel med! det svare jo til at tage en dyne om dig til træning. En meget varm oplevelse. desuden skal du jo tænke på at sådan en fætter er lavet til meget kolde lande, hvor det ikke regner. men hvis du vil have en "the pose" som lugter af våd gås er det jo lige den jakke du skal have ;-)

    men sandt er det en af de mest hyggelige beklædningsgenstande man kan bruge til gåture når det er koldt.

    hilsen

    "kludehandlen"

    SvarSlet
  5. Bare du ikke kommer i nærheden af dem der ryger :o) De futter sgu af sådan nogle gæs!!
    - Køb den Linda, du blir for sej :o)

    SvarSlet
  6. Ja altså som skrevet i tidligere så kommentar : pas på "Canadian goose" banden ... Det ville være nederen at få så fin dyr jakke røvet.. Men HVIS du våger købet og dermed at blive kogt på ringgaden, så sørg for at købe den i sort.. Så lige fyr i kridhvid ny canadian goose i fitness og den er knap så fed som den sorte ( du ku selvfølgelig også lave din EGEN bande med combat moves i busgaden OG spare 5000 kr ;-) - Mette

    SvarSlet
  7. kan ofte findes på nettet i Canada til under halv pris. Selv med importtold og moms sparer du en del. MEN den er sindssygt varm og totalt uegnet til cykling. Til gengæld er den dejlig at gå kolde vinterture i....

    SvarSlet
  8. ovenpå Mikkels kommentar er det afgjort! vi vil IKKE ha´ en kogt Linda! og med alt dit cykleri og den fart du skyder, så kommer du til at ligne kogt krebs... du må lede videre. Ta´ evt. omkring Blåvand næste gang du skal hjem..
    - Mette

    SvarSlet
  9. Praktiske Gris indskyder lige en bemærkning:

    Når nu sådan en fætter skal vaskes - og det skal den jo på et eller andet tidspunkt - så kommer det til at tage det meste af vinteren OG fem-seks ture i en tørretumbler at tørre den igen. Og så lige et par ekstra ture for at gøre den fyldig igen. Er du klar til det, Linda? Er du? Hva'?

    SvarSlet
  10. Kæft alle de praktikere der lige kom indover der :-) Måske man skulle smide alle sine tossede købsovervejelser på en blog. Det ku være DET ku give plus på kontoen :-))

    SvarSlet
  11. Selvfoelgelig skal du ha den!!
    Og hvordan kan man paastaa at den hvide ikke er fed? Den er ROCKERfed!

    MEN naar det er sagt, saa ville jeg selv koebe den sorte udelukkende af praktiske aarsaager :)

    Koeb den SAA!! Eller bestil den omme fra Canada ;o)

    Kram fra LA

    SvarSlet
  12. Ved I, hvad I er? I er fandme det smukkeste forbrugerpanel, man overHOVEDET kunne ønske sig! Tak for alle jeres input, ideer, gode råd og formaninger. De ryger alle sammen med i beslutningshatten.

    SvarSlet
  13. Var det et alternativ at gå doscountvejen helt ud og sy ærmer i din egen dyne? For det kan jeg godt hjælpe dig med. Så kunne man dyneputtehygge hele tiden OG slippe for at frygte organiseret kriminalitet... Jeg siger det bare...

    SvarSlet