mandag den 17. august 2009

’Ungdommen nu til dags’ go home!

Efter at jeg er begyndt at strikke, har jeg opdaget, at ældre kvinder med garntilbøjeligheder er noget af det mest uforskammede, der findes. I min garnforretning (for satan. ’Min garnforretning'?!? New low.) er der i bedste bagerstil en træk-et-nummer-maskine. Den står lige inde for døren, og uanset hvor tykke briller man har, og hvor mange forskellige farver stær, man kan stille med, kan man ikke UNDGÅ at se den.

Ikke desto mindre forsøger de her gamle krager med en iver, man næsten må beundre, at snyde foran. Når strikkedamen trykker næste nummer frem, har jeg nu 3 – 3! - gange prøvet, at de sprinter mod disken i et tempo Usain Bolt kun kan drømme om - selvom jeg på deres skrå blikke og demonstrative venden-ryggen-til kan se, at de UDMÆRKET ved, at det er min tur først. Når jeg så venligt, men bestemt siger: ”Jeg tror, at det er nummer 64 før nummer 65”, forvandles de pludseligt til blinde Parkinsonvrag, der misser hjælpeløst med øjnene og ikke kan se, hvad der står på nummerlappen.

Hvorfor er det, man mener, at man er undtaget reglerne for almindelig høflighed og god opførsel, bare fordi man er gammel??

6 kommentarer:

  1. Er det den i Bruuns Gade? For de er i SANDHED imod ungdommen, damn jeg er blevet nærmest kastet væk fra den disk af gamle damer - og personalet gider ikke engang hyggesnakke, som de gjorde i min gamle garnbutik.

    Hilsen hækledamen på 87

    SvarSlet
  2. Garnbutik med nummersystem?! Har de også diskretionslinjer?

    ...det er ganske rigtigt en ufatteligt provokerende opførsel, den slags ældre damer lægger for dagen. Det er en ærlig sag at være ægte stæreblind, og det er på sin vis også en ærlig sag at gi' fanden i køkultur, så længe man toner rent flag. Men den der forløjede hjælpeløshed, åh, den er kvalmende. Flinkeskole parret med grænseløs egoisme. Uf.

    SvarSlet
  3. har i ikke lagt mærke til, at det ikke kun er i garnforretninger ?? (altså jeg kommer godt nok ikke i garnforretninger, meen). Ved busstoppesteder kan "gamle-på-dødens-rand" LØBE og MASE sig frem for at komme først ind/kaste sig på skødet af andre for at få plads. Man når nærmest ikke at huske sin barnelærdom om "høflighed overfor ældre". Det er faktisk ret mange steder, de der hejrer (det er mest damerne) opfører sig sådan... kedsomhed? ærgelse over ungdommen er væk ?
    -mette

    SvarSlet
  4. Oplevede det forleden hos bageren i Føtex. Holdt et falkeblik på en gammel mand, som bevidst undgik at trække et nummer, og straks der blev ledigt ved disken og inden den stakkels ekspedient nåede at trykke på knappen til det næste nummer, sprang manden-uden-nummer hen til disken og sagde "jeg skal bare lige have...." JA, DET SKAL VI ANDRE SGU DA OGSÅ BARE LIGE HAVE!! Gamle åndsbolle!

    SvarSlet
  5. hmm ... du spør' i et senere indlæg om hvornår man går fra at være pige til dame? Og jeg spør' så hvornår man bliver omtalt som en ældre dame / gammel dame??
    ifølge opslagsbøger er man midaldrende fra man er 35 .... er man så "ældre" når man er over 50 eller 60 eller ??
    Man blir jo lidt nervøs for at havne i den forhadte bås "ældre dame"!

    SvarSlet
  6. Your blog keeps getting better and better! Your older articles are not as good as newer ones you have a lot more creativity and originality now keep it up!

    SvarSlet