torsdag den 27. august 2009

Jeg trænger ikke til mere ro nu.

Undskyld. For nu kommer jeg lige til at lyde lidt sur - men hvordan kan det her blive ved med at ske? Jeg er ved at nå frem til, at det må være mig, der er noget galt med. Det kan simpelthen ikke passe, at alle kurser, jeg deltager på, er så dårlige, for så ville de vel for fanden ikke kunne gennemføres igen og igen?

Mit eget bud er, at jeg lider af en slem defekt på tålmodighedscentret kombineret med et sygeligt behov for relevans.

Ankom til kursusstedet kl. 12.

Kl. 17.30 havde vi

1) Spist frokost.
2) Kørt præsentationsrunde. (inkl. navne på samtlige børn og børnebørn, samt disses erhverv.)
3) Drukket kaffe.
4) Hørt en times foredrag om den banebrydende og nytænkende notatteknik mind-mapping.

På 5 timer og 30 minutter. Er rød langt ned af halsen af optimeringskløe. Kl. 17.45 var jeg så desperat, at jeg kom til at afbryde med et hviske-tryglende: ”Kan vi ikke nok snart komme i gang??” Jeg tror ikke, at jeg behøver at holde vejret, mens jeg venter på, at den kvindelige underviser tilføjer mig som ven på FB.

Heldigvis sidder jeg ved siden af Mads, som også er ved at gå amok. Det hjælper lidt. Og jeg skal også skynde mig at sige, at gøgl er holdt på et minimum. Maden er ok, værelserne er fine og udsigten er så smuk, at den næsten gør ondt i øjnene. Til gengæld har vi en mandlig underviser, der hører alle spørgsmål som en indirekte kritik af HK, og som derfor defensivt råber: ”Ja, men hvem er HK? Det er jer! Jer!!” hver gang folk stiller spørgsmål.

Men det værste.. det alleraller værste…

Vi har fået en mulepose.

En mulepose!!

Oh skam!! Den væmmeligste misskabning af alle tasker. Har forsøgt at afstøde min af flere omgange, men hver gang jeg er liiiige ved at slippe af sted med det, bliver jeg bremset af venlige medkursisters ”LINDA, DU HAR GLEMT DIN TASKE.” *suk*

Nå. Men i dag har det helt fra klokken 8 til klokken 19 til at blive bedre. Så nu går jeg til my happy place og sagde vi, at det gjorde det. Ikke?

7 kommentarer:

  1. åh gud Linda din stakkel! min tålmodighed og higen efter det relevante er vist proportional med din (vidste jeg nu godt). Sad med Datter til snak med studievejleder i går og han SNAKKEDE! Vi havde længe fået svar på vores spørgsmål (bli´r engelsk undervisningen ikke mere kompliceret end den er nu? svaret var jo - og så ville han da liiiiggge vise os: forskellen på holdene, ministeriets studievejledning osvosv... mor her rullede TOTALT det gardin for, som normalt er Datters force).
    - Mette
    ps HADER den slags undervisere, som ser alt som kritik!

    SvarSlet
  2. ps den mulepose holder du LANGT væk fra mig! ku jo blive smittet med "HK-lus" : - ) hihi
    - mette

    SvarSlet
  3. ÅHhhhhh HAHAHAHAHAHA

    åhhhh fagforbundene... de lever i 70'erne... det er sim.pelt.hen så kosteligt, det dér.

    SvarSlet
  4. Fortvivl ej Linda, det er bare nu, du skal sætte dine overspringshandlinger i system, så du kan nå flest muligt!

    Her er lidt forslag:

    "Test dig selv" med Wendy-bladet! Find fx ud af, om du er en snob eller undersøg, hvor vild du er med heste:
    http://www.wendy.dk/sjov/Test/

    Quiz om grundvand:
    http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/viden_om/vogv-quiz-lille-dk.htm

    SvarSlet
  5. Den der mulepose skal bare ikke med hjem! Du må og skal komme af med den!

    SvarSlet
  6. Muleposen kan fint bruge som skraldepose til papiraffald. Så snip snap snude, så er den ude!

    SvarSlet
  7. Jeg har sagt til dig at muleposer bliver in. Indtil det sker, vil jeg meget gerne aftage den! :o)
    Ingen plastikposer kan nemlig holde til 12 liter mælk. Min Danske Bank mulepose er efterhånden så slidt, at spritterne på bænken i Horsens kigger anerkendende efter mig når jeg går forbi.

    SvarSlet