onsdag den 17. juni 2009

Og det er jo faktisk også en vigtig lektie at lære.

Som den opmærksomme læser vil huske, er jeg på kursus i disse dage, og min begejstring er … well ... til at overse.

For jer, der ikke færdes i døveverdenen til dagligt, kan jeg fortælle, at der sker en masse på området for telefontolkning lige nu. Teknologien giver en masse nye muligheder, og det er dem, jeg er på kursus i at lære at bruge.

Lidt forsimplet kan man sige, at den døve ringer op til tolken via et avanceret webcam. Vi sidder i et studie med et headset på hvert øre; et med en indgående telefonlinie og en med en udgående og aflæser den døve på en skærm. (Giver det her overhovedet mening for andre end mig selv?)

Nå. Men i dag skulle vi så prøve at ringe til offentlige myndigheder, fordi vi skulle træne at tolke ”duharringettilenellerandenkommuneogharnu4valgmulighedertryk1forboligstøttetryk2forselvangivelsetryk3forrestancertryk4hvisduerved
atgåipanik”-sekvenser. Ved et utroligt sammenfald af heldige omstændigheder, er min mor ansat i noget offentligt, så jeg agerede døv og ringede gennem min kollega til min mor.

Det var SJOVT! ALT, hvad man kan henføre under overskriften ”Så legede vi at..” kan holde mig beskæftiget i flere timer.

Da vi efterfølgende spurgte min mor, hvordan det havde været, sagde hun, at hun havde haft svært ved at finde ud af, om det var tolken (min kollega) eller mig (døve mig), hun havde talt med, hvilket kan skyldes, at vi altid tolker i 1. person ental. (Fx: Den døve siger: ”Jeg er syg” på tegnsprog. Ud af tolkens mund kommer: ”Jeg er syg” - også selvom tolken er sund og rask). Dette tog vi op, da vores undervisere spurgte, om vi havde nogle kommentarer til dagens øvelser.

Hold. Da. Op. Så så man lige en voksen kvinde gå til angreb! Min kollega, der havde ageret tolk for min mor og jeg, fik i aggressive vendinger at vide, at hun ikke havde gjort sit arbejde godt nok, hvis den hørende havde været i tvivl. Da vi indvendte, at det da var rimelig brugbar information at høre, hvordan det føles for folk uden for den her verden at blive ringet op af os – eftersom det jo immervæk er det, servicen skal bruges til – gik underviseren så meget i defensiven, at det blev pinligt.

Com nu lige lidt on. Alle ved, at faren ved at gå og nørde i et lukket kredsløb er, at man risikerer at bygge videre på noget, som kun giver mening for de involverede parter, og derfor bliver man da som minimum nødt til at forholde sig på klem overfor muligheden for, at man er gået i fagligt selvsving, og har arbejdet sig forbi sin målgruppe. Se på musikkritikere: Når de har hørt 70.000 pop plader, så er det forståeligt, at de er sultne efter noget med lidt mere kant, men de mennesker, de servicerer med deres anmeldelser, er stadig kun på plade nr. 7 eller 12, og synes derfor ikke nødvendigvis, at en sav- og banjosampling er forfriskende og nødvendig.

Så i dag har jeg lært, at hvis man stædigt klynger sig til én teori og udråber den som Sandheden, så forringer man muligheden for udvikling markant, fordi man ikke kan forholde sig åbent til andre holdninger og synspunkter uden at føle, at man taber ansigt.

4 kommentarer:

  1. Lyder som en meget vigtig lektie, egentligt. Jo mere fanatisk, man forsvarer sine gamle teorier, jo dårligere er de som regel (derfor kræver de et fanatisk forsvar), og jo mere trænger man til at lære noget om selvkritik..

    SvarSlet
  2. Følg den der søger efter sandheden, men flygt fra den der påstår at have fundet den...
    Og det der :o)

    SvarSlet
  3. Men trods et træls kursus, så var det en MEGA god spinning time idag :-)

    Gitte

    SvarSlet
  4. Åh, Gitte, du er sød:)

    SvarSlet